Rejsedagbog

Sep. 2006

På denne side vil  jeg skrive dagbog fra Trankebar.
Alle der har lyst og tid kan så følge med i hvad jeg foretager mig derude.
Der vil både være billeder og tekst.
Er der  nogen af jer der har lyst til at skrive til mig, om spørgsmål der handler om Trankebar er i meget velkomne.

26.09.06

Saa kom jeg paa.
Det har og er meget svaert at komme paa linien.

Vi er alle kommet godt herned til Trankebar. Vejret er fint dog meget varmt. --  Lufthavnen i England gik fint, selvom jeg havde 2 stk. haandbegagace med.  Turen igennem luften til Chennai var ogsaa fin, ingen "huller"  Der var tv.skaerm i alle ryglaen, saa det forste Tobias sagde var " Det er "fanme sejt"  han klarede turen fint. 

Vi overnattede paa hotel Matrs, som vi kom kl.5 om morgenen. Vi tog et par timers sovn, og spiste morgenmad   paa hotellet. Kl. 12,30 korte vi mod Pondy. Der havde vi en time til at jokke rundt. Kl. 19.00 var vi i Dronningensgade.

Der ventede os Merinal og Sankar.   Huset. Ja. Hvad skal jeg sige.
Naar der er en byggeplads, ved siden af, giver det jo noget stov  og stoj.

Vi fik alle sovet. Naeste morgen maatte vi igang med at faa stovet ud.
Det er der gaaet 2 dage med, da det er fra kaelder til kvidst.

Vi fik ogsaa gaaet en tur til havet. Bolgerne var nu lidt for voldsomme.
Saa det blev kun til et kik.

Vi har haft besog fra Ejner og  Per Christian fra Nationalmuseet.
De skulle have mode med en fra Nationalm.  i Chennai.
Derefter tilbage til Chennai for at have mode med Konsulen.

Idag har vi vaeret paa fortet, og set at det staar endnu. Bortset fra at vaeggene skaller af i portbuen. 

Jeg har  igennem hotellet bestilt madrasser til Flora og hovedpuder, saa nu kommer vi til at ligge blodt.  De skulle hentes i Pondy og hovedpuderne i Bangalore.

Vores eget hus er forst kommet igang nu. De er ved at rive ned,  og derefter skal de bygge op igen.  Der kommer et nyt w.c. ned men ogsaa vi kan komme paa w.c oppe.

Den nye vej ved Lavendelstraede er stadig fin og bliver godt brugt.
Bestseller er igang med de gamle huse paa Guldsmedgade.

Saa i ojeblikket er der ingen arbejder at faa.  Saa kirkegaaden maa vente lidt endnu.

Vi var her til aften inde i Jerusalemskirken. Den ser fin ud, men jeg vil give en ret i at knaefaldet er blevet  for lavt.



Billeder kommer naar vi selv har faaet internet, da de ikke har det billed program jeg skal bruge.

27.09.06

Hurra - hurra idag fik vi trådløs forbindelse.
Det er meget dejligt, at kunne sidde i Flora og "være på" Vi går direkte til  trådløs internet, jeg har fået instaleret en  "dims" som sender til tårnet, og omvendt. 230,4 kbps,  det er hurtiger end oppe ved Internet butikken eller Sankar.
Igår brugte jeg 2 timer på at skrive på hjemmesiden. (det havde været hurtiger med mail til alle)

Imorgen er der fest ovre i Merinas og Sankars hus. (der skal være indvielse )
 
Ellers må jeg sige,  siden igår er der ikke  sket de store ting.
Idag er det rigtigt varmt, vandet i vandbeholderen er  som derhjemme i varmtvandbeholdren,  vi betaler bare ikke for det varme vand her, - det klarer solen.
Vi fik snakket med Alexander (arkitekten) omkring kommandantens hus. 
Han fortalte at der stadig ikke var forandring omkring lejemålet, da Biskoppens  bestyrelse gør alt for at han ikke  kan gøre noget. - Så måske skal vi vente til den nye biskop er valgt. Næste år.   Vi ser hvad der sker.

Vores lille hus i Posthusgade er  under nedbrydning. derefter opbygning. lige i øjeblikket er det baderummene det gælder,  så kommer  der et nyt køkken neden under.
Her til morgen var Viggo og jeg, igang med at fælde træer foran huset. Sikke en udsigt. Den Bengalske Bugt er idag bare så fantastisk. jeg/ vi glæder os til at kommer op og sidde på terrassen og nyde udsigten.

Vi har været på Fortet for at snakke, men der var ingen kurator der.  Der er sket det, at den forhenværende  korator, som blev sendt til Pompuha, er død. ...



 

28.09.06

Godmorgen Danmark. kl. er nu 6.30  vi er stået tidligt,  for at være med til husindvielsen.- Alle hindu ritualer er fulgt, derefter kommer de kristne ritualer.
I går aftes var der lyn og torden efterfølgende et ordentlig regnvejr. Dronningsgade er endnu ikke tør, der er store vandpytter henne ved Zionskirken.
Kåre og Tina var lige gået op byen, al lys gik ud, og så kom tordenejret, de  to vappede rundt i vand  op til midt på læggene. Samtidig kunne de intet se i  mørket, da de senere på aftnen kom hjem, lignede de to druknede mus. 
Nu til morgen er der igen  solskin, og meget varmt.

Merinal og Sankars hus (nye hus) er stadig her til middag fyldt med gæster. De gæster der er kommet langvejs fra, ligger på gulvet og sover. Middagsmaden fik vi også oppe på taget.


28.09.06

Præsten Gunalen klipper snoren over. derefter kommer alle ind i huset hvor de giver gaver, til de nye husejer.

Oven på huset er der fladt tag, der var der lavet plads til at spise morgenmad, for aller der kom. Man går op og sidder ved et bord, der bliver så serveret mad på bananblade, og vand i plastposer. Når man så er færdig med at spise så går man. Så er der plads til de næste.

Nu er kl.14.00 og jeg mærker den lidt mindre søvn på min krop. En lille tur på ryggen vil nok gøre underværker.
Vi fik for et øjeblik siden besøg af hele abefamilien, Mor, far 4 unger, trip trap.  Hun aben ventede sig igen. Det var en stor oplevelse for Tobias.

Så har jeg bestilt madras og hovedpuder til Flora, så Jer der kommer til 2007, kan glæde sig over at ligge mere blødt.


ritualer

Vi er i et kristen hjem, men hindu skikkene er ikke sådan lige til at slippe. Lyset og de 4 krus med forskellige ting i, - ris, sukker,  hirse og salt. Der skal ikke blive mangelvare på disse ting. Der blev kogt mælk som skal koge over. ( mælk i overflod) Der bliver serveret for alle gæster.  Gaverne som først bliver  bragt ind i huset er - kokos, betelsblade, grov sukker, mangofrugter og bananer. Det kommer den mærmeste familie med.  Manden for af sin sviger familie en guldring. Kvinden et guldsmukke. ( Disse kan altid bruges til at sætte  i pant, dersom de kommer i pengenød )
 Derefter kommer gæsterne ind i huset med gaver til de nye husejer. Dette kan være mange forskellige gaver. Penge, strygepræt, kander, gryder og potter.
Alle døre var pyntet med bånd og  på det fine flisebelagt gulv lå silketæpper.  (Man har aldrig sko på inde i husene)
 

29.09.06

Vi har været hjemme idag ( Kåre på arbejde)
Vi skulle havde været med til Velangini, men det kom vi ikke. Merinals og Sankars  familie ville køre i en VAN, ialt 24 personer, vi skulle så køre i en Ambassador for os selv.
Det ville vi ikke, vi synes det så lidt underligt ud, at vi skulle have sær status. Vi kunne heller ikke være i bussen. -- Så,- derfor gik vi til stranden idag. Der var dog alt for voldsomme bølger, så vi kunne kun  komme ud  til knæene.
Tobias ville havde landet på Nikobarene, dersom vi havde ladet ham gå ud.  Vi fik bygget et sandslot istedet for, lige til der kom sorte skyer.
Vi var kun lige nået hjem  til Flora, så stod det ned i stænger.
Alle gader er under vand nu, der er jo ikke afløb, nogen steder. At komme op til byen kan idag gøres i en kano.
Ca. kl. 17.00  klarede det op. Viggo, barnebarn og jeg ville gå en tur ned til stranden. Vi kom da også derned, fandt nogle muslingskaller....   Så begyndte det at styrte ned.
Henne i Templet stod vi i læ. Ventede til den værste bye var over, og så hjem til Flora. Hjem igennem vandet på gaderne, og så i bad bagefter.  Vi var kun lige kommet indendøre, så gik al strøm, så vi måtte famle os i bad. Som dagen  igår,
sad vi i stearinlysets skær, 2 timer  så kom det i 3 minutter, derefter igen en time. Kl. 21 kom lyset igen. Så nu sidder jeg her kl.24.00 og skriver i 25 grader, ingen myg. Alle er gået i seng, så det kunne jo være jeg skulle slutte. Vi for jo gæster imorgen. --  fra Dk --  Jeg vil prøve om jeg kan indsætte en lille video.  Det lykkes ikke for mig.

30´09

Dagen idag startede som de sidste 3 dage, høj himmel, varmt og ikke en sky.
Kl. er nu 15.00. Lad os se om det holder, inderne siger, det er nu regnen skal komme.  Det skulle dog blive værst i næste månede, vi synes at dette vejr  er ok. Det behøver ikke blive værre.
Kåre har med hjælp fra Henkelfabrikken købt en lille motorcykel. 10,000,00 Rs, Fra igår kørte han på arbejdet. Han kom desværre ud i den samme regnbye, som vi oplevede, på hjemvejen igår aftes. Så det tog ham 1 time. -Mormalt 20 min.- 
Idag er vi  inviteret til et kristenligt forum i Jerusalems kirken. Det er en snak om hvornår kristendom kom til Indien, der er flere meninger. Der er en gruppe fra kerala og fra Chennai og så herfra, lige nu er der pause til kl. 16.00 , så jeg udnytter lige tiden, til at skrive.  Det er jo ikke sikkert, at i får nyheder imorgen. - Torkil og Vagn O. Egon og Keld kommer, så skal der snakkes !!! Drikkes!!!  Ja, kaffe  da. Vagn har dansk kaffe med. -- Se Trankebar.  !!!!!

30.09

Idag holdt vejret sig på solskin siden. Dog tog de strømmen i 4 timer.
Kl. 15 kom Vagn, Egon, Keld og Torkil.  Så vi er mange rundt om bordet.

😮 😮 🤩 😀

SØNDAG

Godmorgen Danmark. Vi har nu været oppe i 4 timer, hvor I bare har gasset den i en varm seng.
Trankebar vågnede op til en dejlig morgen, solen varmer godt.  Først var det larm fra Mosken, derefter fra drengeskolen i Admiralsgade. KL.9.00 KUNNE VI FØLGE MED I JERUSSALEM KIRKENS GUDSTJENESTE.  Jo tak, vi får alt hvad hjertet begærer.
Vagn, Egon, Keld og Torkil er kommet.  Torkil bor i luksus, Vagn og Egon i mellemkl.  Keld bor sammen med os i Flora.
Der blev holdt møde efter maden i går aftes, her til morgen er de sammen med Torkil for at se Bestsellers projekter.
Imorgen skal de til skolerne.

Jeg har nu til morgen været ved stranden for at finde, Jer der kender mig ved det godt. Jeg var dog rigtig heldig idag, jeg fandt et pibehovede, en brugt en, med mærke på. En Krone og 44.  Der var også et par "halse."
Nede ved Fortet holdt der en turistbus, med en katolsk skolegruppe de havde lige spidst morgenmad.
De Fik deres morgenmad på paptallerkner, da de var færdig, lå  al deres affald smidt  ud foran det nye flotte hotel, kunne jeg næsten ikke dy  mig, skal, skal ikke,  jeg lod være. Men hvor skulle de smide det eller??  der er ingen Forening Trankebar  bøtte på Paradepladsen. Det må jeg lige finde ud af. Det er jo lidt svært, at skulle smide det i en affaldsspand, når der ingen er. Nu ligger det og flyder på Paradepladsen.  Jeg kan kun sige, at de bøtter Foreningen har sat op, faktisk bliver brugt. Jeg har dog ikke set fejefolket endnu.!  Torkil siger han nok skal få fat i dem.
 
Nu spiller orglet for den sidste sang i kirken. Det er faktisk lidt hyggeligt, at kunne sidde her i Flora og følge med i Hvad der foregår i Jerusalems kirken. Det er Gunalan der er prædikant idag.

Søndag

Det er efterladenskaber fra i morges, gederne har været og slikket tallerknerne rene. Blæsten  har sendt en del rundt på Paradepladsen.

Jeg har været anstandtsdame idag. Merinal skulle med Vagn rundt i byen og lave optagelser. Trankebar set ud fra en Inder. Så jeg måtte følge pænt følge med rundt.
Der har været helligdag for al værktøj. Så alle håndværker i Guldsmedgade har gjort Butja idag. Det vil sige at al  værktøj har fået  Hindu prikker, røgelse, kokosnødder "knaldet" ud over sig. Arbejdslederne : Torkil, Merinal og dem fra Intach fik  gaver. 
Her til aften har alle taxierne holdt Butja, derefter kom alle trehjuler, til sidst kom de små lastbiler. Alle kørte  ned af  Kongensgade, ned af Dronningsgade og ned til Templet, for enden af Dronningsgade. Der skød de "kinesere" af. Og alle bilerne var fyldt med unger, som hang ud af vinduerne og råbte op. Og selvfølgelig med høj musik. - (Se under foto).  Imorgen er det fridag. Jeg lægger nogle billeder ind med velsignelse af værktøjet og maskiner. --  Gad vide om de har glemt noget værktøj, så kan det nok ikke bruges på tirsdag.

Det har ikke regnet idag. Filmholdet kan kun havde fået gode billeder i kassen.
Strømmen har været her hele dagen og aften. Så alt ilat må jeg sige, en god dag.

2 okt.

Skal I have noget om vejret ??   41grader  i solen 29 inde i Flora.  Ikke en sky på himlen.

Jeg sidder ellers her og er blevet uvenner med myrerne. Jegkom til at lægge et stykke brød fra mig, glemte det helt.
De små sataner, de havde selvfølgelig invaderet mit brød. det opdagede jeg først da jeg puttede brødet ind i munden.
For pokker hvor gør det ondt. -- Kunne der dog ikke være nogle forskere der kunne finde ud af og bruge deres "gift" til noget fornuftigt.  det kunne måske være en opgave på Galathea forskerer?? -- Jeg sidder nu her med en hævet mund, fordi de små bæster har "tisset" på mig. Hvad ligner det,  en sammen sværgelse. Desuden kravler de rundt på mig lige nu. Der burde også være noget der hed myre balsam. -  Hvordan de finder frem så hurtigt til maden, er for mig en gåde. De må have en utrolig  stor veludviklet lugtesans.  Se billedet. kun på få minutter er der en hel hær.
Hvordan meddeler de hinanden ? at her er mad.?
Myrerne er ihvertfald ikke sjov at leve sammen med.
Jeg tror jeg går min vej. --  Det er ikke sjovt når der er nogen der "tisser " på en.

Poul Jeg kan kun snakke på Skybe, det er et gratis program.
Hent det ned fra nettet. Så kan vi chatte. 

3.10.

Så smuttede teksten for mig. - Jeg prøver igen - God fornøjelse med læsningen.

Nord for Trankebar, der hvor fiskerne bor, kommer man ud til enden af  Buckingham kanalen, det er der man begynder beplantningen. Kanalen går ikke helt ud til havet. - Husker nogen af Jer, hvor den store Bautasten stod??? Det er faktisk der de begynder. - Der er i første række kokospalmer. Derefter kommer 21 forskellige træer, som beskytter hinanden. Der er jo helt fladt derude, ingen huse, så blæsten er hård der.  Det er en forstmand fra Aurovil, der har udsøgt planterne. så  det skal nok blive godt.
Der var inviteret forskellige til åbningen af beplantningen. deriblandt borgermesteren, men hun kom ikke. fiskefagbundet var der. I en af talerne blev der sagt. : vi overgiver nu planterne til jer (Fiskeforbund)  og det er nu jeres opgave , at passe planterne så de kan gro. Og beskytte Jeres område.
alle skulle planet et træ  Torkild, VK og KK, VAGN OG Egon, Merinal og Sankar , folk fra fiskeforbund og mange andre.  Der skulle så sættes et navn. Måske skulle man gøre som i Nakapatinam, skrive et navn for hvert menneske der mistede livet ved tsunami,en  Men det kan jeg da snakke med Torkild om.
Jeg fortalte om den store bautasten, jeg har lagt nogle billeder ind, den er flyttet 220 meter væk fra den oprindelige plads. Der skal alligevel en delt til at flytte den. Det var kraften i bølgerne under tsunamien.
Vagn og co. har filmet  under plantningen.
Viggo og jeg gik langs stranden hjem. Sikke mange både der ligger på stranden.  Det var dog helt utrolig.  Der er ved at blive pænt omkring de huse som folk stadig bor i. Der er jo mange fiskere der ikke vil flytte fra stedet, og op til den ny fiskelandsby. Der er også ved at blive bygget et nyt auktionshus ved havet.  Bestsellers huse for enden fa kongensgade er næsten færdig restaureret. De bliver rigtig flotte.  de kunne blive hyggelige som små overnatningssted.

Lidt om vejret, det kan man altid snakke om !!!!
Varmt op til 40 grader i solen, inde i Flora 28 grader, med blæser på.
Vi har ikke haft mere regn.
Igår aftes var vi i Karikal til 1 år fødselsdagfest, med spisning. Det var Kåres "mesters"  datter. Så alle de "høje" herre fra fabrikken var inviteret med. Det var rigtigt hyggeligt.

onsdag 4.

Dagen begynder godt, jeg fik en lang morgensøvn, kl. 10.30 vågnede jeg. Puha, sikke noget, jeg løb op til Fortet. Hvor pokker bliver filmholdet af, vi skulle mødes her kl. 11.00.
Op til hotellet, hvor de bor. Hvor er filmholdet henne? har I set dem. " Nej. de er ude med Torkil."-- Nå, men det var da mig, der havde en aftale  med den  idag torsdag. - "torsdag , det er ikke torsdag idag, siger de på hotellet." -- Jo det er da torsdag idag!-  "nej , vi har onsdag."  -- Er du sikker?  jeg mener det er tordags. -- "det kan vi da godt sige, men i morgen er det også torsdag"  -- Jamen dog, når det ikke er torsdag , så har jeg jo ingen aftale , men fri. Ok. Tak for hjælpen.--  Derefter gik jeg hjem til Flora, for at få en kop kaffe.
Derefter kørte Viggo og jeg på cykel rundt i Trankebar, for at se forskellige ting.  Vi kørte ud for at se hvor langt de er med den nye fiskelandsby. den er ved at være halv færdig. Det bliver meget tæt bebyggelse. Men det ser  rimeligt ud.
Derefter kørte vi ud for at se om de havde plantet resten af den bunke planter de havde med derud.  Det havde de.
Vi kørte ind igennem plantagen af tornebuske. Det fortrød vi nu lidt, ikke fordi der var torne, men der sad en del kvinder, som besørgede deres nøtørft. Et par blev siddende, andre røg op i en fart. Selvom de garanteret ikke var færdige.
Det var ikke lige det, vi ville forstyrre dem i. 
Derefter kørte vi til gaderne omkring Moskeen, der er gade folket ved at rydde alt "lort" fra gaden. Simpelthen  alt. Det ser rigtig godt ud. De fortsætter alle gaderne igennem Trankebar. Så engang når de også til Dronningensgade.
De gader som er blevet renset, kan man virkelig se forskel.
Jeg har ingen fotos.
Så kørte jeg til tøjforretningen, for at få  2 par nye bukser.De skulle være færdig imorgen aften.
Viggo hentede sit stof,forleden dag og gav til symanden, som han skulle have syet bukser af.
Efter tredie gang  hos skrædderen, og han ikke engang var begyndt på dem. Blev Viggo sur og tog sit gode tøj og kørte hjem. Han har  ikke fået nye bukser. Så jeg ved ikke hvad han vil gøre. Måske finder han en anden skrædder.

Vejret, endnu mere varmt end de sidste par dage.
Aftnen gik med at hygge os sammen med filmfolket. Torkild er på vej til DK.

5.10

Et lille billede fra havet uden foran Fortet. I Indien er der forskel på piger og drenge. Også med hensyn til badning. Mændene som er ude i havet bader i underbukser, kvinderne står inde på strandkanten i fuld mondering. Kedeligt, kedeligt.
 
Kl. 9.00 imorges startede vi med at filme. ( det som jeg troede, skulle være igår) Det var lidt overskyet, så det var lige  tilpads, at gå rundt i byen. Vi gik  fra Byporten ned af Kongensgade til Fortet. Vi fik lov til at filme af Tangarats, på Fortet.  Det må bare ikke komme på internettet Bent. Først efter februar, dersom I skulle få fingrerne i en stump film.
Vi var så inde på Kirkegården på Nygade. Puha det er helt tilgrået igen. Vi skulle finde et par geder, som kunne græsse deinde. Da det er lidt synd at planterne dækker stenene nogen steder.
Vi skal også ligeså snart Bestsellerhusene er ved at være færdig. Begynde på at restaurere gravene.

Sankar og Merinal flytter nok ind i næste uge i deres nye hus.


fredag

Jer der fik læst fredagsteksten var heldig. Den forsvandt her til mogen. Da jeg ville lægge et billede ind. -- Jeg skriver lige lidt igen, det bliver nok ikke helt det samme.

Nu er vi helt alene på  borgen, de andre er rejst. I morges var filmholdet ude at sejle. - De fortalte senere at det havde været en flot tur. -  Frida er en der  skriver en phd, hun har næsten været her i 3 måneder, og skal være her til jul.--
Filmholdet havde også en samtale med hende idag.

Jeg var heldiger med mine bukser, dem hentede jeg idag. Viggo har endnu ikke fået syet nogen.
I Admiralsgade er der en dameskrædder. Hun fik så æren af at sy overdelen til mine bukser. Jeg er ellers ikke meget for at skifte tøjet ud så længe det er godt nok. Der er også en anden god ting, ved ikke at skifte tøjet ud. På billederne kan vi ikke se om det  er taget iår eller sidste år, da tøjet er det samme !!!!

Gunalan præsten, holdt fredags bøn i kirken, her kl. 18.00,
Tobias med bedsteforældre, gik en tur denhen. Jeg havde fortalt at alle drengene fra skole, ville sidde på gulvet, og der ville være mange. Da vi kom derhen, sad de alle på bænkene. Synge med på sangene, kan de dog stadig.
Tobias syntes nu det var en meget stor kirke. Så da det hele var overstået, ville han gerne løbe hele vejen rundt om kirken. der er mange af drengene der godt ved at Tobias hedder Tobias. Så på vejen råbte de "Hej Tobias"  og ville jgerne hilse på ham, helst ved at røre ved ham: Det blev lidt for meget for ham. Så han gemte sig omme bag en gravsten ude foran.

Da vi gik ud, spurget han om han måtte løbe ned til hjørnet hvor Ziegenbalgs nye statue står, med lys på.
"Hvorfor er der gitter rundt om ham, Farmor? Han er jo kun en statue, så han kan da ikke løbe ud."  Det er nok mere for at vi ikke skal gå ind til ham.
Og så gik det ellers hjem til Flora.
Det er fuldmåne her, som ser fantastisk ud. Jeg har prøvet at tage nogle billeder, ringen rundt omkring månen, kan ikke helt komme med. - De hvide klatter er små skyer.-

Huset i posthusgade er ved at få ny badeværelse, det gamle er revet væk.
Her til aften lavede vi pom´fritter. Det var lige noget der gjorde  lykke. Lidt dansk mad. Så vi havde det næsten som juleaften.

Kåre skal på arbejde imorgen, vi havde regnet med, at vi ville havde været en tur til Velangeni.

Dronningsgade ved gadelys, ikke så romantisk som kongensgade.
Egon dersom du læser denne side. Regnen kom idag. Kom lige tilbage.  Lyset har også været væk i flere timer.-  Tobias og jeg har igen været ved havet, der var næsten ingen bølger idag.  kl.  4 kom der dårligt vejr. Vi kom op på Paradepladesen, hvor vi lige "væltede " over pibehoveder.
Derefter hjem, døren var låst da vi kom hjem. Så vi kunne kun komme ind fra haven, vi to fik et bad. Farfar havde låst døren med en hængelås, som vi ikke havde nøgle til, så vi ikke kunne  komme ind.
Nu sidder vi her i mørke  og venter på, at strømmen kommer.
Inden regnvejret kom, var der en lille lastbil fra Pondy.som kom med alle vore madrasser. Vi glæder os alle til at prøve sengen iaften.
Vi regner med vi tager til begravelse i morgen i Tanjavo.
Så det bliver kun en hurtigtur derop.

Så gik strømmen igen, i næsten en time.
Pludselig hørte vi brav og tromme og musik. Så vi rendte alle ud af huset. Det var en festival for Jomfru Maria hun blev vist rundt i byen. Et tromme tamtam foran,  og  alle skolepigerne stod på gaden med stearinlys i  i hånden.  De startede ved den katolske kirke  og gik ned til Paradepladsen, videre rundt om til Nygade, derfra tilbage til kirken uden for Trankebar.
Jeg lægger fotos ind.





søndag d. 8.10

Med denne lille dims, på pc hjælper os med,  at sende hjem til Jer derhjemme. Det er faktisk rigtigt smart. Vi betalte 11.000.00 rs og så koster det 1500.00 rs per måned, så kan vi være på døgnet rundt, uden at det koster ekstra.
Det har ihvertfald sparet mig megen tid.  Det er så sådan at dersom vi beholder den, skal vi betale uanset om vi bruger den eller ej. Der er en inst. cd. med, så alle kan i princippet bare lægge den ind på pc. Når der så  engang kommer bredbånd, så kan vi lave det om til det.


Imorges kørte vi Tanjavo for at være med til Thomas begravelse. Vi kom dertil kl.10, selve den kirkelige handling, sker kl.16.00 
Hjemme i huset i deres forstue, lå han  på is i en glaskiste. Og så meget fin ud. Hans kone  sad ved siden af kisten. Nabo kvinder sad alle på gulvet, de sad og småsnakkede.
Mændene sad alle uden for huset, efter at de var inde og lægge en blomsterkrans på kisten.
Sønnerne 2 stk. stod og tog imod. hele tiden kørte der et web cammera. så hele begravelse kan nok ses på internettet imorgen, ligesom deres andre festligheder. Dette er godt nok noget mere trist, men for familien er det livets gang.
Der er ikke den samme tabu omkring døden som hjemme.
Efter at havde vist vores respekt, hilste vi af med familien.

På vejen hjem standsede vi ved Tandjavo´s kampstilling. En kæmpekanon. Det kan ikke havde været kanonkugle man skød af,  heroppe fra. Jeg kunne forstille mig at det var et hav af pile som kom i røret, som så fløj ud over landskabet.

Vi kom også forbi et forhenværende palads, som desværre, kun murerne stod tilbage af.
Det havde uden tvivl været rigtig flot engang. Sankar viste ikke andet end at det havde tilhørt kongen engang.

Lige da vi kom hjem fra "begravelsen" kom Francis fra hotellet for at inviterer os alle til middag kl. 20.
Det bliver fransk mad.

mandag 9.10

Jo, vi fik fransk mad, suppe steg og is. det var dejligt, lige et lille "afbræk"  i indisk  mad.  Vi fik snakket lidt om det nye hotel, om seljtur op af floden, og Guvernørboligen.
Om at få lidt flere turister til Trankebar, så der bliver lidt mere gang i den på hotellet. Lige nu er der kun Frida på det billige og ingen på det dyre.  ---  Hyggelig aften. ---

Da vi kom hjem startede, et hæftig regnvejr. Så der er spande der skal ibrug. 

Dagen idag er fin, sol over hele Trankebar.  Jeg startede dagen med at få damerne til at rydde alt det "lort" op de selv har smidt rundt omkring i haven. Det var de ikke helt vilde med. Sankar havde sat dem igang igår, men da skete der ingenting.  Så de fik da haven til at se lidt pænere ud.
Tro mig så, da de havde holdt middagspause. De havde fået indiske vadaj i avispapir og i en plastikpose. Og hvor tror I så papiret lå???  Jeg blev godt nok sur.  " Det kan I ikke være bekendt, vil I så lade være med det."  Nu er jeg spændt på imorgen, om der bliver smidt papir og plastil igen.
Renovationsfolket som Bestseller  har sat igang , er begyndt på Dronningensgade, de graver  al jord væk fra murene, som så senerer kommer  op på en traktor, traktoren er fra komunen. Så hele gaden kommer ned i samme niveau.  Efter regnvejret er der igen en masse vand, der ikke kan trække ned i jorden, henne ved Zionskirken.
Siddet ved pc idag og hentet breve ned. Snakket med Niels, den gik fint igennem.
Der er meget fugtigt varmt. 29 grader i Flora.
Billedet idag er fra  det slot jeg skrev om igår. Fuldstændig forfalden. Det kunne blive et flot hus, men det ligger jo ikke i Trankebar.

Jeg er lidt ked af i skal alle siderne igennem før I når ned til i dag. Det var noget jeg overså, da jeg startede denne hjemmeside.  Så jeg håber I gider ulejlige jer med at komme helt herned  til bunden.!!

Hilsen  os alle

11.10.06

Så  skete det der helst ikke må ske. Strømme er gået, ikke kun for et par timer, men  måske i flere dage.
det var en lastbil der kørte ind i cementsøjle til gadelyset. det bevirkede, at vi i halvdelen af Dronningegade ikke har el. Det er jo bare så åååååååå. dumt. Vi kan ikke pumpe vand op, vi kan ikke bruge w.c.et vi kan ikke holde  varmen ud. Vi kan ikke vaske op. Der er godt nok vand i brønden, men ....
Tobias og jeg  gik op på hotellet for at få et bad. Det fik vi i det fine værelse nedenunder.   vi har tænkt på at leje et værelse iaften, da det er meget varmt i Flora, nu hvor viften ikke kan bruges.
det hele skete igår k.17. vi sad og hyggede os, tobias med den lille hundevalp. Da lyset gik. men kl. 19 var det stadig ikke kommet. sankar kom og fortalte, det der var sket. Det blev en lang fugtig nat.Nok er det hyggeligt med lys, men alt det andet vi skal bruge strøm til.
Nu er jeg gået op på hotellet for at bruge lidt af deres strøm.
det er fint nok. så jeg sidder opp på terassen , med de syngene bølger lige foran mig. solen som bage  fra den anden side.  Man kunne godt forfalde til at være her altid.
sankar siger vi får mååååske strøm imorgen. Ok ja, det er Indien.
Jeg var ellers på Fortet idag . curatoren var der idag. Så spurgte han hvorfor jeg ikke var med til mødet forleden. Der var en fra Cennai og så 3 fra jeres nationalmuseun. Jeg kunne kun svare , der var ingen der inviterede mig med. jamen det skal du da, Jer fra foreningen trankebar gør da så meget.  --  Jeg kunne igen kun sige, at der var ingen der spurgte om vi ville være med, så det skulle vi nok ikke. Det kunne han ikke forstå.!!!!! 
Han sagde så at vi havde lov til at hænge alt det op vi gerne ville. Men jeg mener at Bents plan var  at tingene højtidelig skulle overrækket ???  Nu må jeg forhøre mig.

Godt Torkil at du retter mig, jeg skal nok rette det på min hjemmeside fra forleden.

Til Keld, vi har da et værelse på loftet endnu kom bare. Ja, verden kan nogen gange blive lille. Hans Grishauge har vi kendt siden 1969, siden kom Kisser til.

 Bent,  de 2 første , ja, det 3' nej ikke endnu. Er ved det.

Kl. 21 kom strømmen igen. kåre  skaffede dem lys, ved at have sin motorcykel kørende , så den kunne lyse op i masten, hvor der sad en mand for at ordne ledningerne, mens en anden stod neden under med en lommelygte.
Nu kan vi igen alt. Juhu.

Jeg sad og snakkede med Frida på Hotellet, hun fortalte at der ikke havde været nogen snak om at vi kunne udstille. Men fra vores side, var der sagt, at alt hvad de fandt i voldgraven, skulle nok komme ind til udstilling på Dansborg.
Så ham Curatoren har nok ikke forstået hvad der er blevet sagt.

Vi har det varmt hernede. Ingen regn. kun sol,sol,sol.

SE REJSEDAGBOG nr.2