Rejsedagbog

12.01.09

Det var en lang nytårs aften. Nej pjat. Vi har været på en 2 dages tur sammen med Gitte og Jan. ( formand for Flora) Vi tog en taxi til en by der hedder Chettinad. Lidt syd på. Ned i retning af Mysore. Der er der 78 landsbyer, hvor alle huse er på størrelse med et palads.
Det kommer sig af, at  byernes borgere var handelsfolk, som handlede med alle områderne østpå. Derved tjente de mange som de brugte på at bygge store huse. En landsby kan have over 50 af den slags huse. Går man ind på google kan man se at det ikke er små huse, men virkelig store paladser. Større end det bitte hus i Poreair, som vi ellers synes er meget stort. ( Nadars hus)
Det var en fantastisk smuk oplevelse. Det ene af husene  havde gratis adgang, smukt, smukt.
To af dem var hotel. I det ene skulle man bestille mad 2 dage i forvejen, dersom man skulle have noget at spise. Det andet var serviceminded der fik vi mad. Super mad i skønne omgivelser. Først fik vi en rundvisning og en fortælling om husets historie.

Derefter kørte vi til Tanjore, hvor vi overnattede.
Dagen begyndte med et Tempelbesøg. Derefter Paladset, hvor Prinsen stadig bor. Samme sted hvor Ove Gedde mødte Naiken.. Mad.. Og så hjemad.
På hjemturen standsede vi  ved et værksted hvor man  lavede messing/ bronze figurer og andre ting i messing/bronze. Det samme sted var vi også sidste år, men en oplevelse hver gang.

Merinals broder døde sidste år den 7. jan. Derfor var der en mindedag for familien og bekendte. Dagen startede med, at det styrt regnede. Og det blev ved resten af dagen. Familien havde ellers hjulpet til med at dække op til spisning oppe på deres  eget hustag ( fladt tag)men på grund af regnen blev spisningen  i  Floras forgang. Der bliver altid holdt en 1 års mindedag. 
Nu står Trankebar på den anden ende. Der skal være Biskop- indsættelse. Hele Kongensgade er  over dækket med stof. . Man begynder med at gå i procession oppe fra byporten og ned til mindestenen for Ziegenbalgs ankomst, stenen står på Paradepladsen. Derefter ind i kirken, som nu har været under kærlig behandling, alt er blevet malet og vasket. Så kirken står ny og fin. Om det så er oppe på taget, så har de sat kors og små lyspærer. Der er sat neonrør på pæle hele Kongensgade, lige ned til Guvernørboligen.
Jeg skal nok fortælle om, hvordan det gik.

Vi har startet med rengøring på kirkegården. Og aftalt med Curatoren om en tur til Chennai, for at mødes med commissioner, for at få lov til at lave en udstilling i sydenden af fortet. 

Til jer, der gerne vil høre om, hvordan Flora har det, kan jeg fortælle:  Hun har det godt. - Gulvet er færdigt i stuen, nu står den på maling i alle rummene. Trappen og søjlerne. Og det planlagte bord til hall-en er bestilt. Så sker der ikke mere i det år. (Det ser rigtigt godt ud med de nye fliser.)    Så Helge , der bliver lige lidt regnskab til dig !!!!!!!      

2009. nytårs dag

Nytårs aften i Flora.

Nej, nu dummede jeg mig. Jeg havde lige siddet og skrevet om dagens begiven hedder, så kom der er herre på besøg, og jeg glemte alt om hjemmesiden. Skrev videre og plim.... så var hele siden pist væk. Så nu må jeg begynde forfra. Ja, ja, Tina jeg ved godt, hvad du vil sige.
Sket er sket. --
Så nu begynder jeg forfra. Dagen startede med at jeg var på Fortet. Jeg havde en aftale med kuratoren. Vi skulle snakke om hvordan vi kunne få besøgslokalet til at se lidt bedre ud. - Og så skulle vi igen finde ud af at få oversat den engelske tekst til tamilsk. Da vi rejste i marts måned, fik han 5000 rupies til at få oversat og få sat oversættelsen op. I stedet havde han købt ting til museet. Her står vi nu.- Forfra eller hvad.-
Det vil dog være dejligt om de, der kun kan tamilsk, også kan få noget ud af det der er sat op.
Da jeg kom til fortet, så jeg at båden, der var strandet i nov. ikke lå på land længere. Det viste sig at der om formiddagen havde været to slæbebåde for at trække den fri. Så den lå ude på reden og sundede sig. - Tænk, har jeg virkelig hav under mig.-

Vi har de to nabokoner der sidder og spille uden for vores havelåge. Kom kl. 20.00 for at ville lave kolam på vores havegang. Det fik de selvfølgelig lov til. Gitte og Jan blev hentet for at se hvor fint det var blevet. Gitte og Jan bor i Flora, og vi havde aftalt at vi skulle springe ind i det nye år sammen. Vi fik mad fra Merinal og drak en god rødvin til, som de havde haft med hjemmefra. Kl. 24.00 Sprang vi ned i "hullet"  og skålede i champagne. Alt i mens vi kunne høre krudtet blev affyret. Vi hyggede os til kl.3, så gik de gamle hjem.

Nytårs dag i høj solskin og 30 grader. Det er da lige til at holde ud. Godt nytår til alle jer der læser med.

lørdag 27.12.08

Jeg sad oppe på vores terrasse og læste om Peter Hansen, den sidste guvernør i Trankebar.

Hele tiden er der en lyd, som kommer til mit øre, somom der er nogen der piller jordnødder.
Så er der lidt fnisen ind imellem. Af og til kommer der en slibende lyd og så denne knæklyd. -- Nå, jeg læser videre. --- da min nygerrighed endelig overvandt mig. Viste det sig, at det var nabokonerne, der sad og spillede en slags ludo. De sad lige uden for vores låge, der er der nemlig skygge. De havde tegnet spillet på flisen, som ligger foran lågen, deres brikker er små bitte muslingskaller. Derfra denne slibende lyd. Knæklyden er deres terninger, som består af to firkantede messing pinde. som har en boret prik på hver side. 1. 2. 3. 0. derved kan de få "øjne" som vores terning. De spurgte om jeg ville være med, jeg sad og kikkede lidt, men fandt ikke ud af reglerne. Så jeg opgav.!

Nå, men tilbage til Peter Hansen. - Han giftede sig med en pige på 15 år. Han var selv 30 år.
De fik hurtigt børn, bom bom bom - så  havde de 6 børn i alt, Hun døde desværre i barsel med det sidste barn, en dreng, som kun blev et par dage
gammel. Hun blev kun 29 år. Hun og barnet ligger begravet på Zionskirkegården, ved siden af Rehlings grav. - Der er en meget fin lille fortælling om hans liv her i Trankebar fra 1826- 1846. Det er en bog, som Foreningen fik af et medlem.- Jeg har læst den før, dog er det rart at læse tingene igen, da jeg tit pludselig ser nogle andre ting i bøgerne, som jeg ikke så første gang, jeg læste den.
Hvorfor jeg gik igang med den bog igen, var nu fordi korresponten fra DR. Günther Adolphsen kom forbi. Han og hustruen havde gået og tænkt over om de forskellige mennesker, der har været her i danskertiden, om de dog ikke havde gået og kedet sig. Derved kom bogen frem.

Jeg sidder og skriver her i dette øjeblik. Kl. er lige lidt over 6, det er nu, myggene kommer frem. - og hvorfor de tror jeg skal være deres festmåltid, det ved jeg ikke, men forpokker hvor de stikker, selvom jeg har mygge tamtam og det hele igang, så er de over mig. Det er næsten det mest trælse ved Indien.

Når jeg så læser, hvad Peter Hansen skriver omkring myggene -
* Kl. 10  går jeg efter et dådfuldt og behageligt liv til sengs. Så kommer muskitterne, græshopperne, flagermusene,rotterne og spidsmusene og slås om herredømmet. I nat forstyrrede en forbandet flagermus min nattesøvn i fire timer. En uafbrudt søvn hører til sjældenheder, og i almindelighed spadserer jeg hver nat et par timer på gulvet. Næste morgen begynder det samme liv igen, und so in allers ewigkeit * - *Jeg har (endnu) 112 måneder at passere i en verdendel, hvor paradiset skal have lagt, men hvor endnu ingen har kunnet finde det. - Alt i alt gør enhver nok bedst i at blive i sit eget land og ernære sig redeligt.*

Skulle der være medlemmer, der har lyst til at læse bogen, hedder den " Peter Hansen - en dansk kolonieembedsmands historie" af Verner Madsen.  -  Måske er man heldig at finde den antikvarisk. Jeg er også villig til at skanne bogen til en cd. dersom, I presser mig. Men det bliver først til april.!!!!!

25 dec. 2008

Juleaften i Trankebar. Viggo og jeg havde besluttet, at vi ville gå i kirke kl. 20.00 og så få lidt af Merinals mad bagefter. Vi var ved at "gøre os pæne". I badeværelset kunne vi høre præsten talte ovre i kirken ( der er højtalere på kirkens tag, så man kan høre det, han siger, ud over byen.)Hov for søren, vi må havde taget fejl af tidspunktet. Så vi skyndte os at blive klar. - Kirken var pyntet med lys som i et bryllupshus, med hængende kulørte lys hele vejen rundt på kirken. Der var ikke så mange kirkegængere. De ville være der næste morgen, sagde præsten. Da blev vi nu hjemme. Inde i kirken var der også pyntet op. Vi ville nok mene, at det er lige lovligt meget. Masser af glimmer og et "juletræ" med kulørte lamper og balloner. En gang imellem, gav det et knal, det var en af ballonerne, der sprang.Præsten læste juleevangeliet op på tamilsk !! og det hele sluttede af med sangen " stille nat". Så sagde vi glædelig jul til hinanden,
og ville gå hjem. På vejen ud af kirken var der et dansk ægtepar, som også ønskede god jul. Vi kom i snak, og endte med at vi fik  julemiddag sammen oppe på det store hotel. Det viste sig at konen var fra Sønderborg. Hvor jeg også kommer fra. Så der blev rigtigt snakket sønderjysk. - Ved midnat gik vi hjem. Zionskirken skulle holde midnatsgudstjeneste. Vi kunne nære os, ku' vi. 

Juledag startede med et heftigt regnvejr. Dog kun en kort tid. Derefter har solen hele dage skinnet fra en skyfri himmel.

Har været lidt af byen rundt med det samme ægtepar. - her i formiddags. Kl. 1 havde Merinal en stille familie middag hvor vi også var inviteret. På grund af broderens død i januar fejrer man ikke jul.

Ingen arbejder i Flora, men de er næsten færdig med gulvet. Og vi synes, det ser pænt ud. Om de bliver færdig til de første gæster kommer, ved vi ikke. -  Vi lever i håbet

Glædelig juledag til alle.

Tirsdag 23.12.

Vejret:  Sol de sidste tre dage. Herligt.
Det er lige et par dage siden, jeg var "på" . Ikke fordi vi ikke laver noget, jo, jo, det gør vi skam.
Men vi må stadig konstatere, at vi er i INDIEN.
Alt går bare lidt langsommere, end vi næsten kan holde til. Vi har nu været 3 gange inde i en butik i Karaikal  med fliser. OH gud, hvor det går. Efter tredie  besøg troede vi at nu ville det hele være i orden. GODMORGEN. Stadig har de ikke tingene klar. Først var det fliserne, så dimserne der sætter afstanden imellem fliserne. Derefter manglede fugemassen. Der kom så tre mænd igår kl 11, efter jeg havde skældt ud i telefonen. De arbejde så hele dagen til kl. 12 nat. Sov i Flora her til morgen tog de et lille tag, og så kørte de hjem. Med lovning om at komme igen i morgen. Og det håber vi så, de gør.!!!!
Men arbejde det kan de, og de er rigtig "søde"

Der er gået en del snak med turister. Som også gav en god middag på Hotellet. Det var en Svensk dame der søgte sine aner i Trankebar. 
Der var dog ikke rigtig noget at "hente".

Så er der gået en del tid med at få folk i arbejde på kirkegården. Den ene dag var Viggo gået til Flora, jeg var her i huset. Der kom så en og hentede mig på sin motorcykel. - Der var nogen der står og snakker med Viggo, så er der en der kommer og spørger "hvor er Karin" Viggo siger " jeg tror det var hende jeg så bag på en motorcykel. Da der ikke findes så mange hvidhårede damer her i Trankebar."  Det var så mig!!!

Så har jeg rendt rundt for at få lov til at reparere kirkestolene. De var nemlig flyttet ud af det rum, som de bare var blevet smidt ind i. Det viste  sig, at præsten havde taget dem med hjem til sit hus, så jeg kunne hente dem der.

Det er jo ved at være hinduernes Pongal fest.
Der drøner musik ud af to store højtalere, ved det lille tempel på Kongensgade. Fra kl. 4 morgen, til kl 6 morgen.  Så igen fra kl. 4 eftermiddagen til kl. 10 aften
Der var flere af hotellets gæster der havde beklaget sig over sin nattesøvn, på grund af larmen. Så havde hotellets manager gået over til templet og sagt, de kunne godt pakke alt udstyret ned, så der kunne blive nattero. !!!!!!
--  Det var godt  nok ikke smart.  --  Der er mange  hinduer,  der har givet penge for, at der skulle spilles musik.  Så det kunne ikke andet end at give en konflikt. Og det blev det.  Flere hinduer havde forsamlet sig foran templet og gik i samlet trop til hotellet og råbte op.  Derefter blev der spillet endnu højrere. Man kan så være bange for, at højtalerne springer. -  I dag er der dog skruet ned igen, og de spiller kun fra 4 til 6 morgen og aften.

Ja det er så bare lidt af den tid vi går og drysser væk, men det er herligt. Ingen jule travlhed. Kun
hvad vi ikke når i dag, når vi nok i morgen.

Mandag d.15.12.08

Vi tager lige vejret. Regn, regn  og lidt sol.  Sådan er der nu gået i 2 dage. Ingen kan arbejde i Guvernørboligen. Det er alt for farligt. Ingen kan arbejde på kirkegården, alt for vådt. Der er stilstand. Folk er trætte af det regnvejr. I sær  dem der bor i de små hytter. 

Der bliver så tid til at læse lidt. Jeg er lige blevet færdig med ” I en giftefærdig alder.!” jeg læste den for en del år siden, da jeg ikke kendte så meget til Indien. Nu læser jeg bogen med helt ”andre øjne". Da j eg kom ind i et kapitel om regntiden, kunne jeg pludselig se hvad forfatteren mente. - Alt bliver oversvømmet, husene falder sammen osv.- Efter at havde vappet rundt i Trankebars gader, der hvor gaden ligger lavere end cementvejen jokker man bare rundt i mudder til et godt stykke op ad benene. Og hvorfor nu det ??? jo her findes ingen steder et kloaksystemer som hjemme i DK.

Vandet skal have tid til at trække ned i jorden. På Dronningegade er det stadig slemt. Selvom vi fik smidt det gamle betongulv ud af Flora på vejen. Busserne der kører henover det, maser bare murbrokkerne ned i mudderet, somom det var kviksand.

Båden der var skyllet på land, er stadig på land. Nu prøver man at grave en kanal fra floden, og over til der hvor båden ligger og  håber på, at flodvandet kan ”skubbe ” båden ud i havet.

Der har været et medlem på besøg, hun boede ovre på det fine hotel hun bor i Pondy, men ville gerne se Trankebar igen, sidst  hun var her var engang i halvfjerdserne. 

Flora har nu fået et nyt cementlag. Hele gulvet måtte brækkes op, fyldes nyt sand i og lagt et lag nye mursten. Deroven på kommer cementen. Så til sidst de nye fliser. Det bliver spændende at se gulvet færdig. Også en lille varmtvands beholder kommer der op i køkkenet.

Alt er så fugtig. Jeg havde en ms. Poul (inder) på besøg, vi skulle lige aftale hvad der skulle gøres med kirkegården.

I går aftes var vi i Jerusalems kirken, jeg var den "særlige" gæst. Skulle fortælle et eller andet fra biblen. Det blev til " Vi er alle ens inden i."

I aften skal vi også til noget i Ziegenbalg Spirtual Centre. "Ecumenical Christmas Celebrations ." Her skal vi dog bare være med.

Come ! Partake!! and be Blessed !!!!  Så det gør vi !!!!

Den lille nye "East Coast school" har det heller ikke så godt her i regnvejret.- Deres murede gelænder er "smeltet", faldet under stormen. Så de var bange for, at børnene ville falde i vandet, som er rundt om skolebygningen. Det ser ud, som om de har bygget skolen på vandet.

Selv om der er fugtigt og vådt, er Trankebar dejlig. Der er ingen mulighed for at komme rigtigt igang med de ting vi gerne ville. Alt står på standby.

11.12.08

Det er Deepam festival. I dag ved fuldmåne,  kommer der flere tusind til Tiruvanamalai. De er der for at se den hellige ild blive tændt oppe på bjerget. Den ild på bjerget kan man faktisk også se fra Kappalore.
Alle disse mennesker valfarter til TV.malai for at gå rundt om bjerget i fuldmåne. Det er en tur på ca. 8 km. De store tempelvogne er også kommet en tur rundt, dog ikke om bjerget men om Templet. Templet i TV. malai er et meget stort og flot tempel.
Her i Trankebar går det lidt mere stille for sig. Alle Hinduerne har i deres døråbning tændt store og små  olielamper. Det så rigtig fint ud.

Ellers var dagen såmen rolig, ingen regn, sol hele dagen. Som dog blev forstyrret meget af en stor generartor der stod og tøffede det meste af dagen og lige til kl. 1 nat. Det er en privat filmmand der er ved at lave en udsendelse om enker. For at få strøm nok til 2  projektlys der skulle bruges, måtte generatoren køre.

Forbereder mig til søndag aften, hvor jeg skal fortælle om noget, der har med jul at gøre. Det var præsten der spurgte om jeg ville. Jeg var så letsindig at sige ja. Det bliver forhåbentlig ikke med fulde huse.

Dagen sluttede med en fantastisk solnedgang.

onsdag 10.12.

Jeg sad i dag den 10 .12 og læste på  verandaen med udsigt til havet. Solen bager ned og fugten fra jorden steg op. Det giver en meget fugtig varme, som gør at sveden høvler af en.

Der sidder jeg i stilhed og lytter til bølgernes brusen, en enkel radio med hindu musik bryder stilheden, dog ikke mere end godt er.

På Poshusgade kommer der en politimand med maskinpistol, nå, hvad er nu det. Et øjeblik efter kommer der igen en  politimand med maskingevær. Hvad er nu det. Jeg følger ham med øjnene hen ad gaden. Han går mod Bestsellers huse. Jeg må hellere være nysgerrig. – Det kunne jo have noget med Terroren at gøre. Smider avisen og følger efter.

Da jeg kommer hen til Guldsmedsgade er der mange forsamlet. Alle sammen mænd. Jeg spørger hvad der skal til at ske. – De sidste par gange har der været filmoptagelse samme sted. – Dog ikke med politiet.-

Det viser sig at collectoren skal komme. Der skal være møde i Naikens hus. Der er sat fotos op af rismarker der er fuldstændig ødelagt af regnen. Bananplantager der er slået ned af cyklonen.

Collectoren skal spise til middag i Naikens hus de andre der er med rundt, spiser i Bestsellers huse.

Alle dem der er mødt op, er bønder og patimedlemmer. Alle håber de på at få et ord med Collectoren eller en af dem fra Farmer office..

Jeg skyndte mig hjem og fik ” taget ” brevet ud af computeren som Viggo havde skrevet  til Collectoren, men var ikke blevet sendt endnu. Over til Hotellet for at få brevet printet, fra min ”pind” tilbage til Guldsmedsgade..

Jeg kunne ikke komme til at snakke med ham lige med det samme, måtte pænt vente ude på gaden sammen med alle de andre. Efter mange snakke med  forskellige der kender mig, kom han endelig ud. Fik ham standse i farten og fortalt ham hvad jeg ville. ”Kom endelig til mit kontor” sagde han. Det jeg ville var så men at høre om der var planer om at putte granitsten ned i hullet inden havet gnaver sig for langt ind på Paradepladsen. Det kan bare ikke blive lige her og nu, da han er rundt i hele distrikter for at se på skader, regnen og cyklonen har lavet.

7.12.08

Efter flere dage med storm, cyklon og kraftig regn. Først fra nord derefter fra syd. Så er vi igen ved at finde hverdagen. Dage, hvor alt var klamt og kedeligt, hvor coumputeren drillede, Håndklæderne ville ikke blive tørre. - Det var så hvad det var, men strømmen, puha, den måtte vi undvære i næsten 6 dage. Det var næsten en festdag, da vi endelig fik strøm igen. Pc fik jeg ladet op ovre på hotellet, telefonen kunne jeg godt undvære, Kaffevandet fik vi hos naboen. Merinal havde stadig "Åbent" så vi kunne få vores aftensmad.
Da stormen endelig holdt op, var vi ude at se på skaderne. Ved havet havde de kraftige bølger slugt en del af Carls bastionen.- Se billedet -  Når der kom en bølge ind over murstensmuren, gik havet helt ind på Paradepladsen. Nu er der gnavet et ordentligt hul ind mod Paradepladsen.
Der skulle nok fyldes sten i, så der ikke bliver gnavet mere ud. Under sandet i Carlsbastionen kom der et murværk frem, det samme som vi har set foran Fortet, men bare mere intakt. Møntsamlerne var ude selvom det stormede en pelikan, der var da også nogle kvinder, der fandt find mønter. De sled nu godt for dem, i stormen stod de op mod et hjørne for ikke at blive blæst væk. Samtidig kom bølgerne og skyllede hen over dem. Jeg turde ikke stå der i strandkanten.
Der havde dagen i forvejen før stormen været et skib med nafta. Der ligger altid 2 slæbebåde for at hjælpe de store skibe ( fragter). Slæbebådene var  på vej til Nagapatinam for at gå i havn. De var dog ikke kommet ret langt,  før stormen fik fat i den ene slæbebåd, mandskabet kunne ikke manøvrere båden, de var kommet ud foran flodudmundingen, så de prøvede at få skibet ind der. Men det gik ikke sådan. De havnede på strandkanten, der står den stadig. De har haft forsøgt at få båden fri ved at grave den fri med gravkøer, tre stk. Men lige meget har det hjulpet. Båden ligger og hygger sig og mandskabet er indkvateretpå skift på hotellet og båden. I dag er det blæst og lidt solskin, men for store bølger til at prøve at få båden ud.
I fredags var jeg på motorcykel med Sankar. Der var en skolebus der havde tabt sit hjul. Der var gudskelov ingen børn der var kommet alvorligt til skade. Der er stadig væltede træer på vejen, som kan skabe en ny ulykke, da træet ligger halvvejs ude på kørebanen.
I går var jeg på cykel ud for at se, hvor de smider det sorterede affald hen. Ud i den skønne natur. Der er et eller andet, der ikke er, som det skal være. Det finder jeg lige ud af. Da det jo ikke ser godt ud at smide al affaldet ud, hvor det så kan flyve rundt. Der er jo ingen grund til at vi sorterer i hjemmet, når det så bare bliver smidt i en stor bunke. På vejen hjem fra min cykeltur, mødete jeg politiet. De havde parkeret ved den vej, der fører ind til den nedlagte banegård udenfor Trankebar. De var i gang med at tjekke alle køretøjer, der kom fra Karaikal. De flasker der blev fundet i bilerne blev lige kylet ned i asfalten, så al indhold samt glas lå på kørebanen. Sikke en duft !!!! Jeg holdt ind og hilste på, det var den samme kvindelige politibetjent, som tog sig af sagerne, da vi havde indbrud i Flora. En meget rank person, som ikke giver bare et lille smil. Men hun er flot. 
Bombene i Mombay mærker vi kun lidt til, dog har vi hver eftermiddag, strandpolitiet som holder øje med, at der ikke kommer noget ind fra havet, som ikke skal komme ind. Fiskerne havde jo fundet en faldskærm med en cylinder fastgjort, der fortælles dog ikke noget om, hvad der var i den cylinder. Det er dog helt rart at se, at der bliver gjort noget.
 Så om vi keder os ???? Næ, det gør vi ikke. Viggo har sin daglige tur i Flora. Der er jo ved at blive lagt nyt gulv. Jeg går på museet og snakker om det, der skulle havde været oversat til tarmilsk. Det er ikke sket. I stedet for har kuratoren brugt pengene til "Gamle ting", han synes, de mangler på museet. Foreningen gav 5 tusind rupies til det formål.
Kirkegården står under vand, så der kan vi ikke rydde op.
Jeg prøver at lægge billeder ind. Men det er pokkers besværligt (også her.)

fredag 21.11.08

Blæst, sol, regn, sol og blæst. Dog stadig et dejligt vejr. I går gik Viggo og jeg en tur mod nord. Vi ville se om der dog ikke fandtes bare en lille flig af den gamle bymur. Vi mener også, vi fandt der området hvor bymuren havde ligget, da der var en del huse der lå lidt højere end vejen.Husene var godt nok ødelagt af Tsunamien, men resterne lå der da. Husene var, kunne vi se, bygget af de gamle, håndstrøgne mursten, som også er af de små tynde sten. Vi var næsten kommet ud til enden, der hvor kanalen ligger, så stod regnen ned i stænger. Vi løb ind i en lillemors hytte som bestod af en halvmur op, og så ellers tag af palmeblade. Lillemor kom også løbende. Hun havde været ude for at hente brænde. Så vi sad alle tre inde i den mørke hytte. Hun fortalte en del på tamilsk og vi på dansk. Hvor meget vi forstod hinanden er ikke godt at vide. Hun fortalte noget om hendes mand ved at vise, at hun havde ingen halskæde, altimens tårerne trillede ned ad hendes kinder. Hendes ejendele var godt nok ikke noget at skrive hjem om, dog alligevel. I enden af hytten stod en lille bænk og så var der nogle krukker til ris og andet godt. Og i hjørnet af den lave udgang, var hendes kogeø. Da vi skulle ud måtte vi nærmest kravle ud. Men vi sad da der en halvtimes tid. Da var regnen igen holdt op, vi gik hjem for at få en kop kaffe oven på denne oplevelse. Vi blev enige med os selv om, at hende ville vi besøge igen. Så det gør vi en af dagene.
Hjemme sad vi og kikkede lidt på kortet, om vi nu også havde set på den rigtig del af den nu nedbrudte mur. Det blev vi nu enige om, at det havde vi. Vi vil prøve at gå turen den anden vej rundt, fra Norgesbastinen. Så kan det være, vi ser noget nyt.
Så har vi haft møde med to fra lærerseminariet.
Principal og hans højre hånd. De er meget opsat på, at vi må leje Kommandørgården, som de igennem flere år har haft til rådelighed, som seminariebygning. -  Jeg husker, at jeg i 91 var i Trankebar med en lærerstuderende fra Ollerup. Vi blev inviteret ind på seminariet, hvor vi lærte dem nogle danske sange, og fik en overnatning på et af skolebordene. Inden vi drog videre til Mahabella. -....

10.11.08

Er ankommet til Trankebar. Efter 2 dage i Chennai, kørte vi til Det hvide hus i Trankebar. Dejlig rolig tur herned. - Undervejs skulle vi nu lige forbi endnu et Fort, jeg havde set på Google, at der lå et Fort lige uden for Mahabella. Et Fort på størrelse med Dansborg. -- Det viste sig at være et Hollansk Fort, med nogle flotte gravsten inde på Fort området.
I Trankebar er dagene gået med at gengøre huset, rydde op i haven, fælde træer og snakke med alle mulige, som kender os.
En aften var jeg på hotellet for at fortælle om Trankebar. Der var en dansk gruppe på 16, som var på rundtur. Deriblandt var der en herre, der kunne fortælle at hans tiptiptipoldefar var faktor Pingel. Så han var rigtig glad for at se gravstedet på Zionskirkegården.
Søndag aften var den nye Biskop Martin. Hvornår han skal indsættes skal jeg finde ud at. Han blev hilst på, af alle TELC folk her i Trankebar.

ons.12.03.08

Reng, regn og torden. Sådan er vejret idag. Vi sidder faktisk og fryser ved 25 grader. Er det ikke utroligt. !!!
Siden igår kl. 17.00 har regnen silet ned, engang imellem kommer der voldsomme byger. Paradepladsen er forvandlet til en stor sø. I løbet af 10 min. fik vi 50 mill. Dronningegade har ligeledes vand op til knæene. Det er helt sjovt at cykel i en så stor vandpyt. - kommer man igennem den eller havner man midt i den?

¨Naboens høns render rundt inde i vores have, de ligner druknede mus. Deres fjer hænger ned ad dem, så de ser sjove ud.

Lige for et øjeblik siden hørte vi at der er strejke i lufthavnen, det spændende om de flyver fredag  nat. - Vi får se.- Det er en dum måde, at få  opholdet forlænget på.

tirsdag 11.03.08

Et ungt, nygift ægtepar ønskede sig et  barn. Efter 4 år ægteskab gik de til templet for at bede guderne om et barn. 9 måneder efter kom en lille dreng. Det som han vejede, blev givet i guld og sølv til guderne i det selv samme tempel. Han voksede sig stor og blev til en flot ung mand på 18 år. Efter ham kom der 2 søstre, som elskede deres storebror.
Den 12. marts er der skolefridag, så han fortalte sin mor ( faderen arbejde i Bangalore), at han sammen med nogle kammerater skulle forberede sig på eksamen i skolen. De unge mænd mødtes i skolen og kørte derpå til Trankebar på motorcykel, 4 på én, for at hygge sig og gå i vandet. Lige uden for Fortet sad  de og småhyggede sig. På et tidspunkt blev de enige om at gå i vandet. - Bølgerne var temmelig voldsomme, strømmen som kom inde fra land rev pludselig den ene mand med ud. De andre prøvede at få fat i ham men det lykkedes ikke.
3 fiskere, der var på stranden, løb ud for at hjælpe, den ene havde fået fat i mandens hår, dog blev han også hevet ud med strømmen. Så han måtte slippe. De prøvede længe at finde manden, men det lykkedes ikke.
Enden på den tragiske ulykke blev, at moderen mistede den søn som de så inderligt havde ønske. Han kom ikke ind til land den dag.

Fiskere  prøvede hele eftermiddagen på at finde ham i havet, men sen aften var han stadig ikke fundet. 

tirsdag. 11.03.08

INVITATION

 

Strandingsmuseum St. George inviterer Dem med ledsager til åbning af museets nye særudstilling onsdag d. 19. marts 2008 kl. 14.00 – 17.00.

Museet er vært ved et let traktement.

 

Særudstillingen ”Den danske handelsstation Trankebar” vil blive åbnet af Karin Emma Ida Knudsen, Formand for Foreningen Trankebar.

 

I samarbejde med Foreningen Trankebar har Strandingsmuseum St. George lavet en særudstilling omkring den tidligere danske koloni og handelsstation i Indien, Trankebar. Udstillingen fortæller historien om handelsstationen og kolonien, og hvad der står tilbage i dag. Ligeledes viser udstillingen dagliglivet på stedet i dag, hvor fiskeri udgør den største indtægtskilde. Området har til stadighed tæt kontakt til Danmark, hvilket udstillingen også belyser.

 

Trankebar er en fiskerby på Indiens østkyst 250 km syd for Madras. I 1620 erhvervede det danske Ostindisk Kompagni Tranquebar og etablerede her et støttepunkt for handel og søfart mellem København og Indien. Kastellet Dansborg, som straks blev opført, mure og bastioner fra 1660'erne samt nogle danske bygninger er bevaret. I 1700-tallet havde byen ca. 3000 indbyggere, hvoraf danske embedsmænd, soldater og handelsfolk udgjorde knap et par hundrede. Besejlingen blev aldrig intensiv, men var et vigtigt led i tidens merkantilistiske politik. Et eller to skibe ankom årlig fra København, men i 1639 ophørte sejladsen. Trankebar forblev dog på danske hænder, og i 1670 genoptog det reorganiserede Ostindisk Kompagni farten, men først med etableringen i 1732 af Asiatisk Kompagni blev den regelmæssig med et skib årlig. Den dominerende vare var indiske bomuldsstoffer, men efter ca. 1750 flyttede centret for produktionen til Bengalen. Efter nogle årtier med hensygnende handel købte Storbritannien Trankebar i 1845.

Kastellet  Dansborg

                                                                                                            

 

 

  Strandingsmuseum St. George er meget stolt over at kunne præsentere denne særudstilling om Trankebar. Udstillingen kan ses frem til søndag d. 31. august 2008.

                

Med venlig hilsen

                         
   Strandingsmuseum St. George

                                     Marinarkæologisk Center

                                Vesterhavsgade 1E, Thorsminde,
                                        6990 Ulfborg

Tlf. 97497366, www.strandmus.dk ,
             E-mail: lfm@strandmus.dk
                                     

Mandag d. 10.03.08

2 dage mere i Trankebar, så er det opad. Lige en dag i Mahabella.
Det er næsten ikke til at forstå vi allerede har været her i 2½ månede. Jeg har ikke været så mange gange ude at bade, i det skønne hav, som jeg gerne ville. Der er gået meget snak med alt muligt. - Kirkegårdene, Dansborg, enkelte møder og passet Viggo. Så tiden er bare rendt sin vej.
Jeg har fået syet hynder til stolene, både her til huset og Flora.

Jeg skal have pakket kufferterne, fundet ud af hvad der skal blive hernede. Jeg synes der altid er alt for meget, vi slæber hjem igen. Vi glæder os til at komme hjem, se børnebørnene, selvom vi da har hørt og set dem på skybe. Så er det jo ikke helt det samme. Ikke fordi vi ikke gerne vil blive, der er jo også noget vi skal i DK.

Tak til alle jer der læser min hjemmeside. Tak for de små hilsner vi har  fåret. Det er jo meget dejligt at høre nyt hjemmefra.

Der kommer ikke mere fra Trankebar, i denne omgang!!!
Hilsen
Viggo og Karin

lørdag d. 8.03

Jon Olafson skriver i sin beretning fra 1623,
 om Trankebars natlige fester:

”Ikke ved lys dag, men ved nattetid fejrer
de deres Fester med dans og

æventyrlige Lege  og Skuespil, idet de
udklæder sig i forskellige skikkelser

og med stor Kunst og mesterlig Snille
opfører og spiller Afgudsskuespil

belyst af store Bål og Fakler. Af disse
Forestillinger fik vi engang ved Nattetid

en at se fra vort Fort, Skønt ikke tydeligt.”

 

Det gjorde jeg til gengæld. Hele ugen har der været trækken rundt med Guden i gaderne (Som figur)

Gudinden Angalaman skulle fejres. Det blev hun til gengæld også i stor stil.

Trommer, dans og masser af fyrværkeri.  I går aftes sluttede ugen med, at Gudinden

kommer frem i levende live. Hun ( læs han) er klædt ud i helt sort tøj. Og ser ikke rar ud. På hovedet har hun en spids hat, hvor  kropslangt  hår hænger ned, som et tovværk. Man ser ikke ret meget af ”Gudinden” da hun også er farvet sort. Hun er lidt frygtindgydende at se til.

Det lange ”hår” dækker hele kroppen. I den ene hånd bærer hun på en kurv, der skal forestille en baby, hvorfra der hænger  lange,  tynde vandslanger ud, som skal forstille indvolde og tarme fra babyen. I den anden hånd, holde hun en trefork og ”hatten” med det lange hår. 

Det er symbolet på den hævngerrig Gudinde, der vil hjælpe folket, og hævner sig på Kongen og Dronningen. Derfor danser hun. 

 

Det starter med, at Gudinden er sammen med trommer og hjælpere inde i templet. Templet har cementvinduer med huller i hele vejen rundt. Så ungerne hænger som små aber rundt på væggen, for at se ind ad hullerne. Trommerne buldrer løs i et væk. Hele tempelpladsen er fyldt med mennesker. Unge som gamle. Luften sitrer af varme og høj stemning. Alle venter spændt på Gudindens komme. Ser man ud over pladsen, er der flest mænd. Kvinderne holder sig i baggrunden. Unge mænd klædt i vestligt tøj, står sammen i klynger, og venter på nuet.

Mange er kommet langvejs fra netop til Angalaman templet.

Efter en times trommen og mange ”snapse” bliver døren ind til templet lukket op. Der går en gysen igennem flokken. De små drengen spæner ud til siderne, mange kravler op på væggen, som er rundt om Templet.. Andre ud til kredsen, som nu er blevet tæt af mænd. Dog så nær kredsen at de kan se. Der er tre andre i danse gruppen, der er klædt ud som damer. De tirrer Gudinden, danser rundt om hende og engang imellem ud i kredsen af mennesker. Når Gudinden gør det samme, trækker alle sig tilbage med et lille gys.

Engang imellem må Gudinden dog holde en pause. En med et stykke pap, vifter foran Gudinden. Jeg kan blive helt nervøs for, at hun skal falde sammen. Hun får også vand.

 

Efter en times trommen og dans, går Gudinden ud af Templet og ud på Guldsmedsgade, hvor hun danser en times tid endnu. – Jeg gik hjem. - Mange var ikke appelsinfri, dog ikke et eneste minut var der optræk til ballade.

Der er fuld spot på pladsen. Så jeg fik taget et par ”strimler film” de lægges dog først på, når jeg kommer hjem. Det tager alt for lang tid hernede fra.

På grund af denne Gudinde, får vi ikke lavet noget i Flora. Aller er jo på gaden om natten, og sover dagen væk, så de er klar til næste nat.

1. marts.

Jeg sidder og læser Julie Rehlings breve fra 15 nov. 1840. Hun skriver:

Vi havde i denne tid her kunde gjort os en Idee om Syndfloden. Jeg havde også i sinde at adressere  mit brev fra Noæ Ark i stedet for Porrearhave. Vi havde i aar halvt saa voldsom en Regntid, at man i de sidste 22 aar ikke har set noget lignende,

……….

Fra første nov. kan man sige, at det uden ophør har regnet baade dag og nat; Jeg var til sidst ganske træt af at høre på, hvorledes Regnen styrtede ned, og vi levede hele dagen i et halvt mørke. Det. begyndte at  regne ned Alle Vegne hos os, Vand, Træk og fugtighed over alt. Den 11te var alle brøndene fyldt op lige med jorden. Den 13de var Aller værst; Floder Damme og Brøndene flød over deres Bredder. Otto Fangede fisk omkring Haven, ja fiskene svømmede saagar i Dyregaarden. Der kom Bud til Fader, (Guvernør Rehling) at Kaperne fra Dammen seilede omkring i Gaderne  på Porrear.

 

Så slemt var det nu ikke i går, men der kom da en ordentligt  skylle. Vi sad ovre i Flora. Vi hørte godt at der kom regn ned. Vi sad og snakkede og tænkte ikke så meget over det.  Vi må da vist hellere få stolene væk fra ”Hullet”, der hvor vi sidder og spiser. Da vi kom derhen var hele hullet fyldt med vand, vi manglede bare fiskene.

Ved det lille hul, hvor vandet skal løber ud, når vi vasker gulvet, var proppen taget væk. Derfor stod der en stormflod ud af hullet.

Vi blev kun lige klar med at lukket hullet med en kugle. Så gik strømmen. Kathrine kom ind udefra, hun havde været ude på den

lille skole uden for Trankebar. Der var ikke én lille plet på hende, der var tør. Hun så ud, som om hun var kommet svømmende hjem derude fra. Regnen stod ned i stænger ca. en time, og vi indtog vores aftensmad i stearinlysets skær. Hvad vi fik at spise, smagte i hvert fald godt. Selvom vi ikke kunne se, hvad det var.

 

Postmesteren der bor lige over for os i Posthus gade, er ved at få lagt nyt tag.

Alle tagstenene manglede, der var slået brædder op hele vejen rundt. Så han fortalte i morges at hele hans hus var et stort vand -bassin. Det er jo ikke årstid for regn.  

Han var gået i gang med at lægge et nyt tag i den tro, at der ikke kom regn.

I dag har solen dog skinnet, men det blæser lidt. Så bølgerne er ret så store, stranden ved Fortet er næsten skyllet væk, så man kan ikke går langs med stranden, uden at skulle gå i vand. Det må jeg sige, det har vi ikke set før.

Søndag 24.2.08

Jeg ved godt, det er længe siden, jeg har lagt noget ind på denne side. Ikke fordi vi er syge eller dårlige, men fordi vi har haft travlt.

Mandag den 4. startede Nils Engberg fra
Natmus i DK, sammen med folk fra Indiens arkæologiske afdeling, med at grave  uden for porten ind til Dansborg. (Sidste år, var det meningen at Natmus skulle havde lavet nogle udgravninger ved Dansborg. Det blev så først til noget i år.)

Jeg har så været meget derovre for at se, hvad de lavede, og taget billeder. Hygget mig med de indiske arkæologer, nogle rigtig hyggelige folk.
Vi fik alle spist middag sammen et par gange  på hotel Tamil Nadu, hvor det heller ikke gik stille for sig.

Så har jeg været til en del møder ( alle håber på at Foreningen Trankebar kan hjælpe)

Møder med skolelederen for drengeskolen, der gerne ville have at vi sponsorerede penge til 3 lærer  i tre år. Så kunne de komme nogle trin op af rangstigen for at få et højere eksamens niveau.

På Teresa's  pigeskole vil de gerne have en generartor. Som Foreningen Trankebars hjemmeside. Fortet vil gerne have nye udstillingsskabe, Sultan vil gerne have hjælp til sit lille hæfte.
I Ziegenbalg's Spiritual center.Der mangler de en skorsten i køkkenet. Vi må også gerne male deres huset udvendig.

Der er blevet flyttet en gravsten fra den gamle Goa kirke. ( som ikke eksisterer mere, på kirkegården er der nu skolegård.) Der lå en gravsten som vi måtte hente ned til Nygades kirkegård. Der kom en gravko og flyttede den som ingenting. Det er en stor granitsten, som i hvertilfald ikke kan flyttes ved håndkraft. På stenen står der 2 navne Abbestee og Stevenson.
Abbestee var hustru til Guvernøren. Stevenson  var en stor købmandsfamilie, men ikke alle blev ved handlen. En gren flyttede til Frederiksnagore.
Man kan se gravstenene i Karin Kryger og Lisbeths bog.  Den om gravsten i Trankebar.


Så har jeg haft arbejdere i gang på Nygades kirkegård, derefter i Zions kirkegård. Været til  møde med Biskoppen for CSI i Nagapattinam, en biltur på en time, vente 2 timer, og så holde et lille 20 minutters møde med Biskoppen og hans fire præster. De kommer ellers fra Trichy, så det var jo lidt nemmere at møde dem dernede.

Så har der været mange danskere, dem vil vi jo også gerne tale med, og vise rundt.

Det er bare for at fortælle jer, der læser min hjemmeside. Vi ligger ikke på stranden eller sover dagen væk. Nej, der er fuld speed på hele tiden.

Vi er begge sunde , raske og solbrændt. I øjeblikket har vi besøg at Henning, Hanne og Kathrine Rose.

Hilsen til jer alle i det stomfulde Danmark. vi har sol, sol, sol og sol.  



Søndag 04.02.08

Her er et glimt af  den nymalet havelåge.

Søndag 04.02.08

Havet er forholdsvist roligt i dag. De store fiskerbåde tøffer frem og tilbage. Ud for

Trankebar kyst.  Det er Tigerrejer, de fanger. Så jeg besluttede at bestille Tigerrejer hos Merinal  som aftensmad.

Altså sendte hun Sankar på jagt hos fiskerne for at købe ind af helt friske, af dagens fangst. (Jeg betalte, hun tilberedte -  og vi spiste, til vi revnede – næsten.  Det er ikke et spørgsmål om at tilberede tigerrejer, men et spørgsmål om at tilberede dem, som Merinal gør det. Sådan skal det bare gøres. :  Først svitser hun hele spidskommen, derefter småtskårne rødløg  sammen i olien. Derefter tomater og masser

af forskellige massalaer. Og til sidst drysses med salt. – Det hele dampes under låg i 2-3 minutter. Dertil små svitsede auberginer og små rispandekager.  - - Et rigtigt herremåltid !!!

 

De sidste par morgener har det været tåget, så der har ligget en tæt  dis ind over land , mere våd end jeg husker den hjemmmefra – jorden er helt våd af tågen. Ved 9-tiden kommer solen så frem i sin fulde styrke.

Og ved 17-18 falder solen så ”ned i en sæk”.  Når den gør det, regner inderne med, at det

bliver tåge –aftener og morgener med ”snow”.  Og så kommer ”vintertøjet" frem.  Det vil sige,at

både mænd  og piger – og også lidt ældre mænd går med komiske strikkeluer.

Kønt er det nu ikke! Men et kapitel for sig! Jo- vi ser helt forskelligt på kuldegrader.

 

Strøm – afbrydelse-r-r-r

Nu er vi snart inde i rytmen: Kl. 9-10 nul strøm. Kl. 12-14 nul strøm. Kl.  18 -19 nul strøm. Kl. 21

-22 nul strøm.  Så lukker de igen midt om natten. Det mærker vi dog ikke. I Poreyiar var der en demonstration  for Now Power. -  alle skulle stille med en olielampe, for at fortælle, vi er plaget af alle de strømafbrydelser  og 2 bomb 200 år tilbage.  Om det hjælper ??? Det tror jeg ikke.

To dage måtte vi undvære strøm, da der var brud på en ledning i Dronningensgade.

I dag nåede vi lige at pumpe vand op og koge kaffevand, så forsvandt strømmen igen. This is India.

 

Jeg var i kirke i dag. Der var høstauktion, hvor man kunne byde på lommelygter, tasker, billederi alle afskygninger.

 Jesus på korset i gennemsigtig plastik, i foden var der et lys, som skiftede i alle mulige farver, så Jesus figuren skiftevis blev gul, rød, blå og grøn. Der var også en levende høne, som lå lige så stille !!!!  Jeg købte en lommelygte og en gryde. Mere for at støtte foretagendet. Den afgående biskop Johnson holdt høstgudstjenesten. Drengene der altid er med i kirken, sang så taget løftede sig. - Utroligt.

Indimellem var jeg på kirkegården for at se til 2 kvinder, der skulle rydde stykket foran lågen, der hvor vi går ind. Hver gang jeg kom forbi, sad de og snakkede. Da vi var nået hen til kl. 14, var de ikke nået ret meget længere. Så bad jeg dem om at går hjem. Det var vist ikke i dag, de skulle arbejde. Så de fik en halv dags løn. - Tak for i dag . Jeg havde en af nabokonerne, der kunne oversætte. ”Nej, nu skulle de nok gøre det færdig”  ”Vi slutter for i dag. Jeg finder 2 andre damer i morgen.”

I Flora er de næsten færdig med at ordne taget og værelserne oppe. De kommer til at hedde Rehling og Peter Hansen. Der er muret en væg op og sat døre i, i begge rum. Der skal lige males, og så er de færdige.

Hos os selv i Posthusgade er der malet haveport. Den er blevet rigtig flot.

På Dansborg har jeg fået guvernør- og skibslisterne hængt op. Og skitsen over Dansborg. Nu mangler vi bare at få montrerne ordnet.

 

Søndag 27.01.08

Aruldos i Trankebar. På billedet er han i Porayar til flaghejsning, på Indiens uafhængigheds dag.
Dagen før snakkede jeg med ham i Trankebar. Biskoppen  Aruldos er "overhovedet"for missionen i Trankebar. Alt havd der skal bygges rives ned, eller købes ind, skal gå igennem ham. Jeg skulle lige fange ham i farten, da han jo er en travl herre. Samtalen skulle handle om, om der var en mulighed for at renovere de gamle stole i Jerusalems kirken, om vi måtte male Zigenbalgs center lysgul og hvid. Om vi kunne få Kommandørgården. ----  Han var simpelthed i give hjørnet, jeg måtte både male og købe de gamle stole. .... hvis jeg istedet ville ordne kirketjernerens hus. !!!!  Det mente jeg nu ikke jeg kunne klare. Måske kunne vi "finde" nogle penge, men love noget det kunne jeg ikke.
Vi gik ind i husetr for at se hvordan det så ud. Og i du milde. !!!! Jeg blev nok lidt rystet, hvordan har I kunnet lade en familie bo sådan i så mange år, uden at gøre noget ved det, istedet for river i gode huse ned , og bygger nyt op, som I ikke har penge til at gøre færdig. Hvorfor bruger I ikke penge på at jeres medarbejder har det godt. Det eneste han svarede var " du har ret, jeg er enig med dig. Vil du så hjælpe med at renovere huset, så skal jeg nok betale stolene."  Jeg måtte igen sige nej, det kan jeg ikke love. ----   Og nu har jeg hørt at I vil til at bygge stort i Tritsy. -- Hvor ved du det fra??? spurgte han. 
Nå, men vi fik da lov til noget, som jeg så håber vi kan få sat i gang.
Dansborg har fået  skibslisten og Guvernør listen, de skal op at hænge imorgen.Og da vil tømreren se på skabene, hvad vi kan gøre.

Så fik vi lidt af en kedelig oplevelse. --- Trankebar er blevet så ren så ren. Der går kvinder rundt og samler skidt op fra gaderne, og daglig kommer der en skrallevogn ( Cykel) og samler affald fra husene. Jo vi sorterer skam, plast, organisk og hårdplastik. Det hele skulle så bringes ud til Porayar hvor det skulle genbruges, det der kunne genbruges. Nå, men Viggo og jeg cyklede bagvejen hjem fra Porayar hjem. Den vej hvor man kommer forbi gravpladsen for de Tsunamiramte. Hvad holdt der??? 3 cyklevogne, og hvad gjorde de??? dumpede alt affald ned i grøften. !!! Nu ligger al Trankebars skidt, som møjsommelig er blevet sorteret, i en stor bunke ved siden af gravpladsen......  Det var skuffende.
Der må komme en god og bæredygtig forklaring.!!!!

Søndag 20.01.08

Kære alle  der har været bekymret for Viggo. Han er næsten som ny !!! Hans blodtryk er blevet målt, det ser fint ud. På hospitalet sagde lægen han ikke måtte tage sine blodtrykspiller, før blodtrykket igen var oppe, det er nu kommet op. Så jeg regner med at han må få al sin medicin i morgen. --- Vi skulle måske lige tjekke hos lægen, at alt er ok. --- Puha, det er ikke rigtig sjovt, at  skulle  handle  på egen hånd. !!!

Der har været en dansk gruppe i 2 dage, de rejser i morgen, dem har jeg vist rundt i Trankebar. Viggo gik med på turen rundt i dag. Og havde det godt, ved/med det.

I dag så jeg for første gang en slange i Trankebar. Der er da sikkert mange, men jeg er aldrig stødt på dem før. - Det var henne i et af Bestsellers nye huse. Det var ikke en farlig en, men alligevel.

Kirkegården er blevet ryddet, og gravstenene er blevet kalket. Der skal nok komme et billede.



Torsdag 17.01.

Den 14. tog vi igen på hospitalet i Karaikal for at få hjælp af lægen der. Viggo havde det stadig ikke godt, og havde igen fået feber. Der blev taget en blod- og en urinprøve. Blodet var fint, men urinen var der ”pus” i, så han skulle lige have en sprøjte og nogle piller. I 2 dage mere skulle han have en sprøjte for ”pus” i urinen. – Om jeg kunne give ham det.? – Nej det kunne jeg bestemt ikke, nå så måtte vi jo komme igen i morgen, med mindre der var en i Trankebar, der kunne give en sprøjte. Det var der, de har en mandlig ” sygehjælper” der ikke bestiller andet end at give sprøjter og måler blodtryk.!! Turde vi nu også det ???  Det blev til at han kom.

 I dag torsdag har Viggo det rigtig godt. - Ingen feber. - Spiser, drikker, som om han skal indhente det forsømte.

 Vi har været ude og se os om, der er jo Pongol. Hele Trankebar er fyldt med mennesker ude fra. Vi regnede løseligt ud at der kl. 14.00 var mindst 3 tusinde mennesker på stranden, i vandet, og i gaderne. Alle skal jo ud til havet, og helst bade. Mændene smider tøjet, pigerne hopper i vandet med alt tøjet på. Langs med Hotellets mur, har de pænt stillet deres motorcykler. Der var godt nok mange. På paradepladsen var bilerne linet op. En frisk fisker havde lavet en flot indhegning til cykel parkering, som han tog penge for, selvfølgelig. Der var sat små boder op. 4 bambuspinde og et stykke stof hen over til skygge. Mere behøves der ikke for at lave en lille butik. Lillemor kom slæbende på en balje med grej, så hun kunne lave isvafler, den butik kunne da vist ikke holde ret længe i den varme. Andre kogte bananer i olie. Langs med fortet i skyggen, sad folk og spiste deres medbragte mad. -– Hen i mod aften lignede Trankebar by, en efterladt festivalplads derhjemme. Flasker, papir, plastbægre fra is og  plastposer, dog ingen øldåser!!!

Det bliver sjovt at se byen i morgen. Jeg var en tur til basargaden, skulle have lidt brød. Der var politiet ved at skille et par stridende parter af. Ellers må jeg da sige, med så mange mennesker, går det ret fredeligt til.

Vi snakkede også over skype  med Kristoffer (barnebarn). Han ville bare lige sige: ” Vi kommer og besøger jer. ” Hvornår ?”  ”ligeommelidt”  Han er vist ikke rigtig klar over, hvor langt væk vi er. !

11.01.08

I går kørte vi til hospitalet i Karaikal. Viggo skulle have drops. Han var simpelthen i væskeunderskud. -  Nu turde jeg ikke lade ham ligge mere uden lægebehandling. -  Da vi kom derind, var der en læge, der sagde : "Vi skal nok lige fylde lidt væske på ham, så får han det bedre".  Så går man ud i i deres lille butik, hvor man kan købe alt inden for medicin. Der købte jeg det, lægen havde skrevet op. Drops m.m. -
Derefter ind på stuen igen, hvor sygeplejersken satte drops i og gav sprøjte. - Det tog ca. 40 min. at "hælde " væsken på ham. Derefter kørte vi hjem.  Idag den 12, går det stille fremad. -For Viggo ikke hurtigt nok. - Han kan dog begynde at holde maden i sig. Da det viste sig, at den mad som jeg gav ham, ikke var det rigtige.!!! Eks. Æg, dosai og andre ting der er lavet på olie. - Så i dag efter 3 dage, er Viggo begyndt at spise noget han kan holde nede. - Moralen : HUSK at drik vand, Ikke gå i den varme sol, unden at drikke. !! Ok jo, man bliver klogere og klogere. -   Det er nogle dyrekøbte dage, hvor alt bare er noget **** .  Nu ser vi fremad. ( Jeg har det godt) 

Hospitalet kendte vi godt fra sidste år. - Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på, hvordant vi derhjemme siger, at mange patienter for følgesygdomme af at ligge på de danske hospitaler. !!!! Hvad for de så i Indien??? -- Der er ikke sååå pænt, dog renere end det, jeg har set på et lille privat hospital. Puha, der ville jeg nødig havde ligget. - Men i det hospital i Karaikal, er jeg sikker på at man nok skal overleve. Selvom tingene er rustet og ser ud som om, de er 50 år gamle. Lægen var rigtig rar og tog sig rigtig tid til at snakke sig ind til "sygdommen" Målte blodtryk o.s.v Jeg følte mig tryk ved den behandling, og det er jo det, det hele går ud på.!

Nu venter vi på, at Viggo kan rende rundt som han plejer. Så skal vi nok en tur til Trichy, for at snakke med biskopperne. Det skal dog først være, når Viggo er på toppen.!!

Georg og Ingeborg + venner, er kommet til Flora i går, jeg viser den rundt på Fortet  senere på dagen, i øjeblikket er de ude på cykel for at se byen. !!

Så har jeg været i Flora for at rydde op, og gøre rent. Det er altså ikke dansk standard af rengøring. Selvom der har gået en lille mor og gjort rent i 2 dage, ville jeg sige: " Det er ikke for godt". 

Viggo har nu plejet sin seng i 2 dage. Er han stadig med feber i morgen, må vi hellere tage ind til hospitalet i Karaikal. - Jeg regner med han har drukket for lidt vand, så han er kommet i væskeunderskud. Men det ville da være rart nok at vide hvad der er.!!! Det kan ihvertfald ikke være ko-lorten der gør, at han har feber.

Ellers har jeg været til begravelse. Merinals bror døde mandag eftermiddag. Han lå på køl derhjemme til dagen efter, hvor han blev begravet kl. 16.00 - Hele dagen igennem og næste dag, kom folk og satte sig på stole uden for hjemmet. Kvinderne sad inde og sang den ene salme efter den anden. Alle hjælper til, kisten blev lavet næste formiddag, bare sådan lige. Kisten males sort. Andre pynter ligvognen.
Hele tre præster var der med til  begravelsen, som starter derhjemme fra. Ellers foregik det næsten som derhjemme. Måske lidt mindre højtideligt. Men absolut værdigt.
Der blev diskuteret livligt da han skulle ned i kisten, der blev diskuteret livligt da han blev båret ud til rustvognen. Der blev diskuteret livligt
da han skulle sænkes ned i den nymuret grav.
Ikke engang præsterne holdt sig tilbage, jo det var skam en oplevelse at være med til. Dersom man kan sige det sådant. -
Nyt for mig var, at de tre præster gik foran ligvognen og sang de gamle tyske salmer. ( på tamilsk)  De sang fra hjemmet til kirken, fra kirken op til kirkegården.
Som ved hindu begravelse, river de blomsterkransene i stykker, så der ligger blomster drysset ud på gaden. Der er dog ingen kineserskud, der bliver futtet af. 

Der bliver ikke smidt jord over kisten, da den er lagt ned i en muret krybt. Lige som de gamle danske grave. Efter de tre jord på kastelse, blev der lagt marmorblader over. Sat et trækors med krans på, først senere kommer der navn på graven. Ikke mere om det.!!!
 




Mandag d. 07.01.08

Viggo og jeg har købt cykler til huset !!! Så vi tog en tur rundt i omegnen.
Her kom vi forbi den Katolske kirkegård. Hvor denne grav findes. Det meste af teksten kunne ikke læses. På den sidste del af stenen kunne man læse Født i Danmark. død i Trankebar. Men ingen navn.  Måske kan vi finde hende i kirkebogen.  Men der er en fin sten.
Nå, så kørte vi tilbage til Trankebar "by" Der hvor den lille restaurant er, ved siden af er grønthandleren.!  Han råbte på Viggo " Godt Nytår. Viggo havde ikke set at jeg var standset med cyklen, så han kørte lige ind i mig. Og væltede. Milevis var der på gaden ingen kolort, men lige der hvor Viggo væltede var der en nylavet en.
Viggo lagde sig så lang som han nu engang er, lige ned i lorten. Om han blev smurt ind??? Også lige fra top til tå.
Alle kom farende for at hjælpe ham op. Og alle var de ved at død af grin , over at han kunne finde lige den lort. !!

Vi cyklede hjem, manden i bad og tøjet ned i en spand. Det var så den dags oplevelse.