Dagligdag i Trankebar

Mandag d. 1/2 2004

mandag 02.04.07

Solen skinner, men temperaturen er lidt anderledes her i Humble. Flyveturen var uden de store dikkedarer. Vi kørte fra Trankebar den 27 ca. kl. 14. og til Pondy hvor vi lige skulle have et lille indkøbs tur.
Der var lige nogle gaver til dem derhjemme.

Der skulle også lige købes lidt overtøj, da vi skulle hjem til lidt koldere klima.  derefter til hotel Mars hvor vi overnattede. Kl. 5 morgen blev vi vækket og derefter ud til lufthavnen, tjek ind og et stykke mad.

Da vi kom til London var der igen tjek. Jeg ved godt at det er for vores eget bedste at de tjekker så meget som de gør,¨. Men det virker dog helt hysterisk, når de kan lave et stort nr. ud af et glas Pikels som vi havde fået af Merinal. Som de ikke ville lade os tage med i maskinen. Som vi havde med i maskinen fra Indien af. Så vi skulle tjekke tasken ind, som flybagage dersom vi ville have glasset med hjem.  De kunne bare beholde glasset.
Det gjorde de så. !!!

Turen gik derefter til KB. derefter med tog til Nyborg. I Nyborg blev vi hentet af vores børnebørn med familie. Dem som vi ikke havde med til Indien.  Frederik den største af drengene som ellers altid har været farfars dreng, kom hen til mig og holdt i hånd. "Farmor jeg kan næsten ikke kende farfar, hans hår er helt anderledes."   Han skulle ikke nyde noget af at holde farfar i hånden.  ( Viggo var blevet klippet helt korthåret)

Herhjemme har vi haft travlt med at gennemse posten for et ½ år. der er lidt at lukke op.  Derefter har vi haft travlt med at ordne haven. Få kufferternes indhold tømt, og lagt på plads.

Efter som det er første gang, at vi har været hjemmefra i så lang tid. Må vi begge sige, det vil vi godt gøre igen.

Tak til alle jer der har læst med. Jeg slutter vores rejsedagbog her.

Mandag 26.03.07

Solen skinner, himlen er blå, havet er turkisgrøn. Alt ånder fredeligt. Uret ovre i Ny Jerusalems kirken slår 3, en kvindestemme siger et eller andet på Tamilsk. Det gør hun faktisk dagen igennem, lige til kl. 20 i aften. Derefter starter hun kl.8 næste morgen.

Jeg har lige været på rundtur på cykel i Trankebar. Kirkegården, Moskegade og op til bageren.Det bliver i denne omgang min sidste cykeltur rundt. I morgen vender vi næsen mod Lufthavnen. Vi har besluttet os for en overnatning på Marts hotel. Så er der ikke så langt til Lufthavnen.

 Det er dog lidt trist at skulle forlade denne lille flække. Som vi begge er kommet til at holde mere og mere af. Vi har også lært flere NGO er at kende, som gerne vil arbejde med de samme ting som os. Det vil sige vi muligvis kan støtte hinanden i en god retning. De har en fordel frem for os. De kan sproget og de er her på stedet hele året. Det betyder meget. Det må vi hjem og snakke om.

I dag skal jeg til Karikal for at aflevere pinden til computeren. Så er der ingen mulighed mere for at komme i kontakt med os. - Kun pr. telefon. Det har ellers været en god invertering.

I aften ville Marialazar komme forbi for at sige farvel. Så er der kun morgen formiddag tilbage.

Huset skal lukkes af, der er sat folk til at kikke efter huset. Så det regner vi med at det vil gå.

Ellers må vi harve alarm på som hjemme i Humble.

Viggo Knokler ude i granit stenene. De skal lægges op af væggen, så når regnen kommer,så vil jorden ikke sprøjte op af den fine hvide væg. Naboerne synes vi er lidt mærkelige, tænk at bruge penge til den slags.

I går kom der et dansk ægtepar forbi huset. De stod og snakkede om hvor velholdt huset så ud. De kunne jo ikke lige vide at det lige var blevet sat i stand.

 

Jeg vil slutte vores ophold her fra Trankebar, med en hilsen til alle Jer der har kikket med. Det har faktisk været sjovt at lave denne hjemmeside.  Der er sket meget igennem det ½ år vi har været her, jeg har dog ikke kunnet berette om alt. Det ville simpelthen havde været for kedeligt at læse.

 Jeg melder mig når vi er tilbage i DK. Så kan jeg lige lægge de sidste billeder på, som jeg har taget hernede fra.

lørdag 24.03.07

Torsdag var der en flok krager der lige skulle lande på el- ledningerne uden for Posthusgade. Derved faldt ledningerne fra hinanden og vi mistede strømmen i hele gaden.

Kl. ½6 kom der nogen fra elværket. Hejste de nedfaldne ledninger op så ingen kom til skade. Så gik de hjem. Ingen lys. Næste dag forventede vi, at de nok kom igen, men der skete bare ikke en disse. Der blev ringet fra naboerne og adspurgte om vi dog ikke snart fik strøm. Kl. ½ 6 kom de, som dagen i  forvejen. Vi skulle ud til Merinals skole, så vi vidste ikke om vi havde strøm når vi nu kom hjem sent.

Merinals skole havde festligheder omkring deres nye skolebygning. Hvor alle forældre var inviteret. Børnene optrådte med forskelligt. Noget lignede det vi havde set før. Men sjovt var det nu. Kl. 10 var vi hjemme igen. Gaden så mørk ud. Det viste sig dog at vi havde lys, men ikke gadelys. Det kan vi jo sagtens undvære. Så vi gik til sengs med glæden over at fanen kunne køle os lidt af, natten igennem. Næste morgen Sidste lørdag i denne måned.  -  Vi skal have pumpet vand op, og vasket inden de igen tager strømmen. Det gør de nemlig altid den sidste lørdag i hver måned.  Kl. 19 kom strømmen tilbage. Det er egentligt forbavsende hvad man finder sig i !!!  Tænk om man gjorde det samme derhjemme.  Det eneste man kan sige til dens fordel, er at man ikke kan fortage sig ret meget andet, end at slappe af.  Der kommer ikke strøm hvordan man så end skaber sig.

Strømledningen er faktisk privat, hvordan det foregår  har jeg ikke fundet ud af. Men betaler man ikke 10 rupi får man ikke strøm, så enkelt er det.  

 

Hele dagen har der været halleluja møde i spiritus center. Det minder om møder derhjemme, hvor der kommer en prædikant og forkynder med sang og halleluja. Og der er fuldstandig proppet over i gården hvor det foregår. Vi var lige ovre for at se, men vi behøver absolut ikke være derover, for vi kan med de højtaler de har sidde her i køkkenet og følge med i hvad der forgår. ( forestiller os) Selvom der ikke har været strøm, så har de haft generatoren i gang.  Det har den været siden kl. 15 og nu er kl.20.. ….  Og manden ser ikke engang træt ud. … det skulle være en Braminpræst der har skiftet tro. Det ser ud til at han gør lykke.

Uden for centret er der parkering af  motor- cykler, knallerter  og et par enkelte biler. Cyklerne står i pinlig orden. Det ser godt ud.

 

Regeringen har givet alle elever en cykel i 11 standart kl.  Sådan en fin cykel fik jeg et foto i dag.

Kanalen er ved at blive opgravet. Så den bliver dybere. Alt mudderet fra bunden lægget på land, så nu ser kanalen godt nok fin ud. Der er ikke et stykke plastik at se.

 

Vi var inde på skolen for at se den store sten, som vi har fået til kirkegården. Den er endnu ikke kommet af sted. Den kommer siger de hele tiden.  Vi ville jo gerne se den på kirkegården inden vi tager af sted. Lige nu ligger den jo bare henslængt i et hjørne. ---  Jeg kan se at den sten der er gravet frem fra hullet på Nygades kirkegård er den som karin Kryger har på sin liste som + Edward Makintosh.  Der er dog ikke noget  neden under. Jeg kunne forstille mig at den er sunket længere og længere ned efter hver regntid.   Vi har målt op hvor den er fundet. -  skulle nogen skælde os ud, så må vi tage det med. - Og så har vi flytte den. Kirkegården er dog ved at være som ny. Hele pladsen er næsten jævnet ud Pr. håndkraft.  Vi lader vandrenden være midt på, for at se om det holder vandet  væk fra gravene.  Jeg læste et sted at Jacob Worm skulle være begravet i det sydlige hjørne. Nr. 22 kunne måske være hans grav???? 

 

En gåde til Jer derude.   --  SISTE    VIATOR ?  LEGE   ----  Er der nogen der har en ide, om hvad det kan betyde?????  Så vil vi gerne om i fortalte os det.  

Onsdag 21.03.07

Endelig en morgen hvor vi næsten var samtidig oppe med solen. Det er ikke hvae dag vi når det.

Onsdag 21.03.07

Her gik jeg og troede at vi skulle slappe af den sidste uge, men nej. Der er nogle projekter jeg gerne vil have færdig. Kirkegårdsoprydning, der lægges jord omkring gravene, hvor vi sidste år jo fjernede det for at se hvor meget der skulle ordnes.  I regnetiden stod gravene bestaveligt talt og soppede i vand. Det er slut nu. Vi har så lavet en rende ned igennem kirkegården til  regner har mulighed for at løbe væk, i stedet for at blive stående ved gravene. Når vi så når efter regntiden kan der graves mere jord væk. Da det simpelthen er for hårdt en jord nu. De vander jorden godt inden de hakker ned, alligevel er der brækket 2 skovle.- Så er der jævnet godt ud over det hele pr. håndkraft.

 

Den store Gravsten som blev gravet frem sidste år, ligger et stykke under  selve kirkegårds niveauet. Og en ting mere,det er ikke en grav, men kun en gravsten. Hvordan den er havnet der, er jo ikke nemt at vide. Den er fra, mener jeg,  1870 og er engelsk. Vi har snakket om at flytte den over til væggen, så kan den stå sammen med den vi har fået oppe fra pigeskolen. Den med de to søstre. Hvordan vi får flyttet den ned på kirkegården det må guderne vide, de vil gerne af med den, så den kommer væk fra skolegården.  Og så har vi den lille gravsten fra Holland. Så kunne vi få samlet alle sten, op af væggen, det  vil vel heller ikke forekomme dumt ?? 

 

Flora er blevet næsten færdig i dag. Der er kommet en dobbeltseng op i det store rum. Vinduerne er blevet ordnet ( ikke cement) men dem med gitter for, der er kommet låger for og så er de blevet malet.  Der er kommet mygge stang til enkeltsengen. Og så har vi fået ny køkkenvask. Tak skæbnen sikke et svineri. Jeg var i gang med haveslangen inden for, bare for at få noget af det støv fjernet, som kom efter ar "stenmanden" som skulle slibe kanten på bordet. Jeg synes det er blevet flot. Nu skal man da ikke mere stå krumbøjet ned, for at vaske op. Så køber jeg en lille vandvarmer, så vi kan vaske op i varmt vand.

 

Fortet er ved at få lavet de sidste plancher, Guvernørlisten og en skibsliste. Jeg var ovre med nogle fotoplancher - før og efter restaureringen. Dem var de helt pjattet med. Så kan jeg ikke nå mere derovre. Jeg ville ellers gerne havde nr. på indgangene nede på mønstringspladsen ind til de rum hvor vi ved hvad der har været. 

 

”Vores”  hus i posthusgade, bliver vi mere og mere vilde med. Det ligger et fantastisk sted. Bare udsigten hver morgen til morgenmad. Det er jo bare herlig.  Så har jeg besluttet mig til at jeg lige skal have en dukkert hver dag her på det sidste. Der er 130 skridt ud til havet. Og lige i øjeblikket er der til venstre for Templet en rigtig børne venlig badestrand. Der er ikke så mange bølger, da bølgerne kommer syd fra. De brydes lidt at Carls bastionen. - Så det er bare godt. !

 

Det gamle skab i køkkenet er lige blevet ordnet, det gammel lak er fjernet. Det ser rigtig godt ud. Nu mangler der bare små lister, de gamle er brækket af.

 

Merinal og Sankar har travlt med at få bestsellers grunde registreret. Det er vist en tung omgang for dem begge. Der er kommet en mand fra Delhi for at hjælpe til, en fra Bestseller. Santos er ved at være en lille abe- efter dreng, han siger alt efter når vi snakker, og så griner han.

 

Så ved jeg ikke om jeg har fortalt, at foreningen har fået lavet postkort, som de gerne vil sælge på Hotellet. Også Sultan vil gerne sælge, men jeg synes Sankar skal have "forretningen".

Så har vi igen haft besøg af danskere, en familie med 4 børn, fra 4 år og opefter. De skriver på bagsiden på Fyn- stiften om søndagen  på bagsiden. De var fra ODENSE. - Familie Kain – de var her kun halvanden dag. Så skulle de videre. Sød familie.

fredag 16.03.07

Solen brager ned. Under  viften i køkkenet her i det hvide hus, er der 30 grader. Mon ikke der er 40 i solen. Jeg sidder her ved det nylavede marmor bordplade og kan kikke ud til gaden, hvor Bestsellers damer går med deres lille palmebladskost og fejer sammen, der  er nu ikke meget der  kan samles af skidt. Kun støvet få lov til at flyve rundt, så alt ligger i en stor støvsky. I øjeblikket har vi en flot stor brev sandgade. Om det bliver sådan i fremtiden det ved jeg ikke. For skal der være en cementgade her også, så kommer det da til at se kedeligt ud. Men det ser vi til næste gang i kommer herned.

I hvert fald kan vi se at efter damerne har gjort gaderne rene, så er der meget pænt overalt i Trankebar. I går blev Bøffelgade færdig belagt med cement. Det er den gade der ligger lige før Flora, der hvor tømreren bor. Nu har den ældre dame, som er tømrerens mor, da en bedre seng at sove på. Hun sov altid ude på jordvejen. Og konen i huset har fået bedre arbejdes vilkår, nu skal hun ikke lave mad på den bare jord. Og hendes børn kan sidde på den fine nylavet vej, i stedet for på den smattede jord. Jo, der er mange fordele med sådan en ny vej.  Det værste er dog den grimme kant ned til jorden, jeg regner med det bliver fyldt op med skidt engang, så det passer med gadens højde. I øjeblikket er det livsfarligt at cykle ud på en nylavet vej, med høj kant. Kommer der en bil og man skal ned af vejen, kan man ikke bare lige dreje ud til siden, men man må ned af den høje kant.

Så er kirkegården næsten færdig, alle gravstederne har fået fyldt jord på, rundt omkring selve gravstedet. Nu venter jeg bare på at gravemaskinen skal komme og skubbe jord fra  midten, ud til siderne.  ”teltet ” er blevet fjernet, så vi kan skubbe jorden hele vejen ned. Gederne har lige set deres snit til at komme ind for at afgræsse. Det ville jo nok være smart om de kunne det hver dag.

 

Flora venter på granitmanden. Han skal komme og skære bordpladen til. Så er det smedens tur. Og så skulle vi være færdige. Der er flyttet seng op på loftet og ordnet vinduer. Der er sat gelænder op omkring trappehullet. Taget er ordnet. Så nu kan vi kun vente på at rengøringen bliver gjort. (MIG)

Jeg troede at jeg skulle nyde mine sidste 8 dage her i Trankebar.  Dog synes jeg det er nødvendig at vi få lavet de forskellige ting. Håndværkerregningen er jo til at betale. 750 Rs. for 6 mand. Pr.dag.

 

Der har været blæsevejr siden i går aftes. Det er rigtig dejligt. Fiskerne er ude for at fange flyvefisk.

De tager ud tidlig om morgnen og blæser hjem om eftermiddagen, så mange af skibene kommer strygende ind med deres blå sejl. Det ser rigtig godt ud.

 

I morgen skal vi til Poreai college, Mari lazar, kom for at invitere os til folkedanse dag.

Jeg har lige sat termometret ud i solen, den viser
at vi når op til 49 grader i solen. Så det er ikke så sært man sveder efter en tur i byen.

søndag 11.3.07

Så blev vi endelig færdige med huset i Posthusgade. Gadens beboer kalder det  ”det hvide hus”

Og der er mange der går tur hen forbi for at se huset.  Vi synes nu også det er blevet flot.

Baghaven fik den afsluttende tur i fredags. Det var helt mærkeligt, at nu skulle håndværkerne ikke komme mere.  Vi har dog et lille efterslæb, el og bordplade manden er ikke færdig afregnet.

Så nu på mandag skal der sættes bordplade op i Flora, så vi kan få køkkenvasken op i den rigtige højde. Og så skal jeg have et par folk over på kirkegården, for at lukke hullerne omkring gravene.

 

Der er en stor gravsten oppe ved bymuren, som ligger inde på skolegården. Den har vi fået lov til at få over på kirkegården. Så den skal også hentes.

Alle stole (de gamle) er gjort færdige i Zionskirken. Det ser også rigtig flot ud.

Så nu kan Biskoppen sidde og kikke ud over sin menighed  her den 24, og nyde at hans kirke ser lidt bedre ud. Glasset bag alteret, som var i stykker er også blevet ordnet.  Nu ville det være sjovt at få en klokke hængt op.  

Så var der ellers tømreren der skulle arbejde ovre på fortet, men det tør jeg næsten ikke sætte i gang.

Jeg tror vi skal gøre plancherne færdige først. Kuratoren ville jo oversætte dem vi har hængt op, til Tamilsk. Så skulle de hænge nedenunder, de andre plancher.

Så har der været 2 hundefanger. De kom og indfangede hunde rundt omkring i byen.  Så byen er da blevet lidt mere rolig efter det. Der var også mange hunde der bare løb rundt, som ingen ejede. Og lavede en værre ballade.

Hvad jeg ellers har gået og fordrevet tiden med. Været på byvandring med to fra Intach, de havde nogle gamle fotografier i en mappe. Så ville de gerne have mig til at hjælpe med at finde de samme steder i dag. Det var nu meget sjovt, da der var 2 billeder som jeg ikke kunne finde ud af, da vi sad ved køkkenbordet. Da vi så kom ud på Paradepladsen og så os omkring, kunne jeg lige pludselig se hvor billedet var fra. Nemlig Telc. Gamle bygning hvor der har været et hospital. Ca. tid 1880-90 måske senere. Der kan man også se Guvernørboligen er med fladt tag.  Så var det bygningen som vi har et doppelt  billede af. Men som vi nu kan se ret tydeligt på nu. Så mangler jeg et billede som jeg ikke kan finde ud af , men måske er det fra Poreia.

 

Så har der været sportsdag på college i Poreia, hvor jeg ikke tog med, da håndværkerne  ryddede op i vores have. Viggo kørte derud på cykel.  På vejen hjem blev hele området mørklagt. Å colleget havde de ingen generator, så de måtte slutte dagen før. Viggo fortalte at de rendte rundt i sort nat.

Han blev fulgt ud til asfaltvejen, derefter måtte han køre efter en knallert hjem. Som han sagde ellers måtte jeg jo bare havde gået hjem. Strømmen kom først igen kl.10.30.  Der har idet hele taget været meget strømafbrydelse, i disse dage.

 

Vi skulle også havde besøg af parlaments medlem A.K.S Vijayan. Han tog nu til Delhi i stedet for. Så er foreningens postkort blevet færdige. Jeg er helt glad fordi de ser pæne ud, og at de gerne vil sælge dem over på hotellet. Og kommer vi i gang med kommandørens hus. Ja så skal der vel også sælges kort der. Ganech  er dog ikke færdig med at måle op endnu. Viggo var inde for at høre hvor langt de var.

 

Havet har kun været rolig en dag. De sidste mange dage har bølgerne rullet med god kraft ind på kysten.  Fiskerne er ude at fiske hver dag, de lander rigtig mange små fisk. De ligner sild. Så ligger de på stranden og tørrer i solen, dagen efter bliver de puttet i sække og kørt væk. Hvor ved jeg ikke.

 Hele stranden fra templet til  Sjællands bastionen, ligger der bare fisk til tørre. Det er godt nok mange.

 

Ja, det er så det jeg har gået og hygget mig med.

Til sidst, jeg har været en gang ude at bade. Så det bliver da ikke overdrevet.  Vejret er sol, sol  lidt skyet. Inde i huset her 29 grader,  ude kommer den snildt op på over 40 grader. Så vi klager ikke.  

lørdag 2.3.07

En dag med mange gøremål.

Vi startede med at få morgenmad på terrassen, sidde og kikke ud over havet, det er bare skønt.

Viggo gav morgen kaffen med et dannebrogs flag i brødet, da det er min fødselsdag i dag.

Kl. 10.30 gik turen til Nakapatinam hvor vi skulle møde et kommunalt medlem , for at finde ud af om den kystsikring de skal til at lave i Trankebar nu også bliver lidt efter det vi har foreslået. Så de ikke hælder sten ned på sandet og lukker for fiskerne, så de ikke kan komme ind med deres både. Det har de gjort mange andre steder.

Da vi kom op til Zionskirken så jeg at Biskoppen var på besøg. Det viste sig at han var til biskopmøde i TELC. Så han måtte vi jo lige hilse på. Det var biskoppen for Zionskirken. Han var blevet helt hvidhåret og havde fået skæg, så ingen af os kunne kende ham. Men han os. Vi fik snakket om kirkegården, og i fik tilladelse til at gøre det vi gerne vil have gjort.

Nå, men vi kom også derned Til Nagapatinam, men så viste det sig at han sad i møde lige til kl. 14.,så måtte vi tage hjem igen. På hjemvejen fik vi ordnet det skilt som vi skal have på huset oppe i Kongengade. På Mühldorffs hus.  Derefter ud til den skole hvor vores sponsor pige går i skole. Hende havde vi lovet at hjælpe med penge til hendes uddannelse. Det var nu ikke sådan lige il at finde. Altså skolen hun gik på. Da jeg mente det var på landevejen til Trankebar. Men det viste sig at det var helt ude ved kysten i slutningen af karikal. Vi fandt det dog. Og fik afleveret pengene.

Derefter hjem til fødselsdagskaffe. Så kom printmanden. – Vi er ved at få lavet postkort, som vi håber på at sælge i TR. Det tog jo lidt tid at finde ud af hvordan og hvorledes. Kl. 17 skulle vi møde til festligheder i East Coast Nursery & primary School.  Hvor vi var sat på som talere.   Derefter san og dansede ungerne, og der blev også uddelt præmier til alle de små. Kl. 21 var vi færdige, hjem til Flora, hvor Merinal havde lavet en fin næsten dansk middag i anledningen af min fødselsdag.

Så alt i alt må jeg sige en god og udfyldt dag.

Hele  ugen  er  gået med, at jeg har været guid, på fortet og rundt i byen. For dansker som manglede en til at fortælle om fortet . Også en gruppe fra Australien fik en rundvisning.

 Vejret er sol sol sol. Lidt skyet engang imellem, men man opdager det næsten ikke.

Kl. er halv et nu skal jeg i seng. Godnat med jer!!!!

lørdag 24.2.07

Her har vi  kun sol,sol,sol. Ingen sne.  Derimod har vi haft havgus ind over huset. Det kan vi se på de nymalet vinduer. De er blevet helt fedtet, også glasset er fredtet af havgus. Det må vi så tage med, når vi nu gerne vil bo så tæt ved havet.

 

I morgen kører Bent og Viggo til SMK. Jeg bliver her for at give håndværkerne løn. Og standse maleren i at overmale alt med hvidt som ikke skal males.

Vi har haft møde med Ajit om kommandørens hus. Hvad der skal gøres omkring forhandlingerne hos TELC. Hvordan vi bærer os ad.  Det var et stå møde ovre i Ziegenbalgs hus i Admiralgade.

Det er han også involveret i. Efterhånden er han med i mange huse her i Trankebar.

Lis og Gustav er kørt til Pondy, derefter til  Mahabella deres sidste stop før de skal hjem.
 

Gaderne rundt omkring i byen er ved at være færdig mange steder. Det bliver efterhånden til mange kg. cement der er blevet brugt. Det er ihverttilfald nemmere at cykle rundt på  i gaderne nu, bare der ikke kommer en bil. For så skal man ned af gaden. Og der er en meget høj kant ned.

 

Bent har været sammen med intakt oppe på taget af fortet, der  var to arkitekter der gerne ville se hvordan det var blevet bygget.

Der er Svenskere og Nordmænd samt Englænder i byen, de bor på hotellet.

onsdag

Vores nye sove plads, den blev byttet ud med soverummet oppe på loftet i Flora.

onsdag 21.02.

Det er løgn. Vi kom til Karikal i mandags for at hente foreningens tryksager.

Om de var færdige ? nej i eftermiddag kl. 16. Jeg prøver at forklare manden at nu, vil jeg finde en anden trykker. Jeg har været her så mange gange, og tingene er bare ikke i orden. Ok. Vi sender tryksagerne til Trankebar nu kl. 17 da er de færdige.  Om tryksagerne kom??? Nej.

Jeg er godt nok træt af den mand. Nu har jeg beslutte med mig selv at jeg finder en anden trykker.

Hvad sker der ellers i Trankebar. I går og i dag har jeg været på Fortet. - Bent har hjulpet til. – Jeg har købt et 8 meter lang mørkerødt stof.  Det har jeg sat på alle de steder hvor der var et grønt klæde. Det ser rigtig godt ud.  Så har vi fået snedkeren til at lave et glas til det gamle kort  over Trankebar. Det fik vi lov til at tage med ud ag museet. Vi  havde derved muligheden for at få et godt billede af kortet. Det blev derefter ordnet og hængt op på fortet igen.  Snedkeren har også lovet at ordne nogle af skabene for os. Jeg mangler lige et par billeder der skal hænges op. Så har jeg lovet at lave en ny liste med guvernørerne.  Så det skal jeg i gang med.

Da vi stod i kirkesalen kom billetmanden og  og spurgte om jeg ville fortælle om fortet. Der var en gruppe fra Australien. Det ville jeg da godt. Så de fik lige en fortælling om Ove Gedde og hvad der nu hører sig til.

Vi har nu sovet 2 nætter her i det hvide hus. Uden ørepropper, det er nu dejligt. Vi kan kun høre bølgernes syngen.

 Og så har vi haft besøg at Iben og Karen, Det var rigtigt hyggeligt. Jeg fortalte dem om fortet / kirkegården og Viggo kørte dem til haverne. De sov i det hvide hus. De er nu på vej en tur rundt i indien, efter at de havde været 3 måneder på et børnehjem i Pondy.
Vores fotoapparat er  uden af funktion, da jeg skulle tage billeder af kortet i dag. Så ville det bare ikke mere. Nu må jeg se om det er færdig eller om det stadig kan bruges lidt. Ellers har vi det gamle med. Det kan bare ikke zoome ind. Det er jo lidt kedeligt.

 

Hvordan det går med stængerne ?  Jo stadig øm, særlig efter en lang tid på en stol, så vil benen ikke som jeg vil. Også højre hånd er stadig meget øm.

Vejret  sol sol sol sol og atter sol. Dejlig varmt. 30 grader.  Vi er glade for vi ikke har snevejr.

fredag 16.02.07

Solen bager fra en skyfri himmel. Vi kørte til karikal i dag , da vi manglede lidt af hvert. Vi skulle også have lidt til det lille hjem og til Trankebar foreningen. Vi var dog tre fjolser, da vi kom derud til lukketid. Vi fik dog ordnet nogle vigtige ting.  Jeg prøver nu for tredje gang, at få trykket foreningens folder som er oversat til engelsk. DE ANDRE GANGE HAR HAN SMIDT MIN CD VÆK;   Nu håber jeg det lykkes.

I dag har jeg flyttet ting fra Flora til posthusgade. Vi ville gerne flytte derover,  så holdt pumpen op med at pumpe vand op. Så smeden kommer først i morgen.  Så det var jo lidt kedeligt

Maleren gør dørene færdige, og snedkeren er i gang med at fælde et teaktræ i haven, som han skal lave små borde af, til badeværelserne. Det er jo meget fint at vi selv kan levere træ til borde.

I  aften er der hindu festival. Nu har de i ti dage ført guden igennem gaden, hver aften kl. 21 fra templet i Dronningegade  hen forbi  Flora, og tilbage til  templet.  Og i nat skulle der så være dans med mere i gaderne. Så det er da godt vi næsten er færdig med  det hvide hus. Håndværkerne  har travlt med  at feste nede ved templet, så der var kun fire på arbejde i dag.

Der er stadig ikke noget nyt om guvernørens bolig. Derimod har vi været til møde med biskoppen, hvor i fik fortalt, at vi nu godt kunne leje eller købe Kommandørgården. Så  det bliver jo spændene at se hvad vi kan forhandle os frem til. Så er der kommet dansker til byen. Det er dem der vil lave børnehjem i Trankebar. Det lyder også  som et godt projekt. De kunne dog ikke købe den grund som de gerne ville , da prisen var skruet alt for højt op. Nu kikker de på en anden grund.

Flora skal kalkes udenpå. Derefter kommer turen inde i for rummet og bag rummet. Når Lis og Gustav er rejst, skal vi lave køkkenbordet om. Vi har købt vask og vi har faktisk en bordplade, der kan bruges.

 Ja så har jeg faktisk snakket med alle vores børn og sviger døtre. Samt børnebørnene. Det var jo helt hyggeligt. Det er jo ikke altid vi er heldige med at træffe dem hjemme samtidig.

 

Vejret 30 grader  26 nat. Så vi fryser ikke.

Om en uge er det 3 måneder siden vi fik myggefeber. I dag er der stadig ledsmerter. Nu er de dog til at holde ud.

Nu kommer tempeldanserne, så vi må ud og se.

Tirsdag 15.02.07

I dag kom der en lastbil.   På ladet stod der en elefant. En elefant som Bent og nogle medlemmer af lokalpartiet havde lejet for en dag.!!!! Tænk man kan leje en elefant for en dag. Det ville da gøre sig dersom man kunne det hjemme i DK også.  Til børnefødselsdag,  hva’beha !   Nå, men her var det Poul der havde lejet en, for at hans elever kunne se en indisk elefant. Og så kunne de få en ridetur også.

Jeg kan godt forstå Tobias var skræmt, da han fik en ride tur.  Der er meget langt ned. Og man ser ikke elefantens hoved, kun stikker dens  knogler  op i enden på en, så man sidder og vugger fra side til side, alt i mens elefanten lunter derud af. Men sjovt var det nu.

Elefanten sluttede turen af med at få noget at spise. Godt jeg ikke skal fodre på så stort et dyr.  Den kunne godt nok tage for sig af varerne.  En kæmpe portion ris, med masse af peber og gurkemeje. Elefant passeren formede lige nogle boller af risen og ind i munden  med det, på  elefanten.

Den fik også lige ryddet et par palmeplade  ned fra træet.

Derefter var der indvielse af vores hus.  Nu er det næsten færdig. Der mangle kun nogle få ting, så som at elektrikeren skal færdig gøre  lamper uden for huset. Maleren har lidt arbejde neden under.

Viggo og jeg flytter nok derover i morgen. Badeværelserne ser rigtig flotte ud. Nu skal jeg lige finde ud af hvordan jeg får gulvet til at se lidt bedre ud, de har svinet lidt for meget med cement.

Håndværkerne kalder det ”Det hvide Palads”  Alt er næsten hvidt. Det ser godt ud i solen.

 

Jeg har i dag fået hængt billederne op ovre på Fortet. Det ser også rigtig godt ud.  Så skal jeg  ud og  købe noget ensfarvet stof.  Så de gamle pjalter kan blive skiftet ud.  For første gang i lang tid nåede vi også en badetur.

Vejret er kommet godt op i graderne. Vi er oppe på 29 grader inde. I solen var der 44 grader  i  dag.

Så i fryser ikke.

Tobias hvordan har du det ???  jeg skulle hilse dig fra Santos, han spørger tit efter dig. Din lille rygsæk er på vej til Danmark. Den tog Vestfyns efterskole med hjem. 

Mandag 12.02.07

Denne herre her til højre er Trankebars Vagtmand. Han cykler rundt i gaderne efter kl. 23  han er udstyret med en stok og en lygte. Så cykler han rundt i gaderne og fløjter, så alle kan høre nu kommer han. Om det skulle hjælpe på de  forskellige tyverier,  det tror jeg næppe. der er da ingen der ville stoppe et tyverri fordi han kommer fløjtende.  

Vestfyns efterskole har været på besøg i  college i Poreai. derefter skulle de til Karikal for at handle. Der blev dog ikke så meget tid til dem derinde. 
Viggo blev hjemme, der var kommet en pige fra SMK en gammel elev.Som gerne ville snakke med ham. Hun var igang med  et projekt omkring nogle kvindegrupper.
 Imorgen skal Viggo med dem ud i haverne.
 Eleverne spiser morgenmad hos Merinal og Sankar og de skal så klare det næste måltid selv. Om aftnen får de mad igen ovre hos Merinal.
Det foregår på deres terrasse, da det regnede den første morgen i Trankebar. Det var ellers meningen at de skulle havde siddet på den øverste terrasse. Eleverne mener og at de bliver ædt af lopper. jeg tror nu det er de små myrer som driller dem istedet for. De kan nemlig også bide.

Posthusgade huset er blevet besat !!!!  Poul og Tenna er flyttet ind på øverste etage. Håndværkerne er næsten færdige med det de skal nå. Der er altid små ting man har overset. folk er begyndt at kalde det "Det hvide Palads"  Det er synes jeg, også blevet et rart hus at se på. - Og at være i.

Så vi glæder os også til at komme derover.  Nu skal vi først have huset inviet. Det bliver d. 15 kl.10.30
Cikaderne spiller deres aftenssang. havet bruser ind mod land, der er en stille raslen i kokostræerne. Trankebar er gået til ro. Nu har vi fem timers stilhed. Inden det går løs igen. Hunde der gør. Allamanden der råber Templet der spiller larmene musik. Og vandtankevognen der drøner ned af gaden.
Tænk hvor må der havde været stille i 1620, ingen højtaler der kunne drøne ud over det hele. Ingen fiskerbåde der kom tøffende ud over brændingen.  Måske ville et også havde været for kedeligt.

Vejret:  meget varmt, sol  med lit overskyet. Natten er varm, men til at holde ud.
Mine "stolper" er næsten ok. hævningen har fortaget sig, nu er det kun højre hånd der er lidt hævet.

fredag 9.2

Så blev vores ROSIN 30 år. Vi må jo være blevet ældre, selvom vi ikke synes det. Kåre fyldte år. Han har i mange år måttet undvære sine forældre på sin fødselsdag. Endelig kunne vi være sammen. det var rigtigt dejligt. Den blev fejret ved havet, med dejlig mad. Ingeborg og Georg var også med. Da de er i Mahabellea for at hygge sig de sidste par dage i Indien.
Vi kørte til mahabella den 6.2 for at være sammen med Kåre,Tina og Tobias. Vi havde nogle hyggelige dage sammen. Vi fik set en forlystelsespark med alle dens aktiviteter. Vi gik som Palle alen i verden. Der var næsten ingen andre en os. Så vi kunne da komme til at prøve det vi ville lige med det samme.
Dagen efter var vi i krokodilleparken. Der var til gengæld masser af mennesker. Den sidste dag gik med at være i svømme pøl. Så kørte vi dem til lufthavnen kl. 21.00  der blev de sat af og måtte klare sig selv. Da vi ikke kunne komme med ind.  Først kl. 4 skulle de flyve til London. Vi håber de er godt ankommet, da vi ikke har hørt noget fra dem.
Næste dag kørte vi med Ingeborg og Georg til et museeum med gamle huse fra 3 forskellige starter. Det ligger faktisk samme sted som den forlystelsespark vi var inde i MGM. Det var meget flot,og rigtigt godt opbygget.
Der blev spist noget mad i Mahabella. Derefter kørte vi hjem til Trankebar. Der var huset fyldt med gæster.
Idag den 11. er det tyndet godt ud af danskere. Dykkerne er taget hjem Torkild er taget afsted. Vagn og Egon rejst. Museum Keld rejst. Nu har vi til gengæld fået Vestfyns efterskole. De bor alle på hotellet. De bliver her i Trankebar 5 dage. Så derefter skal der arbejdes, bent og jeg skal snakke med forskellige "høje" herre, så vi kan arbejde videre med det vi er igang med.

Mandag 5.2.07

Vi er lige hjemkommet fra et hus indvielses fest i Poreia. Det var den forhenværende borgermester der havde fået sit barndomshjem ombygget. Et rigtig fint lille hus. Derefter var der morgen spisning i bryllups hallen. Igli med dyppelse. Kl. et er der igen spisning, til alle, kylling med tilbehør. Så vi kører en tur til.

Så er  der kommet flere gæster. Dykkerne er ankommet , men bor på hotellet. Vagn og Egon, Keld og Rune fra  skolemuseet. Kun Keld bor i huset.

Så om nogle dage kommer vestfynsefterskole, samt Birkholms  forhenværende postbåd fører og frue. Bente og Helges gruppe slår også lige et slag forbi.  Så er der lige en uge hvor det bliver lidt hektisk her i huset.

 Georg og Ingeborg rejser rundt et eller andet sted i sydindien. De skal hjem den 14.2. Sammen med Katrine som også er i Flora.- Viggo og jeg tager til Mahabella i morgen d. 6, for at sige farvel til Kåre,Tina og Tobias. De rejser hjem den 9 nat. Vi vil være tilbage igen d. 10 om eftermiddagen.

Så skulle der være  stilhed efter stormen. Hvor vi forhåbentlig kan flytte ind i Posthusgades hus, som er blevet døbt ”Det hvide palads.”

Som nogen af jer nok har set har  den danske ambassadør  været på besøg i Trankebar, han havde sin frue  og  Den danske konsul fra Chennai med. Det var en god eftermiddag. Hvor jeg fik æren af at vise rundt på fortet og  lidt af byen.  Det hele forgik på engelsk !!!!!! 

Jeg har sat snedkere i gang med at reparere stole ovre i Zionskirken  så nu har de 35 af de helt gamle stole. Det ser rigtig flot ud.

Og så efter vi har været i Mahabella skal jeg i gang på fortet. Det glæder jeg mig helt vanvittig til.

Alt kan gøre fortet bedre, end det er nu. Derefter vil vi se om vi kan gøre kirkegården mere pæn. Der bliver ikke rørt ved gravstederne. Kun jorden.

Biskoppen kommer på fredag, så Formanden må snakke med ham alene.

Dykkerne skal i gang med at snakke med fiskerne om de ved noget om vrag.

Tirsdag 30.01

Solen bager, gæster vrimler ind. Trankebar har daglig gæster fra Europa.  Jeg har været guide med flere af gæsterne fra Danmark. 2 timer formiddag og 2 timer eftermiddag.  Så jeg har gået mange skridt rundt i Trankebar de sidste par dage. Det har været rigtigt sjovt.

Vores datter er rejst hjem igen, hun nåede at komme til et bryllup og fået lavet en masse billeder på tryk. Kåre er næsten på vej hjem. Vi har gæster i Flora og vil vel have det et stykke tid.

Vores hus i posthusgade er næsten færdig.  Så vi håber på at vi kommer til at nyde den sidste del i huset.

 

Formanden og Katrine Rose er ankommet.   

 

Vi har ellers haft travlt med mange ting. Viggo har sin daglige gang i posthusstræde. Jeg har som før fortalt guidet rundt. Samt snakket på Fortet. Nu tør de ikke lade mig hænge plancherne op, da den kommer folk fra Chennai  museet og den danske  ambassadør, så skulle plancherne  op at hænge, så skulle det være inde hvor de har deres kontor. Det er der ikke så meget ved. Da der jo ikke kommer turister derind.

 

Så har jeg fået snedkeren i gang med at reparerer de gamle kirkestole i Zionskirken.  Det er de helt gamle træstole, og de bliver rigtig flotte. Så har vi snakket om, skal vi ofre en gang oprydning på Zionskirkegården, da det ser strengt ud. Det vil jeg lige snakke med formanden om. Vi skal også til biskoppen for at snakke om hvad vi skal gøre med jorden, som er flytte væk fra alle gravstedernes sokkel. Gravstederne kan jo ikke stå med de åbne fødder.

 

Så skete det igen. Katrine  blev frarevet sin guldhalskæde nede ved de store sten ved det nye hotel.

Hun prøvede at  løbe efter tyven og råbe op, men hun kunne ikke indhente ham. Hun kom hen til mig på stranden, og fortalte hvad der var sket. Hos Merinal kunne vi efter hånden finde ud af hvem tyven  var. Så blev der ellers rendt rundt i byen for at finde ud af hvor han var gået hen. De fandt ham ude ved Karikal hvor de sælger øl. Da han så de kom rendte han sin vej, men blev indhentet.

Han kom med til Trankebar, hvor han skulle stå ansigt til ansigt  med Katrine.  Det viste sig at det var den samme mand som stjal penge fra min pengepung. Han ville jo ikke indrømme noget, så rådet i Trankebar sagde vi skulle bringe ham til politistationen. Der fik han af stokken flere gange, derefter fik han håndjern. Så råbte de af ham, og han nikkede flere gange. Han førte politiet ud til det sted, hvor han havde solgt halskæden for en slik.  --- Enden blev at Katrine fik sin halskæde igen. Hun var glad, den havde hun fået af sin  mand  på deres bryllups dag.

 

Vi synes jo at Trankebar er fredelig, og det synes jeg stadig. Men vi er da blevet mere på vagt.

Jeg hørte på det store hotel at de også havde haft indbrud. Og vi føler det må havde været den samme tyv  som stjal i Flora.

 

Jeg kan fortælle at mine fødder stadig er ømme, men nu er det til at holde ud. Jeg spiser ikke piller mere.

Solen er meget varm i dag var den oppe på 39 grader.

 

 

tirsdag 23.01.07

 

I dag sender jeg ovre fra Hotellet, da strømmen er væk. Strømmen skulle først komme igen i aften..

 

Vores datter er kommet til Trankebar, det  er dejligt at kunne vise hende Trankebar. Så vi har været lidt rundt i ”byen” og set de vigtigste ting.

Vores søn er næsten på vej hjem fra Trankebar. Der pakkes på fuld kraft. -  der samler sig jo lidt meget når man har været hernede i så lang tid. Tina har også sendt mange pakker hjem til DK. Det er lidt af en proces man skal igennem. Pakken skal først pakkes, derefter op til Tøjforretningen for at få pakken ”puttet” ind i noget tøj som bliver syet rundt om pakken. Derefter til posthuset i Poreai for at blive sendt. Man kan ikke sende pakker fra Trankebar.

Så har jeg været ved trykkeren for at få lavet Trankebar foreningen folder på Engelsk. Den skal jeg hente i eftermiddag, dersom alt går som det skal. I morgen er det Dansborg der står for tur. Alle plancherne skal op at hænge. Det glæder jeg mig til.

 

Så har vi reddet 2 hunde hvalpe fra bidedøden, Det vil sige , at der er så mange gadehunde efter Tsunamien her i Trankebar. Før skød kommune folket  hundene hver somme. Men efter tsunamien er der ikke blevet skudt hunde. I øjeblikket har vi mange hunde løbende rundt omkring i byen.

Der var 2 små hundehvalpe som var kommet ud på gaden, uden deres mor. Dem tog vi os af.-  Den ene, en sød lille han som var sort og hvid. Den anden lys med pletter.  Den sorte havde de et par dage ovre på hotellet, der var en af arbejderne der gerne ville have den.Den anden kom med hjem med en  mand uden for Trankebar by.  Om aftnen var der et værre hunde gøen. Næste morgen lå der to hundehvalpe døde. Hundemoderen så vi ikke noget til. Dem fik vi ikke reddet. Hvor hundemor er ved jeg ikke.

 

Så har jeg været ude at sejle med  karin, Solveg og Niels. Vi havde hørt at man kunne komme op af floden. Men det kunne vi ikke. Så vi tog ud af flodmundingen og over brændingen  ud på havet. Ud for at se Dansborg og Trankebar fra Sø siden. Det er rigtig smukt.

 

Så har jeg været ovre på kirkegården for at vise frem. Og rundt i Trankebar.

Det er meget sjovt, at Trankebar altid er anderledes  hver gang jeg går rundt i byen. Der dukker altid noget nyt op. Jeg var inde i Komanders hus. Det er næsten ribbet for alt. Al træværk er fjernet.  Muren mellem guvernørboligen og kommandørboligen er revet ned, så man kan se at folk går ind den vej og henter ting. Så er Nygades vejbelægning  næsten færdig. Og to andre gader har også fået ny vejbelægning.

 

Sol Sol Sol Sol   lidt skyet, - havet er rigtig dejlig at bade i.   

 

Jeg er gået ned på en pille hver dag. Så nu er det til at holde ud. Det samme med Viggo. Kåre siger det samme . Han løber hver morgen ved havet på strandkanten. Og har tabt sig 15 kg.  Det er da rigtig flot.

torsdag 17.01.07

 

PONGAL

 

Der har nu i tre dage været Pongal fest. I dag gik det rigtig løs. Alle har fri fra arbejde. Næsten alle butikker har lukket. Stranden i Trankebar var sort af mennesker. Der var sat små boder op ude på stranden, og op af Kongensgade var der små butikker. Der blev  handlet med plakater i alle afskygninger, musik, frugter og varmede  bønner.  Der var is sælger og forskellige safte. En frisklavet vadaj smager godt, så dem købte vi et par stykker af. Paradepladsen var fyldt op med små busser og langs med hele Hotellets mur, var der motorcykler i lange baner.

Derefter gik turen op til byen op til hovedvejen. Der skulle der være hestevæddeløb.  Det foregik med små heste og små  hestevogne, hvor der sidder en mand på. Jeg ved ikke hvad de hedder i fagsprog.  Langs med vejen var der sort af mennesker. Alle hyggede sig.  Der skete så et lille uheld, hestene kører op til vejen , hvor man skal ind i Trankebar ( ikke Byporten) der vender hestene om , og rytteren for et hvidt bånd om halsen, så man kan se han har været helt nede., for at vende. Så tilbage igen.

I morgen skal der ske en del. Vi skal have besøg af smeden i posthusstræde. Og derefter ud til Karikal for at finde ting til badeværelserne.

 

Benene  bliver lidt bedre hver dag.  Værst om morgnen.

Vejret er bare dejligt, lidt koldt om natten.

Søndag 14.01.07

 

  Vi har sammen med Ingeborg og Georg været på en lille tur til Kodikkarai. Et natur reservat hvor trækfuglene kommer på deres flyvetur nordpå..

Der skulle både være pelikaner og flamingoer, men  vi så ingen af dem. Derimod en malet stork, og andre vadefugle. Inde i selve  reservatet  var der mange antiloper, som vi kunne komme på nær hold.

 

Man kan overnatte i et skønt område, men der er kun 2 værelser, så er man mange af sted er der kun ligge plads til 4, resten må ligge på gulvet. Rummet er dog så stort at man sagtens  kunne være flere i et rum.  Huset ligger inde bag en stor omgrænset mur. Hvor en stor jernlåge holder dyr ude (undtagen fugle). Vi kørte derned i taxi, det var vi nu meget glade for, ellers skulle vi godt nok havde brugt vores ben meget.

 

Vi kørte først til Nagore, muslimernes valfarts sted.  Hvor vi gik rundt i byen og så på deres butikker, og sluttede af med at gå ind i Moskén.  Ingeborg blev velsignet for 100 rupi !!  Så kørte vi til Nagappatinam  hvor vi så havnen , hvor de mange både er kommet i vandet igen, efter tsunamien lå de alle på land , hulter til bulter. Mange både var dengang helt smadret. - Derefter gik turen til Velanganni. De kristnes valfarts sted.  Vi spiste på et lille listig sted, dagen ret, ris med dyppelse.

 

Så kom vi hen under aften til Kodikkarai. Hvor det varede lidt inden vi fandt stedet hvor vi kunne overnatte. Derefter ud i det sidste sollys, for at se fugle. Dagen efter kørte vi ud til området hvor reservatet var, hvor vi vandrede 1 kilometer til et fugletårn, derfra kunne man se ud over landskabet, og se de vilde dyr hoppe rundt.

 

Derefter kørte vi til en by der hed  Thiruvarur. Der fandt vi banegården. Ingeborg og Georg skulle videre  til Kerela. Vi kunne ikke tage med, da vores datter kommer den 16, -  til Trankebar. Det glæder vi os meget til. Så vi måtte hjem og låse huset op og flytte ud af værelset til de ”nye” anpartshaver kommer.  Sankar og resten af familien ,tog på familie besøg i Trichy.

 

Vi har fået mail fra Ingeborg og Georg, det lader til at de klarer sig.

 

I morges kl. 4 vågnede vi af,  at i  templet spillede de højt musik, så det var umuligt at sove. Kl.5 startede de oppe i Moskéen. Kl.6 sluttede musikken. Det er på grund af Pongal festival.  Man må da sige , at inderne har deres kalender fyldt op med festivaler. Der er 4 dage med røde tal på kalenderen. Så nu er mine øjne meget trætte.

I aften var vi til Pungal fest på hotellet. De havde lavet en hyggelig aften for deres gæster, hvor vi også var inviteret til fest. Der var indisk musik og dans.

 

Jeg viste rundt på fortet i dag. Det var en af dem der skal udgrave paradepladsen, der hvor voldgraven før har været.  - Der er flere danskere i byen i dag. Gæster som er sendt ud fra Grace Tours.

 

Vejret er på vej op i graderne om dagen og koldt om natten. Jeg spiser piller hver dag nu. Det hjælper på stylterne.

Jeg har lavet en lille bog om turen som jeg kalder en tur i det blå.

tirsdag 09.01.07

Der er gået mange dage,  siden sidst.

 

Flora er et hus med tremmer for alle vinduerne, så  der er ingen muligheder  for at komme ind. Ok man kan godt få sin arm ind af tremmerne, men ikke andet.

 

En aften hvor vi alle sad inde i stuen, sagde Ingeborg, ”hvad er det, der er noget inde på værelset der bevæger sig.”  vi sagde næsten i munden på hinanden. Det eneste der kan bevæge sig i rummet er fanen.  Så ingen af os  rejste sig for at se efter.

 

På et tidspunkt skulle jeg ud i haven, for at hente vasketøj. Ude på jorden lå Kåres  bukser. Jeg gik ind for at spørge, hvorfor de lå ude på jorden. Tina siger ”dem har jeg da lige været ude efter”.

Nå,  så går jeg ud igen. Der møder jeg en mand, og spørger hvad han laver her i haven.  Så løber han af sted. Jeg kalder på Sankar  og fortæller  at der render en mand rundt i haven. I mellem tiden har Tina været inde på værelset og kan ikke forstå at der er drys fra loftet på gulvet. Jeg kommer med et forslag at Tobias nok har leget med bolden inde på værelset.

 

Sankar og jeg render rundt i haven for at se om vi kan ”finde” manden. Vi render over i naboens have, ingen mand.  Så ser vi at der ligger ting i haven, inde  fra huset.. Tina havde lige ryddet op og hængt  guldsmykkerne m.m..op på knagerækken i værelset.  Vi går op på taget.  der ligger kvitteringer fra guldsmeden., efter at vi har gennem rodet haven og små husene. Går vi ind i Flora igen og viser Guldsmeds kvitteringer. Tina farer ind på værelset. Der mangler posen med guldsmykkerne. Så kan vi pludselig forstå hvad manden havde gang i.

Oppe fra taget har han stukket en pind ned i rummet og fisket posen op.  Han har løftet glasset op fra taget og imellem tremmerne har han kunnet få posen op.

Vi finder plast posen over i naboens brønd uden noget i, også den pind han havde brugt.

 

Vi bliver enige om at vi  vil gå i seng og se på tingene  i morgen.

 

Dagen efter går Sankar og jeg til Politiet og fortæller hvad der er sket. To lokale politikker er med.

Vi for at vide at politiet  vil komme til Trankebar over middag. Og det gjorde de.  Der er nogen på Bestsellers byggeplads der har set en af arbejderne lave en stok som den manden havde brugt.Vi kører alle ned til Guldsmedsgade hvor han skulle arbejde.

Der kommer så en ung mand  hen til Politiet, og de spørger mig om jeg kan kende ham !!!  det kunne jeg selvfølgelig ikke. Jeg spurgte ham om han havde været i Flora, og om han havde en ternet skjorte. Det svarede han nej til. 

Politiet spurgte så om jeg ville se hvor han boede. Det kunne jo være at vi kunne finde tyvekosterne der. OP på motorcyklerne og ud til landsbyen uden for Trankebar.  Inde i hytten kan jeg godt se den skjorte han havde på dagen i forvejen. Jeg spørger broderen hvornår de gik i seng i går, og hvilken skjorte hans bror havde på i går. Begge gange  fortalte han noget der ikke var korrekt.  Jeg spurgte så drengen om hvilken skjorte han havde på i går. Han sagde jo det samme som sin storebror.

Jeg sagde til politiet at de begge sagde noget der ikke passede. Da den skjorte han havde på, hang bagerst.  Så kom bukserne også frem, - jeg  bad politiet om, - om han kunne tage det tøj på. Der var ingen tvivl. Det var ham.  Jeg gik ud af hytten, imens  den blev gennemrodet.  Tyven fik et par på hovedet, da han stadig ikke ville fortælle om det var ham. Men tyvekosterne kom frem.

 

Vi kunne ikke få smykkerne udleveret før om aftnen, da vi skulle møde op på politistationen kl. 17.

Vi havde fået alt det vi havde mistet tilbage, så vi bad dem om at frafalde sagen, da vi ikke kunne møde op i  retten, om 2  måneder. Det ville politiet dog ikke, da de mente at de havde flere anmeldte indbrud, fra  Trankebar, som de godt ville forhøre ham om. Så han skulle blive i fængslet til dagen efter.  Dagen efter bliver han flyttet til det rigtige fængsel. Så sker der det, at dagen efter skal han fra  fængslet til retten, hvor han stikker af. Han bliver dog fanget igen. Så i øjeblikket ser hans sag ikke godt ud.

Det eneste glædelig i denne sag er, at moderen der ikke har snakket med den ene af sønnerne , der er 4 i alt,  nu er kommet på talefod med  sønnen, som hun ellers har nægtet nu i 7 år, at have kontakt med ham. Han giftede sig af kærlighed. Så familien ”slog”  hånden af ham. Han havde lovet at give penge til politiet  dersom han kunne blive løsladt. Nu har lillebroderen desværre ingen udsigt til at blive løsladt. Hvor lang straf han for ved vi ikke.

 

Det mest kedelige i denne sag er , at drengen Tobias leger godt med, er højst sandsynlig, ham der har fortalt tyven hvad og hvor i Flora han skulle finde ting.  

 

Vi er ikke stolte af det der er sket, men er dog glad for at det endte som det gjorde. At vi fandt smykkerne igen.

 

Vejret er overskyet med sol, men varmt.

Fødderne er ikke ok endnu. De lokale siger det kan tage op til 3 måneder. Så det skulle være væk til vi skal hjem.

 

 

 

 

 

mandag 01.01.07

Godt nytår til alle Jer der læser denne hjemmeside.

I går ved 3 tiden kom Ingeborg og Georg til Flora. Martan skulle hente dem i Mahabella hans bil brød sammen i Pondy. Han fik den til en mekaniker, så den skulle være færdig når han kom tilbage fra Mahabella. Han hyrede en taxi som han kørte op med for at hente de to fra DK.

Da de kom tilbage til Pondy var bilen ikke færdig, så han måtte hyre ne anden Taxi som skulle køre dem til Trankebar.

Så da der kom en rigtig smart bil op foran Flora måtte vi jo kikke en ekstra gang. Derefter fik vi hele historien at vide om Martans uheld.

 

Vi gik lige en tur ned til posthus for at se byggerriet. Og ned til Guldsmedsgade hvor vi så Bestsellers huse. Derefter fik vi en bil ud til Karikal lige uden for byen hvor der er et nyt hotel Holliday In  hvor vi alle havde bestil værelser, så vi kunne fejrede nytåret. Hotellet er 3 måneder gammelt, med svømme pøl. God mad og dejlige rum, men ikke så gode madrasser som i Flora.!!

 

Kl. 24 blev det nye år ”skudt” ind. Det var ret hyggeligt.  Der var flest unge mænd, som hoppede i pølen efter nytåret.  Vi gik glip af dronningens tale. !!!  Dagen efter var der høj solskin, så der blev badet og dyrke sol. Vi var tilbage i Trankebar kl.16.00, hvor vi gik ned af Kongensgade. Derefter over på hotellet for at se udsigten derfra, og få en kop kaffe.

 

 Da vi kom hjem var Tobias dårlig igen. Han var også dårlig i morges, men blev frisk igen op af dagen. Vi håber på at han kun har slugt for meget af pølens vand. Vi ser hvad der sker.  Ellers  må de en tur til hospitalet i karikal. Lad os håbe det bedste.

 

I morgen skal jeg op på en stige for at se om jeg kan få udryddet de hvide myrer, de er ved at få ædt vores bjælke oppe under loftet i stuen. Og så skal tømreren komme for at sætte ny væg op i værelset mellem de to rum, med bad.

 

Vejret sol sol sol  -   fødderne har det godt. Hævelsen er dog ikke forsvundet.

fredag 29.12.06

I dag fik vi ryddet ud i Flora.

Der var så mange forskellige møbler kommet ind i Huset. Mange ting var beregnet til Bestsellers huse.  Husene er dog ikke færdige endnu, så vi gemmer dem stadig her. Fra i dag skulle det være slut. Så nogle af møblerne har vi sat ovenpå. Andre  er flyttet af Sankar. Haven er også kommet til at ligene en have. Så alt i alt må vi sige at det ligner et hjem. I morgen skal der så lige ryddes oppe oven på.

De små jordegern laver et værre svineri.

 

Hvad sker der så i Trankebar ??  der er ved at blive lavet nye veje, i de små gader. Oppe ved byporten kommer der cement vej i hel bredden.  – I Van Theilingen  hus er Sunda  begyndt at male sit hus lyserødt. Det ser ikke godt ud.  Vi snakkede med ham i går aftes, han vil have 100 tusind rupies  for det. Det er dobbelt pris. Hotellet vil give 45 tusind rupies. 

Så var det  naboen der sagde, lad mig snakke med ham et par gange, så kommer han nok ned i pris.

 

Der er rejst nogle danskere, og så er der kommet andre skandinaviske turister. De skal være på hotellet nytåret over.  På hotellet er de helt fyldt op her til nytår

Vi føler os næsten som Trankebar beboer. Det har været rigtig godt at bo her i så lang tid.

I morgen skal jeg på Fortet med tømreren, vi skal have sat et bræt op hvor vi kan hænge plancherne op på. Det glæder jeg mig til.  Så langsom skrider det fremad.

 

Havet foran Fortet er ved at skifte udsende, havet æder af sandet, så den vi tror er en bro, er igen kommet til syne.

 

De nye fiskerhuse er næsten færdige, så der er flere familier der er flyttet ind, det er dog et spørgsmål om alle kommer væk fra de skrækkelige huse, som de bor i nu. Buskene ud til det stykke land, hvor fiskerne  på i lejr, er blevet  toilet  for kvinderne.  De toiletter der er i lejren kan ikke bruges, da væggene er smeltet i varmen i sommer. Så man skal virkelig passe på når man vil gå en smutvej.

Det kan nemt smutte. !!!

 

Der er også kommet nogle små spisesteder. Der er i det hele taget flere forretninger i Trankebar. Dog ikke fine butikker, men de har det nødvendige. Der kører jo  hver time bus til Karikal.

 

I dag havde vi foresten besøg at 2 aber. Den ene var godt nok fræk, Tobias smed en sten efter den ene, så smed den en mango den havde hugget, efter mig. Den ramte bare ikke.!!

 

Jeg har endnu engang været ved lægen for at få en sprøjte  og piller. Nu gå det rimeligt.

Vejret er dejlig, sol sol sol og 29 grader.

tirsdag 26.12.06

I dag er det 2 år efter tsunami.  Der blev inviet et monument på vejen ud til Hope.

Der var mange mennesker og det hele foregik stille og roligt. Se en ny billedbog med billederne og en video.

mandag 25.12.06

Julenat.

 

Vi gik til midnatsgudstjeneste , i Zionskirken, som vi troede var kl. 11.30. Det viste sig, at det først var 12.30.

 

Vi gik en tur ud til havet, da vi syntes, at  julemaden fyldte lidt rigeligt.  Tobias blev hjemme med sine forældre  for at bygge lego. Det fik han meget af.  Det er en indisk udgave af lego, som næsten ligner det danske, men halv så dyrt.

 

Viggo blev hjemme. Han var blevet svimmel. Enten havde han spist for meget eller glemmer han at få væske nok. Da jeg kom hjem  sad han på w.c.  hvor han ofrede både for og bag. Sikke en julenat for den stakkels mand.

 

Da jeg senere gik over i kirken var der ca. 100 mennesker.  Der havde også været aftens gudstjeneste kl.18.00 i Ny Jerusalems kirken.

 

Jeg må sige at det er lidt langt, 2 timer at sidder og lytte til noget man ikke forstår et ord af.  Men der er et eller andet der gør, at det er meget hyggeligt. Inden det hele startede blev der fyret kanonslag af. Og det blev det hele også sluttet af med.

 

Jeg gik til kirken her kl. 9.00 til morgen. I Ny Jerusalems kirken. Det er lidt mere kirke end i Zionskirken. Måske fordi der er musik og korsang. Det er første gang jeg har set  tiggere uden for kirken. Unge kvinder med børn på armen. Derefter gik de fra hus til hus på Dronningensgaden.

 

Vi skulle ellers alle havde været på tur til Karikal. Jeg synes nu ikke Viggo skal væk fra huset nu.

 

I morgen er der  årsdagen for tsunamien. Der er lavet et mindesmærke oppe i byen. På vej ud til fiskerlandsbyen. Den skal indvies  i morgen. Hvor vi har fået en indbydelse til.

Folk her frygter denne dag. De er stadig præget af, at de tro, at tsunamien kommer tilbage netop på den dag.

 

Der er en stor misforståelse omkring julen her i Indien. Viggo og jeg kunne sagtens undvære den danske jul og julemad. Det har vi prøvet før. Når jeg skriver om jul, så er det mere fordi, vi har vores barnebarn med. Han skal jo ikke snydes. Hans mor har gjort alt for at han skulle føle at det er og var jul. Hun er nok den der savner den danske jul mest. Og har snakket om jul hvordan vi kunne få risengrød med kanel og alt det der høre sig til. Fået pakke hjemmefra med de forskellige ting. Som vi da også har nydt. Undvære det kunne Viggo og jeg godt. Nu er vi en lille familie som bor sammen, så er det jo bare med at få det til at fungere.  Men Viggo og jeg kunne sagtens   kunne undvære juletræ og julemad og julegaver. Det var i hvert fald ikke en beklagelse, mene ironi.

 

Jeg skriver dagbog om det der sker her i Indien. Og jeg synes ikke jeg kun skriver om sygdom.

Men ligesom med vejret, så kommer der også noget omkring hvordan vi har det hernede. Det fortæller også lidt om hvor længe  den der kyllingefeber  ”kører” på os.

Glædelig jul til alle Jer i Dk.

 

Søndag 24.12.06

Jul i Flora.

Så nåede vi til juleaften. der er lavet ris a lamande. Marcipanen  er formet, kartoflerne er kogt. Så nu er der kun 2 timer til maden skal spises. gaverne deles ud. I er jo bagud!! så går vi til midnatsgudtjerneste kl.23.  Det var så den jul.
De unge mennesker var en tur i havet, inden  der blev begyndt på maden.
Stadig er det ikke "rigtig" jul. men vi gør da lidt ud af det. Er det sneen vi mangler?? Er det den mørke tunge tid i DK. Nej det er bare ikke jul. Eller er det??
Vi er i Indien.

Jeg var på Fortet i dag, kuratoren var der. Så fik vi snakket om hvordan jeg måtte hænge billederne op. Du må gøre lige hvad du vil. Sætte et stykke træ på væggen?  Ja, og du kan også sætte lys op. Hvad med plancherne  om Guvernørerne, den er nemlig forkert. Du må lave de ting du gerne vil lave om. Det er første gang jeg høre, at vi må gøre det vi gerne vil. Dejlig.  Nu er der så helligdag men på tirsdag har museet åben, kan jeg komme med tømreren på tirsdag? Det måtte jeg gerne.

Så nu er det bare med at arbejde hurtigt.

 

Det har regnet lidt i dag, dog kun lidt. Det for støvet til at lægge sig. Viggo holder til i Posthusgade og jeg er gået over på det fine hotel for at ”stjæle” strøm. Det er lørdag i dag, så hele dagen vil strømmen være borte. Men jeg synes der lige var noget jeg skulle ordne  til museet, og så kunne jeg lige lave hjemmeside også.

Bestsellers rengøringshold på gaden har ryddet  det meste af jorden på vores ”skidtgade” og ved guvernørboligen er der også ryddet. Så mangler vi bare at komme i gang med at restaurere bygningen.


Så er der lige lidt fra de syge. Vi er, Kåre og jeg, ved at komme op til overfladen. det føles rigtigt rart. å indsprøjtningen og pillerne har da gjort sin virkning. Nu håber jeg det bliver ved.

 

fredag.22.12.06

 

Vi har også fået vores indiske juletræ op i Flora.

 

Vi er rigtig i julestemning !! Eller rettere sagt, vi forsøger da at blive det. I dag på lærerseminariet, var det igen det helt store. Sang, dans og julespil. Og en rigtigjulemand. Så Tobias kikkede en ekstra gang.

Vi var på lærerseminariet  kl. 10.30.  for engang skyld begyndte det til tiden. Næsten alle de samme mennesker var inviteret, som på de andre institutioner, så vi mødtes igen igen. Det skulle så være det sidste møde før jul. Uden i Poreai  var der også noget her til aften, men vi havde ikke lyst. Da vi er sikker på, at det vil blive det sammen program. - Biskoppen  skulle også derud, for at holde tale.  Og ligefrem høre ham 2 gange !!  

Nå, men i dag på lærerseminariet var det ellers meget hyggeligt. De kommende lærer dansede og lærerne sang. Biskoppen holdt en tale på engelsk, så vi også kunne forstå hvad der blev sagt.

Han fortalte om ofringer. At tage ofring på sig, Josef tog Maria til hustru, selvom hun var gravid uden for ægteskabet. Maria ofrede sig for Josef, men hvorfor kan jeg desværre ikke huske. Resten af talerne var på Tamilsk. Vi var der helt til kl. halv 2.  Jeg må sige vores sønnesøn, er en tålmodig dreng. Han sad pænt i alle timerne.  Det er ikke nemt at sidde så stille, og slet ikke når man ikke forstår hvad der foregår. Heller ikke for mig.

 

Da vi kom hjem fra lærerseminariet. Var der et Tv-hold der gerne ville snakke med mig, ja, da også Viggo. De var fra Chennai og ville gerne vide noget om hvad vi lavede hernede. Hvordan man kunne få turister til at være i Trankebar o.s.v. Det fik de så at vide. Bagefter var vi på kirkegården hvor de også filmede lidt. De ville gerne havde været inde på Fortet, men det er fredag i dag, så det kunne ikke lade sig gøre. Jeg foreslog dem at gå op på det store vandtårn, der er en god udsigt til Fortet. Det gjorde de !!!

 

De laver nye gadebelægning på vejen, i Borgenstreet og Nygade. Jeg skrev om det sidste gang, at jeg ikke viste om det var vandledninger de lagde ned, eller om det var gadebelægning. De siger at alle gader får sammen belægning. Så der ikke vil være huller i vejene i helt Trankebar.

 

Jeg var oppe på hotellet for at fortælle at vi ikke kommer til juleaften, men spiser i Flora. Tina har fået julepakke fra DK. med alt det julemad som vi bruger derhjemme. Så hun vil gerne lave julemiddagen.   Da jeg  snakkede med Surech,  ham der leder hotellet til daglig, Snakkede vi om hvad de plejede at lave til jul. ”Spiser god mad og så i seng, ikke noget med gaver” Så snakkede vi om forskelligt omkring julen, hvordan vi gjorde det i dk. Og vi ville sætte lys i træerne uden for huset.  (Hotellet har også fået en julestjerne hængt op. ) I har to fine træer uden foran hotellet, havde det været hjemme i dk, ville jeg havde sat julelys på det. Det ville se rigtig hyggeligt ud.

 

Kåre havde lavet en drage til Tobias, som skulle op når hans far kom hjem fra arbejde. Det gjorde han kl. 16. Så de gik ned til stranden for at sætte drage. Det gik fint et stykke tid, men så faldt den ned og gik i mange stykker. Da jeg gik forbi hotellet ned til stranden for at se dragen skulle sættes op. Hvad så jeg så ???  julelys og pynt i de to grantræer uden for hotellet. Han har arbejdet hurtigt.

Torsdag 21.12.06

Der er rigtig gang i den i Trankebar. Alle institutioner  holder julefest. Alle er søde og inviterer os med. I morgen er det på lærerseminariet for mænd. Og selvfølgelig kommer vi. I går morges kom der nogle fra en lille Pinsemenighed for at invitere os til julefest, den ligger 3 km uden for byen. Vi havde besluttet at det ville vi da gerne se hvordan det forgik, men så kom Oluf på besøg, og han render os ikke på døren. Så vi besluttede, at blive hjemme.

Alle de kristne huse har en julestjerne med lys i, hængende uden for. Det ser nu da meget hyggeligt ud. Zions kirken har fået et rødt lys på toppen ved korset. Ny Jerusalem har ikke noget. Så lidt jul er der da. Jeg må så sige, at det er helt rart ikke at skulle deltage i det ræs der er derhjemme, jeg ved godt vi bestemmer selv hvor meget. Stemningen bliver da pisket op til et eller andet stort, så man helt har glemt hvad det egentlig drejer sig om. Tina og Tobias hygger sig nu med deres juleri. I går sad Tobias ved pcen næsten hele dagen. 24 afsnit af Pyrus julekalenderen fik han set. Han er for øvrigt blevet rigtig god til at udtrykke sig på engelsk.

 

I går aftes gik vi en lille aftentur ned til havet. (Selvom jeg har svært ved at gå.) da vi kom ned til det dyre hotel, var der i indgangen kommet et skilt op. ”Kun for hotelgæster, besøgende 50 rs” så kunne jeg ikke dy mig. Ind til Suresh, skal jeg nu til at betale  50 rs. Hver gang jeg komme ind til Jer???  Nej du kommer bare ind, det er jo dit hjem!!!!  Tak. Jeg flytter ind i morgen. ”Men vi er så trætte af, at Indere kommer ind og  bare lukker døre op ind til værelserne. Og piller i alt.”  Så må jeg jo sige ” det lyder jo lidt mærkeligt, er det kommune folket som bare kommer og forlanger kaffe og te, eller er det den lille Inder fra gaden?” -  Nå, men i hvert fald er der et skilt oppe, der fortæller at du ikke skal komme ind, uden du betaler. Lad os se hvor længe den holder.

 

Så var jeg på Dansborg. – Jeg var ovre for at snakke om plancherne, hvordan de skulle hænges op, og hvor. Kuratoren, gav mig faktisk et helt rum. Hvor jeg bare skulle hamre søm i væggen. Det sagde jeg nej til. Men kunne jeg få lov til at sætte et langt bræt op, så kunne jeg jo på det sætte søm i. - Jeg skulle gøre det jeg ville. -  så jeg gik over med alle plancherne i går, for at prøve opstille. Det ser jo rigtig godt ud. Så nu må jeg lige vente til kuratoren komme igen så jeg er sikker på at vi har forstået hinanden. Jeg skulle jo nødig hamre i fortet og så var det ikke det vi havde snakket om.

Kuratoren forstår ikke alt på engelsk, og jeg forstår ikke Tamilsk.

 

Kåre og jeg døjer stadig med fødderne. Det er som om fodrodsknoglerne  sidder fast i hinanden. Så det gør meget ondt når man skal gå. Ellers  mærker vi ikke så meget til den kyllingfeber mere. Jeg har ædt forskellige piller, men det hjælper kun lidt. Så det kunne være jeg igen skulle besøge den rare doktor i Karikal.

 

Så fik vi besøg af en elefant. Det er godt nok et stort dyr. Så vi blev alle lige velsignet.

 

Vejret er som  det plejer. Sol sol sol. Ingen regn. Lidt blæst fra nord. 30 grader dag, 25 grader nat.

mandag 18.12.06

I dag har jeg næsten brugt hele dagen ved min bærbar. det er jo ikke bredbånd vi har her, så tingene tager lidt længere tid end derhjemme. Men det er bare godt at man ikke skal sidde oppe i net butikken, så var jeg aldrig blevet færdig.

Hvad der er sket de sidste par dage ?? Vi har været til forskellige jule haløjsa.  Det sidste var vi i Grundlers Hostel. Der havde drengene lavet et juleprogram, der næsten holdt tidsplanen. Vi skulle starte kl. 17 men det begyndte først kl. 18.  Gunalen skulle sige de præstelige ord, inden vi kunne begynde. Der blev spillet og danset, og til sidst viste de vise mænd fra Østerland. Der blev også fortalt en  skets, men den forstod vi jo ikke ret meget af.

Så er de ved at opgrave borgenstreet. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvorfor. Der r lavet 2 render langs vejsiden, så man kunne forstille sig de var ved at skulle nedgrave kloak. Men det er de nu ikke dybe nok til. Så jeg gætter på at det er en ny vejbelægning der skal på. Det samme har de lavet over langs med Paradepladsen om til Nygade. Helt op til gaden ned til kirken.

Det blæser meget for tiden ude ved havet, så det er næsten ikke til at sidde ved havet, da det fyger med sand. Men går man op til hotellet og sætter sig, er det bare godt.

Vi sagde farvel til Frida i søndags, hun har været hernede i 6 måneder. Så er vi 8 dansker tilbage. Der var ellers kirke gudstjeneste i Zionskirken , med børn. Men jeg nåede ikke derind.

Kirkegården er blevet ryddet for ukrudt, nu mangler vi bare at flytte rundt på jorden. Så hele kirkegården kommer i samme højde. Men vi mangler mandskab. De fleste arbejder henne i Guldsmedsgade.  Og Biskoppen skal nu også have et brev før vi kan starte.

Vejret, fint solrig og varmt.

 

Onsdag 13.12.06

Så har jeg været på sygehuset i karikal. Det var et rigtig pænt hospital. – Hvorfor jeg var der??

Ja, der var jo nogen derhjemme der ikke ville være tilfreds før inden jeg havde været på besøg hos en læge. Og jeg blev også lidt betænkelig dersom det nu skulle være malaria.

Lægen, en smuk ung kvinde, forsikrede mig, at der ikke var malaria i dette område. Hun ville da godt tage en blodprøve, men efter at jeg fortalte hende at jeg jo lige havde haft Chikenguinea, og alle symptomerne som hun nævnte, havde jeg haft. Hun fortalte så, at man kunne havde efterveer i op til et år. Havde jeg høj  feber i morgen, så skulle jeg komme og få  taget en blodprøve, så kunne de se hvor meget jeg havde i kroppen, og derud fra give mig en bedre behandling.

Jeg fortalte at vi tog klorikin  mod malaria. Så sagde hun det faktisk også var godt for kyllingfeber,

Så bliv endelig ved med det.  Jeg spurgte endnu engang, om hun mente at der ikke var malaria her i området. ( bare for sådan lige at være helt sikker)  Det svarede hun igen ja til. Der har ikke været malaria her i området de sidste mange år.     -  Jeg synes jeg blev rask lige med det samme.  Nu ser vi så hvordan det ser ud i morgen med feber.  Har jeg det så tager vi lige en tur til til hospitalet. De havde et meget fint laboratorium, hvor de ville lave blodprøven med det samme.

 

Ellers har der igen gået for mange dage med at have høj feber. Det gør at jeg bliver sløv, og ikke rigtig gider tage mig sammen. Jeg har dog været på Fortet og ved vandet næsten hver dag. Jeg har også været nede i Posthusgade, for at se hvor langt de er nået.  De har efter min anvisning  fået køkkenbordet  sat op. Toilet bygningen har fået loft og nu skal den sidste etage bygges op. Så kommer det sjove, fliserne, hvor dyre skal de være. Skal det se godt ud eller bare lige ud af landevejen.

Kirkegården er også blevet pæn. Efter de har klippet græsset ned, er de nu kommet til at hakke fri for ukrudt. Det vil sige ned til den bare jord. Så mangler vi at flytte jorden. Og lave afløbs hullerne længere ned., så vandet ikke løber ud på vejen.. Måske skulle   grave ned til den gamle flisegang i midten. Det kunne være rigtig pænt..  Vi skal have flytte en del jord fra midten og ud til siderne. Fyldt jord omkring gravene som er blevet færdig restaureret.  Den skæve sten  af stevensom, skal også have en  støtte på den ene eller anden måde. Så den ikke falder igen. Helt  arbejdsløse er vi ikke.

torsdag 7.12

I går aftes , var vi alle inviteret til Julefest.. Med sang og dans, vi skulle synge en dansk julesang , som vi havde øvet os på.. Alle var mødt op til kl.18 der skulle det begynde.  Men som alt andet i Indien, begynder det ikke til tiden, helt en time efter.

Så efter mange gange sang og dans, skulle vi som nr. 17 i rækken af 20. komme op og synge. Så kom der lige en prædikant imellem. Og han snakkede og snakkede og han blev bare aldrig færdig.

Til sidst måtte vi sige fra, da vi jo var blevet inviteret til kl. 20 på hotellet til afskedsmiddag.

Alle dem fra Shetland havde inviteret til middag. Jimmy havde lavet menuen, sammen med kokken. Vi sad neden under uden for. Der blæste en stiv pelikan, så vi måtte godt nok spise for at holde varmen. Kaffen tog vi oppe på terrassen. Det var et helt andet klima deroppe.

Så vi kunne da sidde og nyde kaffen og snakken.

Der er kommet en til fra Nationalmuseet  en som skal købe ind, hun ville ud i lavkaste landsbyerne for at bo, så hun kunne finde de rigtige ting. Jeg kunne fortælle hende dersom hun var interesseret i en sellingerbåd. Så havde de en sådan ude i landsbyen Shandrapadi, der har de stadig en. Den ville hun da gerne ud at se på. Jeg husker ikke hendes navn. Karoline  måske. Men hun står ikke på Natmus liste.

 

Så kan jeg stadig sige.: det er skide træls med den myg der har stukket. Mine ben ligner elefantben. Og nej, det gjorde de ikke  i forvejen. Men jeg læste på Internettet. Som jeg også selv mente, at det minder meget om dengulfeber.  Det eneste forbyggende er, smøre sig ind i myggecreme.  Så jeg er rigtig glad for ”min”cykel. Så kommer jeg hurtigt til kirkegården og  posthusgade.

Nede på Posthusgade er kvindrene i gang med at rydde gaden for skidt. Længere hende ved det lille Tempel er kvinder i gang med at rydde op i murbrokkerne. Så Bestseller har både kvinder i gang på kirkegården, templet , gaden. Og henne ved bestsellers huse. Der er da en del kvinder som har fået arbejde. Det kan vi da alle glæde os over.  At der så ikke er håndværker nok til os alle, er jo lidt kedeligt. Vi har nu i 2 dage måtte undvære ”vores” tømre , da de skal være henne hos bestsellers huse.

 

Så har det ikke regnet i mange dage nu.  Sidste gang var vel midt i nov. Så vi kan godt mærke luftfugtigheden er ved at forsvinde. En tur hen af stranden er rigtig varm. Vi har sol, sol, sol, sol, sol og sol.  Så jeg vil ikke bytte med lille Danmark lige nu.. Og det holder vel op med at gøre ondt i benene engang.

 

tirsdag 5 de.

Idag kom julen til Flora. Det er lidt svært i varmen at forholde sig til jul. Tina og Tobias tog nu hul med julesang og juleklip, jeg gik ned til havet for at blive luftet igennem. En tur på kirkegården for at se kvinderne arbejde. De er næsten nået over halvdelen af kirkegården. derefter over til vores hus. Det skrider også fremad, der bygges på liv løs på badeværelserne. Derefter hen forbi guldsmedsgaden, for at se Bestsellers huse. Det bliver små paladser, når de engang er færdige.
Så er der sket lidt nyt i byen. Hotel Tamil Nadu har indrettet en folkelig restaurant, der koster kaffen kun det halve. Endnu er der ingen der har fundet ud af der er et spisested, da der ikke reklameres for det. men det kommer vel.

Ingen steder i byen er det tegn på at vi er kommet i dec. Det er faktisk rart. Imorgen aften er vi alle inviteret over til TELC for at synge julesange. Også mange andre er inviteret. Derefter er der afskedsmiddag på hotellet for dem fra Shetland. De inviterer på mad. Det er nu lidt trist, da vi ige er ved at venne os til hinanden.

Den store energi er der nu heler ikke så meget af, men det kommer vel igen.

Med vores sygdom, går det fremad. Idag har benene kun drillet lidt, maven gider dog ikke at spise.Så jeg forventer at jeg kan tage mere bagage med hjem, da jeg bestemt har tabt 5 kilo.
  det kan dog være de er taget på igeninden vi skal hjem. 

1.dec. startede bestsellers kvinder med at rydde ud på kirkegården.. græsset var godt nok blevet højt.

Samme dag var Hope og lærerseminar i gang med at rydde hullet oppe ved busholdepladsen. De kom i hvide lange bukser, og hvid skjorte, og skulle rense hullet op.

Lørdag  tog vi til Tanjore  for at besøge prinsen, han havde dog ikke så meget tid. Selvom han havde lovet han havde tid. Så det blev lige tid  til lidt snak. Og så var han væk igen. Han fortalte at han ville finde ud af det til næste gang jeg kom, hvad han havde i sine gemmer fra gammel tid. Han mente der var et eller andet. Vi tog så rundt på museet sammen med en der er ved at restaurere paladset. Så vi kom alle gratis ind. Så lidt glæde havde vi da af at kende Prinsen.  Derefter tog vi til templet. Og så tilbage til Trankebar.

 

Vi er næsten alle raske igen, det har dog været en drøj omgang. Tobias er lidt syg, måske en omgang influenza , det er ikke rigtig til at vide hvad det er . Han har feber, vi håber bare ikke det er chicken guniuar. Eller hvad det nu hedder. Da det er lidt træls en sygdom.

 

Man har ikke lyst til at spise noget og alligevel vil man gerne have noget. Der er bare ikke noget der smager rigtigt. Men vi håber på at vi nu alle er på den rigtige vej.

 

Det har så også gjort, at jeg ikke har haft energi til at skrive.  Ellers må vi jo se hvordan det spænder an.

onsdag 29.11.06

Vi kørte søndag til  Tiruvanamalai. For at være med til bryllup hos Johnson’s søn Moses og Angelin. På grund af  at Kåre og jeg var syge, havde vi besluttet, at  vi ville overnatte i byen.

Der var ingen grund til at belemre familien med vores sygdom.  Kåre og jeg lagde os straks til at sove, mens Viggo, Tina  og Tobias gik i byen for at hente noget til os syge. Næste formiddag  måtte vi tage os sammen til at komme af sted.

 

Vi ankom til Glo og Johnsons farm, før middag, vi var ellers lige kørt forbi farmen, da vi sad og kikkede efter den grønne bygning ude på marken. Men vi kunne ikke se den, da der er plantet sukkerrør i hele det stykke jord han har ud til vejen. Bilen blev vendt i en fart og så op til farmen.

 

Inden jeg fortæller videre, skal I lige vide, at Kåre og jeg er så ” heldig ”  at vi med en dags mellemrum er ramt af ” chicken – guinier”  den samme feber som Viggo havde. Vi synes dog ikke vi kunne aflyse. Som Tina sagde, jeg tror jeg er ude sammen med pensionister. Vi var begge ikke mange sure sild vær.

 

Vi kom ud til farmen, hvor vi fik en rigtig dejlig modtagelse. Fik snakket med hele familien og alle de andre som også var der. Vi  fik mad, dem der nu kunne spise, Kåre og jeg kunne ikke spise noget.  På et tidspunkt kom der en mini lastbil, med folk fra den nærmeste landsby, dem som Johnson har holdt højskole med. Mere familie kom, alle skulle have noget at spise. Efter maden kørte de fleste igen.  Johnson kørte frem og tilbage fra Farmen til kirken og til bryllupshallen. Så ham så vi ikke så meget til.  Jeg fik en lang snak med Glory, hvorfor lige Angelin ???  så smilte hun og sagde: ” jeg har lidt meget og jeg har  bedt til Gud. Gud giv mig et tegn, så jeg ved hvad jeg skal gøre. Moses forsvinder jo mange gange hjemmefra, noget må der ske. Så jeg bad og bad til Gud, og pludselig kom det til mig, vi må se at få ham gift.  Jeg talte med Johnson  om mine bønner, og om det tegn som Gud havde givet mig.”  Johnson synes det var rigtigt, så må vi se om vi kan finde en pige til Moses. Det gjorde vi så. I en nabo landsby var der en kristen pige som vi mente ville passe  til Moses og os, vi snakkede med hendes forældre bare løst. Hvad de mente om det.  De ville tænke over det. Næste nat ”kom Angela til mig” vi kunne spørge hendes familie også. De sagde ja med det samme. Nu stod vi med to piger, hvem skulle vi nu vælge. Jeg skrev et telegram til Moses, kom hjem straks du skal giftes.

Da Moses kom hjem, fortalte vi ham vores planer. Vi har fundet to piger, du må vælge, men vi vil nok vælge Angela.  Moses vælger jo den pige som hans forældre foretrækker. Så var den sag afgjort.

Derefter ruller bryllups forberedelserne. Angela  bliver til Angelin, da hun jo konvertere til kristen.

Hendes familie er indforstået med at  hun  blive kristen. Angeline  har jo næsten været det på skolen.

Jeg snakkede med Moses inden brylluppet, ude på farmen. Hvad siger du til det Moses er det dit eget ønske ??  Se når mine forældre har ønsket det for mig så er det også mit ønske. Jeg har aldrig haft en kæreste. Og mine forældre vil aldrig lægge sten i mine sko. Så selvfølgelig er det også mit ønske.

Kl. 4.30 gik vi til kirken. Moses blev kørt til kirken i sin fars bil. Med trommer og trut, gående foran

Bilen.  Så ventede vi til kl.5.00 så  kom Angeline i Johnsons bil, med trommer og trut foran bilen.

Hun havde en grøn silke sari på og et fint slør ned foran ansigtet. (Lige før Angeline kom var præsten lige ankommet.) Alle pigerne fra SMK fulgte hende op til kirken. Så fulgte den kirkelige handling, næsten som hjemme. Da præsten velsignede giftesnoren med et guldhjerte, og Moses fik den overrakt, hvorefter han lagde den om Angeline’s  hals, klappede alle folkene i kirken, og kirkeklokken bimlede. Nu var de først rigtige  ægtefolk. Derefter vendte de stolen rundt, så de så ud på alle i kirken, hvor de ellers hele tiden havde siddet med ryggen til dem. Derefter skulle de ind og skrive sig ind i kirkebogen. Hvor de også blev velsignet. Så gik de fælles sammen med trommer og trut  foran op til hovedvejen, hvor Johnsons bil stod  ventede på dem.

Så foregik resten oppe i bryllupshallen. Johnson holdt en tale for sin søn og svigerdatter,  fortalte han var glad for at vi var kommet til brylluppet. Så holdt præsten en tale. Johnson igen, og så bad han Viggo sige nogle ord. Som Viggo så gjorde. Folk kom med gaver og ønskede tillykke. Hele hallen var fyldt op og mere til. Når folk havde sagt tillykke gik de ind for at spise. Der var også et kirkekor som sang når der ikke var taler.


For Jer der ikke ved hvem Johnson og Glory er, kan jeg fortælle at det der skolelederen på pigeskolen i Kappalore. En pigeskole som vi var med til at starte i 1989. For danidapenge.


I dag tirsdag er vi hjemme igen. Stadig dårlig. Jeg må sige det er en effektiv slankekur. Mad er ikke det jeg har lyst til. Det var det samme med Viggo da han var syg.  Kåre spiser  heller ikke.

Ondsag. Jeg il lige fortælle lidt om denne chicken sygdom.  Det er en dag myg der stikker. Selvom vi har garderet os med creme, så har det nok ikke været nok. Ser vi på det med nøgtern øjne, så har vi været her i over 2 måneder, inden den fandt os. Hvor lang tid der går  fra man er blevet stukket til sygdommen bryder ud, ved jeg ikke. Det starter med at pludselig kommer man til at fryse, fingrer og tæer bliver iskolde, og man kan slet ikke holde varmen. Derefter kommer der høj feber 39.8 i 2 dage. Så det er bare med at få  piller, til at  for feberen til at komme ned.  Dem ved de alt om hos den lokale medicinforretning. Så har man kvalme og kan overhovedet ikke få andet ned end væske.

Når feberen er ved at være på retur kommer ondt i alle musklerne. Det er ikke bare ondt, men virkelig ondt. Finererne, læggene og under foden. Man kan næsten ikke holde ud at gå. Så er der små blodudtræk og rødmen i kroppen, så man ligner en der har ligget i solen hele dagen.  5 dage  er det nu siden det startede, og det er nu  så småt på vej retur. Mine fingre gør ikke ondt mere. Så jeg håber på i morgen er det bare rigtig godt på vej væk.

Det er ikke kun Trankebar området der er ramt, men over hele  Tamil Nadu.  

torsdag 23 hos mig den 24

Så er der igen gået en dag. Jeg synes dagene flyver af sted. Der er så mange ting der skal  gøres. Så jeg bliver helt stresset. Formiddag i Karikal for at hæve penge, man kan kun hæve 25 tusind Rupis om dagen. Så for at få penge til det forskellige, må jeg derind hverdag, i denne tid. Det er den eneste måde jeg kan få penge til de forskellige ting.

I dag kom vores ”frimærker” de se rigtig flotte ud synes jeg.   Jeg blev helt glad for at se resultatet.

Så i morgen skulle plancherne til museet komme, der blev 13 i alt. Jeg kunne godt havde lavet dem mindre men så er det ikke til at læse. Dem er jeg også meget spændt på at se. Bents planche er ikke kommet op på fortet endnu. Jeg vil gerne vente til du kommer. Da de alligevel ikke bliver hængt op, før de kommer fra Chennai.

Så var vi ved advokaten i Mayoram. Det tog  1 timer at køre derop. 2 hos manden, 1 time hjem. Fra kl.17 -  Kl.21 var vi hjemme igen. Sådan gik den aften.  Det er omkring vores hushandel, ikke Flora.

Så nu sidder jeg i min ensomhed kl. er ½ 1 nat de andre er gået i seng, jeg skal dog lige skrive et par ord, og sende billeder.

Bent  jeg har fundet det billede du sendte fra guvernørboligen. I morgen kommer tangarats med det til flora, så jeg kan tage et billede af det. Det er rigtig flot. Og det med tårnet på. Det er på en vej ned mod Kerala ikke fra Trankebar.

Godnat.

Mandag d. 20.11

Af og til kommer der forbi Flora et lille optog.
Her er det en ung mand der skal en tur ned til templet. Om han er på vej for at bede en takke bøn, eller om han skal ned og velsignes, det ved jeg ikke. Han havde hele familien  bagefter sig. Af og til er det små drenge der går forbi, hvor faderen holde om ham. 
Først er der trommer og truthorn ( jeg husker ikke deres navn) det ligner en klarinet. Så kommer den person som skal velsignes, derefter resten af familien. Måske skal han bare igennem en renselsesproces,

nede i templet. Andre gange er det et familiemedlem der er død, der sker de samme ting.

 

Dagen i dag: vi vandrede  rundt i Karikal. Der er så mange ting der skal købes. Marmorbordplade, køkkenbordplade, w.c er, fliser, juleting, mad,  klister frimærker og plancher til Dansborg. Vi nåede selvfølgelig ikke alt. ( Kun w.c. og fliser) Blev udsat. Resten fik vi gjort. Når man har ”vabbet” rundt i byen en hel dag, så gider man ikke mere. Det er godt nok kedeligt. Vi kikkede også på gaver til Moses og Angelin. En ide ?-  en vandrenser som sættes til vandhanen, så renser den vandet. – Den skulle vi nok kunne få for de penge, der er samlet ind.

Johnson ringede til mig i morges, jeg fik en lille snak med Glo også. Han var rigtig glad, - mest fordi, jeg havde et indisk nr. Så kunne han ringe til os, sagde han. Han var på vej  i sin bil. Så vi kunne ikke høre alt hvad hinanden sagde. - Han ville ringe igen.

Jeg fik også snakket med vores to dejlige børnebørn hjemme i DK. Det er lidt svært at være på skype med webcamera, det er kun en af os der kan være på, af gangen. Så vi må skiftes til, men det er en god opfindelse.

Der skete også et dødsfald i dag. Det var en af arbejderne hos bestsellers som faldt om. De siger det var hjertestop. Han maler bygningerne i Guldsmedsgade. Og han stod på stigen, og faldt pludselig ned. Der er selvfølgelig ingen der kan hjertemassage, så han døde på vej til hospitalet.

 

Søndag.

lørdag.
På billedet ses små butikker. Der kom en larmende lyd  ud derfra. Vi standsede bilen, for at se hvad der skete. Da vi kom derind, viste det sig at de lavede potter af blik.
de blikpotter som vi så ofte se på vejen, på en cykel. Hele cyklen er altid fyldt op med potter. der var 5-6 værksteder hvor de lavede disse potter helt fra bunden. Først var det bare en rund blikplade, så  blev pladen presset til en potte. Derefter kom den på en drejebænk, hvor den fik sin endelige form. Derefter ud og blive banket op i bunden, til bunden var blevet rund eller buet. Derefter skulle den pusset op, det blev den også på en drejebænk. hvor der stod en mand og polerede potten med en klud, alt imens den drejede rundt. Han var fuldstændig grå af blikket. Til sidst fik potter en gok med en hammer, så den fik fine "prikker" hele vejen rundt.
Alt dette foregik uden nogen form for beskyttelse. Larmen var næsten ikke til at holde ud. Tænk der sidder  de i den larm, dag ud og dag ind.
Samtidig er det helt utrolig at med så små midler, at de kan fremtrylle en smuk potte. alt i alt var det 6 arbejdsgange den skulle igennem for at blive en potte. Se foto

Det er det forunderlige ved Indien, at man er foran med nogle ting. Med andre langt tilbage.

 

Søndag

Solen har bare været fremme hele dagen. Så kan I vel gætte hvad der så skete?. Ja, jeg var ude at bade. Viggo gik hjemme og rodede i haven. Vi er ved at få den ryddet op.

Hver aften sidder nabokonen og bruger sin morder til krydderier.  Den er af sten, så det gjalder i gaden når hun går i gang. Kattene er i løbe tid, så der er også kattejammer. Kåre øver sig på sin trompet, han har besluttet,  at han inden jul, kan spille, ” Der er et yndigt land” han når det helt bestemt.  Tina spiller på guitar, hun er ved at lave en børnesang om Ove Gedde og Trankebar.

Om vi keder os??? Nej det er der ingen tid til.

 

Jeg fik også ringet til Johnson i dag. Han var i Bangalore for at personlig at invitere familien derfra.

Han ville være tilbage i morgen. Vi skulle komme på fredag, sagde han, da ville det være ude  i  Angelins hjem, forbryllup. Men det gør vi ikke. Da Kåre ikke kan tage flere dage fri.

Så vi kører derop søndag eller mandag. Vi ser hvordan det flasker sig.


Lørdag 18.11.06

Midt på gaden i Kumbakunam hænger lillemors vasketøj.
I dag var hele familien i bil til Kumbakonam. Vi havde besluttet at vi ville ud til den landsby hvor de laver messing figurer. Dagen startede med regnvejr. Inden vi kom af sted.kl.½10, så var solen fremme.

Vi Kørte direkte op til landsbyen  Swamimali, hvor der ligger det ene værksted efter det andet. Vi valgte nu kun et. Der havde de en fin butik og værksted. Helt utrolig hvad de kan lave med få midler. Første bygger de en figur op med bivoks, den bliver modelleret op. Derefter ligger de et lag ler rundt omkring figuren, og laver et hul ned til voksfiguren. – Derefter varmer de kobber og tin i en lille støbeform. Når massen så er flydende. Kommes det ned i formen. Derefter bankes leret af og formen pudses  efter. Slibes og skrabes. Også med få enkle redskaber. Så simpel kan det gøres.

 Bag ved landsbyen ligger der et meget flot gammel tempel, vi snød dog for at tage derind. Det begyndte at styrt regne. – vi valgte i stedet at gå ind og spise. Derefter var regnen holdt op så vi klaprede næsten alle butikker igennem på hovedgaden. Hver gang vi endte i en butik styrt regnede det, kom vi ud var regnen holdt op. Det var helt perfekt.

Der blev rigtig købt meget. Kjoler, skjorter, sko, gaver og  fine messing ting. Man fornemmer storbyen. Kl. 17 vendte vi næsen mod havet. Rigtigt rart ar komme hjem til det stille Trankebar.

 

Jeg købte en lille sød Uli, en mindre udgave af den store jeg har hjemme i haven. Til Jer der ikke ved hvad det er, så kommer forklaringen her.  Mange steder ved hoteller står den en messing eller bronzese skål. Som er fyldt med vand, hver morgen komme man nye blomster hoveder ned i vandet

Og byder dagen velkommen. Om den nu skal stå nede i Posthusgade  eller hjemme, det har jeg endnu ikke besluttet.

 

I går aftes havde vi møde med Ismaiel. Han skulle nok gå til landmåleren på mandag, så han kunne få målt sit landstykke. Det er det stykke land som Bestseller er interesseret i at købe. Han havde overboen med. Efter en snak blev vi enige om at vi ville putte sten  på hans grund , når vi så i stedet kunne købe hans jord. Det ville han gå hjem og tygge på. Han mente stadig, at han ville have  mere end det Bestseller ville give.

Nu ser vi . der ligger en plan fra Merinal og min side, som går ud på at vi kun vil give det lille beløb. Så Torkil udrust dig med lidt tålmodighed. Vi skal nok skynde på ham og os selv.

 

Vi er tre der gerne vil bruge den bærbar, så det er ikke altid jeg kan nå at skrive hver dag. Det betyder ikke at vi ikke laver noget. Men jeg må da også ærlig indrømme, at det kan blive lidt for træls at skrive om alt det vi når at lave.

EKS. I går gik jeg to gange op til byen, for at handle. Den enegang var for at købe sukker, ringe hjem og drikke kaffe. ” gang var fordi jeg havde glemt vasketøjet, men der var så meget så vaskemanden sagde at han ville komme ned med det.  Dagen herhjemme gik med at vaske alle badeværelserne. Også oppe i vindues karmen. De var møj…..  der går også meget tid over huset.

Viggo er derover hver dag.  ….  Jeg bruger stadig tid på fortet  og på hotellet. Samtidig går der meget med at snakke med alle  der kommer og går i huset. Der var en Russer forleden dag.  Jo vi kommer langt omkring.

 

Så går der også lidt tid med at folk ringer på skype. I går var det først Poul derefter Bent. Vi skulle lige samtale lidt med hinanden til et TV program som Vagn Olsen er i gang med. Men kede os det gør ingen af os. Jeg må sige, jeg har ikke brugt mange timer ved vandet i den seneste tid. Her vinterbader vi jo.!!!!  

Jeg har endnu ikke fået svar på mit brev til Collectoren, vi har jo sammen med hotellet inviteret ham og hans familie  til Trankebar.

Se fotos fra støberriet.

tirsdag 14.11

Der er flere der har spurgt, hvorfor jeg har skiftet tekststørrelse. Det har jeg fordi jeg ikke kan læse hvad jeg skriver. Ok jeg kunne så vælge at lave det mindre igen. Det vil jeg bare ikke !!

 

I Dag var vi på East Coast  Nursery & Primary School  Der er over hele landet børnenes dag i dag.

Kl.½1 kom lederen  og  inviterede os til skolen, hvor han da også gerne  ville have vi skulle sige noget til børnene, og hans lærere. Ja det var jo kl.½ 2 .  Han havde også en skriflig invitation, hvor vi kunne læse hvad vi skulle….Tak spids, der var nogen der fik lidt travlt. Vi havde ikke spist endnu.

Hurtig omklædning  og så op på cyklen, d.v.s.  Tobias bagpå cyklen, og så ellers i fuld fart op til trehjulerne. Den skulle sendes til Flora, hvor  Viggo og Tina skulle hentes.  De var nu nået op til byporten. Da  vi kom for at ville hente dem. Ud til skolen , som ligger lige efter den Katolske nye kirke. På det samme hjørne hvor det går ned til vaskemandens plads. Og ud til Salomonsgarten.

Vi kom desværre lidt for sent, men 57 unger fra 2½ år til 6 år, sad på små plastikstole og ventede pænt på os.

Viggo skulle holde en tale først ( meget kort)  derefter mig !. Special speach & childrenadvice & sweet distributien.  Jeg havde nået at købe tre poser karameller. -  Jeg fortalte dem lidt om hvor heldig de var , at de kunne gå i skole. Alt på engelsk, ingen oversættelse. Så I kan vel tænke jer til, hvor meget børnene forstod.  Men gud hvor var det nogle søde unger. Alle sorthåret med brune øjne og  mørk hud.-Tina hun ville gerne have en med hjem.- Så fik  de en børnesang, som de skulle synge med på. Det kan de, om det så var på dansk. Så kunne man ikke høre om vi var hjemme i dk. eller i indien. Så var det Tinas tur. Hun sang også en sang, sammen med dem. Tilsidst var det Tobias tur. Han fik lov at dele karamellerne ud. -  Det var ret så sjovt. Han sad på en stol hvor han havde pakken med karamellerne  på, alle unger kom op til ham, i en lang række. Tobias gav dem hver 2 karameller, og så gav alle hånden og sagde tak, 57  håndtryk. Til at begynde med, kunne Tobias ikke rigtig finde ud af hvad han skulle, inden han var nået nr. 10 barn, så kunne han lige det der. 2 karameller med venstre hånd, højre hånd, et håndtryk. – rigtig flot.   - Se i Fotos. -  Derefter kunne de lige nå at løbe rundt og lege inden de skulle med skolebussen hjem..

De blev stillet op på en lang linie efter alder, og så blev der sagt farvel i kort og afsunget nationalsangen.  -  derefter op i van – I kender den lille 12 personers bus. - Alle 57 unger blev proppet ind i bussen….. + 3 lærer. Den ene kørte bussen.  Puha, man tør næsten ikke tænke på hvad der ville kunne ske.

Vi kørte tilbage til Trankebar, de andre kørte hjem til Flora. Jeg tog min cykel.  Stoppede ved lærerseminariet, jeg skulle lige spørge Mansing om noget. Alle ”drengene” stod i rækker. Et hold var ved at slå kolbøtter, på et tæppe, på jorden.-  Jeg kunne ikke styre mig. – Så jeg spurgte om de ikke fejrede Childrens Day ?  Jeg spurgte lærerne først, om de ikke skulle have søde sager i dag??

Jo, har du da noget, jo det havde jeg da. Må jeg dele ud?  Ja, ok først alle dem der er 18 år. Derefter 19 år o.s.v  Til sidst havde alle fået karameller.  Det var nu helt hyggeligt.

Så lige ned til Cals Bastionen for at se om der var porcelæn. Det var der + en kridtpibehals. Der mødte jeg Oluf, han var ude og blive luftet igennem. (Frida mødte jeg nu også på vejen. ) så skal der lige snakkes lidt.

Derefter hjem til hytten.  I dag har vi fået ordnet strømmen, efter flere dages telefonsamtaler. Da den der muslimsk fest var, tog de jo el ledningerne ned. Da de så satte dem op igen, havde de vendt ledningen forkert. Så vi på Floras side havde lidt strøm, dem på den anden side meget strøm. Vi kunne kun tænde for 2 lamper i Flora, mens dem på den anden side, der sprang el pærerne.

Når køleskabet begyndte at starte op gik al lys ud, når det holdt op. Så kom lyset tilbage. Jo, vi keder os ikke.

 

Søndag

Vi var til middag i dag.  Det var Kåres chef der kaldte til middag. Han bor i Karikal. Så vi blev standsmæssig hentet af hans chauffør. Det var en lille smart bil, så det føltes næsten som om vi var hjemme.

Vi fik en dejlig middag, suppe steg og is. Nå nej, vi fik burri i stedet for steg. Ellers passer resten.

Da vi var på vej hjem, så vi en elefant bade sammen med sin ” herre”

i en tempelsø. Den kom et så op på land, hvor Tobias kom op på ryggen af den. Det var lidt for voldsomt for ham. Han var ikke helt tryk ved situationen. Det ville jeg så men heller ikke havde været. Det var nemlig en stor elefant.

Hjemme igen fik jeg lidt snak med Torkil, han var ellers på vej tilbage til Pondy.  

Vi fik lige planlagt hvordan vi skulle klare Ismails jordproblem. Han vil nemlig ikke sælge billigt, måske kunne vi slå en handel af. Vi kystsikrer den del ud foran hans hus, og han giver os grunden.!

Det vil Merinal og jeg prøve at finde ud af.

Derefter ind og snakke med Christian præst, jeg mødte ham på vejen, han vil gerne at vi kommer til Ziegenbalg  center d. 6 dec. Da de der har et katolsk, kristen og hindu møde.

Så over i hotellet for at fortælle det til Oluf. Det er jo det han beskæftiger sig med. – hjem til Flora, der sad Thomas, han ville bare sige farvel, han skal hjem til DK. –

Og nu her til aften er jeg endelig kommet ”på”, jeg har ikke haft den mulighed i et par dage. Jeg har fået lagt det ind fra i går også, det var helt rart.

Vi har det alle godt. Tina er ok igen. Her til aften er der styrt regn. Så meget at vi ikke kan sidde ved bordet i ”hullet”. Der er også et par steder der regner ind. De dumme aber roder rundt i tagstenene. Derfor kan regnen komme ind.

 

lørdag 11.11.06

Efter et par dages pauser er jeg igen ”PÅ”. Der er nu i alt 12 danskere her i Trankebar. 2 fra Shetland.

Det er jo ikke så meget, men vi er da næsten lige så mange som dengang i  1630. Da var der jo heller ikke såå mange danskere. Vi laver bare ikke det samme som dengang i 1630. I dag går vi rundt for at finde deres fodspor.  Det er nok lidt sjovere end at være som soldat dengang.

For ikke at snakke om varmen, de havde jo tøj på som om de gik hjemme i den danske kulde.

Det behøver vi gudskelov ikke.

 

Der er såmen sket så meget hver dag, så det er svært at huske det ene fra det andet. Dog er det meste af min tid gået med at snakke. Eller hjælpe til med at finde personer der skal snakkes med.

I dag skulle Thomas og jeg, mødes med Torkil ude ved Merinal´s skole.  Vi må været gået vild af hinanden, dag jeg mente vi skulle mødes kl. 14 – men Torkil kom først kl.15.30. Vi fik dog set dyrelivet omkring skolen. Og snakket om alt muligt.

 

Derefter kørte jeg hjem til Trankebar. Thomas og Torkil kørte ud for at se Bestsellers projekter.

 

Torkil kom til Flora senere, og vi fik snakket om, hvornår vi kunne få folk til at hjælpe os med gravstederne igen. Kirkegården er ved at gro til igen. Det er lidt dumt, der skulle  simpelthen gå nogle geder og gnave græsset ned. Det tror jeg vi skal finde en løsning på. – Præsten vil have kirkegården  låst. Det mener jeg nu ikke, vi kunne da om dagen godt  have lågen til at være åben, så alle kan komme ind. Så kunne man jo bagefter låse af, dersom det blev misligholdt.

 

Husene i Guldsmedsgade er ved at være indflytter klar. Gaderne bliver stadig renset for jord og skidt, der er dog et stykke vej endnu.  Det pynter på gaderne hver gang ”pigerne” har været der. Nu mangler vi bare at få styr på al den plastik der ligger og flyder udenfor byporten, og langs med kanalen.

 

De andre dage er gået med opmåling på Fortet. Jeg har regnet mig frem til at dem der boede på Mønstringspladsen. Har boet i et lille rum på 5 gange 5 meter. De skulle bo 7 i hvert rum.

En fra hvert rum skulle navngive rummet,  der valgtes en formand ud af de 7. Ham man valgte,  fik  rummet navn efter. - Så skulle der gives skideballe, så var det  formanden i det hus der skulle  hente den person ud på mønstringspladsen.  Der var i alt  12 rum til de menige soldater. Om  kaptajner  havde større rum ved jeg ikke, men der var 6 rum der var større end dem de menige soldater boede i. Der er en anden sjov ting, soldaterne blev vartet op af ældre indiske kvinder. De skulle sørge for at deres tøj blev sendt til vask, og at de fik drikkevand. Det blev sat uden foran deres rum, nedgravet i en krukke, så det kunne holde sig køligt. Om de har ligget på jorden eller i senge ved jeg heller ikke , men 7 mand i et lille rum, må jo havde fyldt en del. De skulle også indtage deres måltid der i rummet. Jon Olafsson  skriver, at der blev ringet med en kl. til hvert måltid.

 

Har man ikke læst den bog, så er der noget at gå i gang med. Den er virkelig interessant at læse.

 

 

 

Mandag d. 6.11

 Stod op kl. ½6 i morges, jeg ville ned at få et foto af Fortet i morgensolen. Da jeg nåede derned, var der diset og støvregn.  Det blev dog et par flotte billeder alligevel.

 

Hjem igen til Flora, for at se om de andre er stået op. Så begyndte det at styrtregne, ind i læ på hotellet. Der sad jeg ca. en time, hvorefter jeg kunne komme hjem i støvregn. Hjemme var de lige stået op. Så fik vi morgenmad sammen. Så kom solen frem, ned igen til Fortet, jeg vil have  et billede med sol på. Det fik jeg.

Da jeg kom hjem kom  der en fra DK. Det var Oluf  fra universitet i KB. Så kom ham fra Shetlandsøerne, Jimmy derfter kom  Munk-Pedersen fra Bornholm. Vi aftalte at der skulle være rundtur kl. 3.

Så jeg fik en lang gåtur med de tre HERRER. Ud for at se de ny plantede træ og buske. Hope og lejren. Vi beklager os over vand i Dronningensgade, efter et regnvejr. De lever i det.  Den nye fiskelandsby er ved at tage form. Vi må da håbe de bliver glade for at bo på stedet. Husene ligger godt nok tæt.

 

Inde i den nye HOPE skole har de soppebassin der hvor der skulle være legeplads. Ellers må jeg sige det ser rigtig godt ud.

 

Derefter endte vi i Norgesbastionen.  Videre ud til Kongensgade. Hjem til Flora. Alle var godt brugt, varmen var tilpas da  det var overskyet.ligesom vi kom til Flora begyndte det at sile ned.

 

I morgen kommer Thomas fra Jyllandsposten. Jeg tror vi skal en tur op til Sultan !!!!

 

Jeg er træt nu, godnat.  

 

Søndag

Et af de mange dyr som er i Floras have. + alt det andet.

Jeg ved ikke hvornår der bliver orden, så vi kan komme til at bruge den.

Jeg prøver alt hvad jeg kan med at sige om en månede skal der være ryddet op.

I stedet kommer der mere og mere. Det er nu alle Merinals mors ting,

så de kommer vel ind i huset engang.

 

Vi kørte til Kåres praktikplads i går. Han havde fået lov til at vise os hele fabrikken.

Så vi fik set fra den ene ende til den anden. Lidt hårdt for Viggo, men han ville.

Han gik som en ældre herre  på 90 år.  Bagefter sagde han ” Det er da godt gjort at du skal trække af med en sååå gammel mand”  han følte selv at det ikke gik så godt. Men vi kom da hele turen rundt.

Vi spiste også mad i deres kantine.  Det lignede fra gammel tid et østtysk folkekøkken. Maden var dog bedre.  Vi måtte ikke tage fotos, så derfor kan jeg ikke vise billeder. Men Kåre har fået tagen en hel del, som så skal godkendes før han kan bruge dem.

I går overskyet med sol indimellem, men varmt.

fredag 3.11

Viggo er kommet på benene igen. Vi var helt oppe ved busholdepladsen. han syntes lige at han trængte til en tur ud af huset. Vi havde været et par gange nede ved huset i posthusgade. På vejen hjem mødte vi Christian og Esther, hun fortalte at hun havde ligget i 14 dage, inden hun kunne komme ud. Viggo har " kun" været syg en uge. 

I onsdags var vi til Merinals fødselsdag. hun blev år  i tisdag, men det kom hun først og fortalte sent om aftnen. Så Tina tog en tur til Karikal, for at hente en lille gave. Sankar ville også gerne pakke op, det fik han så lov til.

I dag er de endelig flyttet ind i deres nye hus. Det er helt mærkeligt at besøge dem til den side. Huset er blevet rigtigt flot. 2 baderum, 2 værelser.
 1 kontor og en lille stue lige når vi kommer ind. Bag ved det ligger køkkenet, bagved det ligger en lille stue som i Flora med åben op til Vorherre. derefter storerom, bad med bruser, til venstre til højre et stort værelse hvor moderen og Preci skal bo, sammen med tjenestepigen. Merinal og Sankar bor ved siden af det lille kontor, hvor der er det 2 badeværelse.
Men de er ikke kommet helt tilrette endnu.
Jeg sad og snakkede med dem over i deres nye hus her til aften.
Nå, hvordan føles det? - Vi er vældig stolte, tænk  det er vores. Vi kan bestemme helt selv. Jeg er rigtig lykkelig, siger Sankar lige så forsigtig.
Nu kan alle være der, jeg sendte de gamle madrasser over til dem, så de ikke behøvede at ligge på  det bare flisegulv. Det eneste vi ikke har flyttet er vores telefon. Det håbede de på ville blive inden alt for længe. Det er jo ikke som hjemme. hvor man bare lader stikket sidde, og så lukker telefonen. Så i øjeblikket betaler de husleje for n telefon!!!!

Så har jeg i dag snakket med ejeren af Mühldorff huset.  Han har faktisk givet os lov til at sætte en messingplade på hans hus. Som anerkendelse for at han passer huset godt, betaler Foreningen Trankebar en gang maling hver anden år. Det skulle han så snakke med sin broder om og en søster i Frankrig. Han siger: de sagde begge, at alt hvad Foreningen Trankebar gør, det skal du samtykke i.

Vi snakkede om, at jeg laver et udkast til pladen og han godkender det. Jeg ved godt  formand Bent, at det er gjort for egen regning, men jeg mener det er en begyndelse, for at give det vi snakkede om, en anerkendelse  for at passe godt på huset.

Han sagde også – at vi altid var velkommen til at se hans hus!!!

 

Kirkerne har jeg ikke hørt noget fra endnu. Men al den regn gør at vi alle bliver lidt sløve. Og så den kære Feber, sætter også en dæmper på folk.



torsdag 2.nov.

Så gik der igen en dag uden strøm. Ikke fordi den forsvandt, men fordi muslimerne har den sidste del af deres  festival. Det er som sidste gang, el ledningerne er taget ned.

For at deres vogn, trukket af  20 ungersvende, kunne komme igennem gaderne, uden at rive ledningerne ned. Fra kl.17.00 – 11.30 næste dag.   Igen en aften i buldrende mørke i Flora, vi er lige ved at vende os til det. Nu skulle der heller ikke komme flere festivaler, før omkring jul.

 

På det lille billede ses lysvognen. I går kom der muslimske drenge for at ville have penge til deres udsmykning  af vognen. De gik fra hus til hus for at bede om penge. Merinal  havde banet vejen for dem. - Jeg ville ikke give mere end 500 rs. Så blev de lidt mopset, og sagde:  ”now madam, vi forventer 2 tusind.”  Det for i ikke, 5 hundrede, eller ikke nogen -  så blev de bare ved.  – I får ikke nogen overhovedet farvel og tak.-

De blev så stående i døren og snakkede med Merinal. Til sidst mente de dog at kunne klare sig med 500. Så ok madam, vil du skrive det i bogen. 

I mellem tiden havde jeg tænkt på, at Zionskirken og Jerusalem havde fået 15.000.rs  til deres festlighed. Ja, så kunne jeg vel give lidt til muslimerne også. Så de endte med 1000.rs og ikke en krone mere.

Merinal tror vi er en pengetank. – Vi kan give til alt.  Så jeg snakkede med hende om , at selvom vi har flere penge end dem, så er det altså ikke ubegrænset.

 

Henne i moskegade, havde de højt musik, og masser af små boder, med det samme kitz som altid. Kitz  som ingen penge koster, og ethvert barn elsker det. Små mobiltelefoner der virkelig larmer. Dinosaurer der lyser i øjnene og munden. Trækarussel, der bliver trukket ved håndkraft. Bolde der lyser når man svinger dem rundt. Pistoler med lyd og lys. Børns paradis.

Kl.3 i nat, kom de så med hele optoget, det samme som forleden dag, bare med lys på. Trommer og højt musik.

 

Viggo er stadig ikke på toppen, men den rigtige vej. Chikungunya, hedder denne feber. Jeg forstå jo ikke, at der ikke er en mulighed for at sprøjte den ihjel. Det kan være det går som i Afrika, at de bliver resistente. Så vi må håbe ikke flere få det.

tirsdag 31.10.

Mandag skulle have været solskin efter vejrudsigten det er dog lige som derhjemme, det går ikke altid som præsten prædiker.

Dagen stod på rengøring.

Men i dag er det solskin og dejlig varmt. Rigtig "Indienvetter."  Viggo sprang ud af sengen i dag, han troede lige det var nu han kunne alt. Mennnnn, det gik ikke. Han har ligget 3 dage med høj feber, ikke spist andet end havregrød om morgnen, og drukket appelsinsaft. Så bliver man ikke bare sådan lige rask.
Han er dog helt feberfri i dag.

Der er kommet meget porcelæn frem efter de kraftige regnvejr vi har haft, også nede på Carls bastionen er der i skrænten kommet nye skår frem. Jeg kan slet ikke lade være med at kikke. Jeg har fundet et pibehoved med mærke på: en korne og tallet 44. det er da meget sjovt. Det er mest pibehalse jeg ellers finder.

Huset i Posthusgade  skrider fremad.  Jeg skal nok lave billeder, men i regnvejr ser det nu så trist ud.

Stranden i går, var grøn fra nord til syd. Det er vandhyasinter der er kommet oppe fra floden. Det så helt sjovt ud. køerne gik og gumlede  planterne i sig.
Så lidt gavn gør de da.

Hjælpe præsten i Zionskirken, er flyttet ind i kirken, deres nye bolig på kirkegården er ikke regntæt. Dem sad jeg og snakkede med. Han fortalte det var hans far der var død forleden.  Han havde boet i kirken siden april, en dag var han faldet om på kirkegården.
han blev bragt til sygehuset i Karikal, 6 dage efter døde han. Forinden havde han fortalt, at han ville begraves her i Trankebar, da det var et godt kristent sted. Så det blev han. Dog ikke på Zionskirkegården,  men uden for byporten.







Solrig søndag

Hele dagen idag var solrig.
"Det var plaster på såret"  Så tingene tørrede godt idag.
I går aftes var vi til bryllup. Vi var blevet inviteret alle sammen. Det var et barnbarne  af Foras søster. Jeg har derefter fundet ud af, at faderen bor ope i den ene ende af van Theilingens hus. Og en anden søster bor overfor Merinal og sankar. David broderen bor i Mayuram. Så nu har jeg næsten styr på familien.

Viggo ligger stadig syg, dog i bedring.
Jeg er byggeplads leder istedet for Viggo. Så jeg har været nede i huset, og set til at tingene går rigtig til.

Har haft besøg af ham fra Shetland, han har også lige købt en motorcykel. Han  er flyttet udenfor Trankebar. Hvor han har lejet sig ind i  noget som Hope  lejer.

Idag skulle vi  efter vejrudsigten havde haft  storm, det blev ikke til noget. det var helt rart.

regnfuld lørdag

Bang, endnu et bang. Jeg vågnede ved larmen, kl.730. Hvad pokker var det, da jeg blev helt vågen, og fik ørepropperne ud. Da kunne jeg jo godt høre, at det var skodderne foran vinduerne der stod og blafrede. Pokker til blæst, det småregnede også.
Uden på Dronningsgade var de små damer ved at skrabe jorden sammen, og læsse det op på en traktor.  Viggo er  stadig dålig, lidt feber, men stadig øm i hele kroppen.Så det er bare med at få hældt piller på ham. Så en gang havregrød, lidt til maven før pillerne.
Blæsten er taget til, jeg vil ned til havet for at se hvor slemt det ser ud. Havde jeg haft en kano kunne jeg havde sejlet derned. Alle gader står under vand.
Paradeladsen har længe været et stort soppe bassin.

Da jeg kom ud til havet, skal jeg love for, at det ikke længere var blæst, men storm. Jeg turde ikke gå ud på "broen" der er mellem hotellet og fortet. Jeg kunne næsten ikke stå fast. Sikke nogle bølger, sådan har jeg aldrig set havet. Så  begyndte det at piske ned, så himmel og hav stod i et.

Jeg gik ind på hotellet i læ, for stormen.  Her fortalte de at det var en cyklon, der var på vej.
Jeg måtte stå i læ, i 2 timer. Jeg turde ikke gå hjem,
man ved jo aldrig hvad der kommer flyvende.

Derefter gik jeg hjem gennem gaden ved posthuset.
Det regnede stadig, men nu var det kun blæst og regn. Puha jeg måtte igennem smutgade, der hvor der stadig ligger punker af "lort".  Det var ikke rart at vappe igennem og tænke på, at gaden også bliver brugt til toilet. Jeg måtte hjem for at se om Viggo var blæst væk.  

Nu her en time efter jeg er kommet hjem, er alt normal igen. Regnen er holdt op, kun træerne ude i haven stå og drypper. 

Her i Flora bliver vi våde når der kommer en skylle.  
Det regner ned der hvor vi har spisebordet   stående.
Så kan vi faktisk ikke sidde der, uden at have regnfrakke på.

Øv, strømmen har været  væk hele formiddagen, og så kom det lige nu. Kun en kort glæde, for det gik  igen. Jeg havde helt glemt at det var lørdag. Hver lørdag fra kl. 14 " tager " de strømmen i hele Nagapatinam distrikt.

Jeg kan fortælle, at også over i det dyre hotel regner det igennem loftet.
Merinal kom for at se hvordan Viggo havde det. Hun fortalte at der var en ny  cyklon på vej. Og den skulle være kraftiger end denne her.  Vi har noget at glæde os til.

Jeg håber ikke de tre i Pondy må sidde inde på hotellet hele dagen. Cyklonen går nordpå  herfra.

Det er ikke mulig at få en god lyd  på min  videoer.
Jeg prøver alligevel at lægge en video ind.



 
 

fredag 27.10

Endnu et billede fra bogen.
En bramin klasse der får
undervisning  på palmeblade.
Det er plancher der skal fortælle
om undervisningen i skolerne.
Alle disse billeder fra bogen,
har også været på en udstilling
i københavn. Så måske nogle af jer,
har set billederne.
jeg synes de er utrolig flotte.

Idag har det været grådt og kedeligt vejr , hele dagen.Sådan småregnet hele tiden
. 26 grader.
Dog kan jeg se jeres vejr er endnu værre.
Viggo har siden engang i nat, været plaget af feber. Så der er ingen der går hus forbi, (selvom vi er hvide!)

Vi skulle ellers havde været i Pondy, sammen med de unge mennesker. De måtte så køre alene. Da  Viggo ligger med næsten 40 i feber. Det er nøjagtig de samme symtomer, som dem der har  haft det, de siger: Smerter i ledene og så ondt i hovedet. det kommer til at vare 5 dage, så er det ok igen. Bare vi ikke får det samtidig alle så går det jo nok.
Jeg kan høre det minder lidt om Denguld feber. Der er ikke andet en at få feberen ned. Og så væske.  det er da godt vi ikke kun er her en månede, når de 14 så kan gå med dette.

 

torsdag 26

Collektoren tog imod i dag. Vi kørte til Nagapatinam kl.10, vi havde en aftale kl. 11.

"Vores gamle ven" tog imod som altid. Alle bliver skiftet ud, bare ikke han. Vi havde  også Jimmy  fra Shetlandsøerne med , han snakkede også godt for vores sag.

Vi inviterede Collektoren til  Trankebar. Vi sender   ham også en  skriftlig invitation.

Vi forklarede hvad vi lavede i Trankebar, og jeg havde den engelske udgave af vores lille folder med   og den lille engelske udgave som  jeg har fået oversat,  fra tiden hvor vi have Handelstation  i Trankebar.  Samtidig havde vi nogle spørgsmål til ham,  om gaderne , kystsikring og hvad han kunne gøre, når en mand hævede prisen  alt for høj på en grund.

Vi ville høre hvad Collektoren sagde til det.

Han sagde : send mig et brev med de forskellige detaljer, så skal jeg kikke på det.  Vi har fået penge til gaderne, og vi vil gøre noget i Trankebar. Men i øjeblikket var de ikke færdig med lokalvalget, så det måtte vente til vi kom hen i dec. Så ville han gerne besøge Trankebar.

Derefter  kørte  vi til museet,  det er noget bedre end det på Dansborg. Ud til havnen, hvor den lå 1500  både inde i havnen. Det hele så stadig dårligt ud, bolværket var ikke lavet i stand, de huse som var ødelagt på kajen, efter tsunamien var heller ikke ordnet. Så alt i alt, så det ikke ret godt ud. De havde derimod fået lavet en lang jernplade mur, langs med hele havneområdet. Om det så var  for at beskytte mod en ny tsunami, eller for at holde folk ude, det ved jeg ikke.

Derefter kørte vi til Nagore, muslimernes hellige sted. Det var helt sjovt at gå rundt der. Dog er det ikke anderledes end Velangani,   stedet for de kristne.  Det er det samme ”Flensborg blik", og kitsch, de sælger. 

Turen blev sluttet af i en mega regnbyge. Det var godt, vi var i bil.

 

onsdag 25

Nu har vi haft festival for Katolikkerne, Hinduerne og nu de Muslimerne.
Så har alle haft en festlighed.
Idag kl. 15 kørte de deres vogn med udsmykning på, rundt i Trankebar. For at den store vogn kunne komme rundt i gaderne, måtte el ledningerne tages ned. Så  hele byen er her til aften mørklagt. Siden kl. 14 har vi ikke haft strøm, og nu er kl. næsten otte.
Om vi får strøm, er meget spændende. De arbejder på det, siges der. Huset bliver godt nok varmt uden blæser. Samtidig er det lidt træls, at vappe rundt i mørke. Vi har selvfølgelig en lommelygte. Mennnnnn. -  Vi håber på de giver strøm til huset inden
længe.
Imamen  råber et aller andet ud over landskabet, ca. hver halve time. 
Festivalen begyndte med, at de kører   en lang række efterhinanden 4 vogne ialt. 2 ottoer  foran, en  med store muslimske tegn, den anden med forskellige spejle udsmykning. I ottoen sidder et hav af unger.
 Derefter kommer en lille vogn med pynt, derefter kommer en stor trævogn, som bliver trukket af  mænd i alle aldre. I  mellem de to vogne spiller et orkester,  ligesom til katolikkernes fest. Der er så en flok drenge der danser., lige efter orkestret. Jeg har taget et billede oppe ved byporten, i kan se at vognen  er højerer end  byporten.  da de nåede dertil vendte de om.  Derefter tilbage til moskéen.
 Jeg har prøvet at lave et lille stykke video. Som jeg prøver at lægge ind.
Her kl ½ 9 er strømmen stadig ikke kommet.

tirsdag

Danske soldater på et tæppe, som blev lavet i Trankebar. Dengang havde man indere der kunne trykke den slags tæpper i byen Trankebar. Ærgeligt at der ikke er nogen tilbage her. der kan finde ud af det. Det kunne havde været meget sjovt, at lave kopier af tæppet idag.  Det var faktisk de soldater  jeg havde tegnet til vores port i Flora. Det blev så nogle indiske istedet.

Det er muslimernes helligdag imorgen. Mange butikker er lukket. Så skulle resten af denne månede, være fri for helligdage, så kan det være vi kan komme igang med lidt mere fornuftigt.

Mandag

På det lille billede: En portugisisk soldat og en malabarsk soldat.
I begyndelsen  i 1630 hvor  de mabariske soldater skulle gøre tjeneste  i Trankebar,
ville man have at de skulle have samme "soldaterudstyr" på, som de Europæiske. Sko og strømper og jakke. Det må have være  ganske forskrækkeligt for de stakkels indere. Først meget senere tillod man ,at de  gik  uden sko og strømper. De måtte gå i sandaler.  Engang i slutningen af 1795  lod man soldaterne gå i det de ville.
Man kan se at inderen har sit  krumsværd og krudtposen hængende ved hoften, på armen har han sin tændsnor.
Man kan undre sig over, hordan danskerne kunne holde det ud..  Masser at tøj på i varmen, ikke så meget at drikke, og mest øl blandet med  vand.  Dertil kom trope -sygdommene. Der var da også mange der "faldt".  I dag smider vi alt tøj, hvad vi kan komme til. Og alligevel har vi det varmt.
I dag har det regnet  meget,  man bliver gennemblødt på få sekunder. Kan I forstille jer,  hvordan det må havde været dengang, med alt det tøj på, som ikke kan tørre lige med det samme.? Puha godt det ikke var mig.
Kvinderne gik i næsten ligeså meget tøj, ( ja jeg ved godt vores bedstemødre gjorde det samme.) De smed dog noget når de var privat. Derfor de flade tage på husene hernede. Damerne behøvede ikke at skifte tøj, når de skulle ud for at blive svalet af, de gik bare op på det  falde tag, for at blive luftet. 
Jeg husker i min barndom, at vi altid skulle skifte tøj, når vi skulle ud af huset. I dag er det stadig sådan i Trankebar. Man klæder sig pænt på, når man går ud. Det er kun derhjemme, man kan have "natkjolen" på. Sådan var det også for dem dengang, i kolonitiden.

Jeg er lige blevet færdig med at læse Torben Abd-El-Dayems bog.  Den  fortæller  om Ove Geddes  rejse, fra begyndelse,  til han kom hjem. . En rigtig god bog, med mange private udsagn fra Torben.  Jeg havde hele tiden  troet, at Ove Gedde  ikke kunne komme ud af stedet ved  ækvator,  hvor han lå stille i næsten tre måneder. I Torbens bog ser det ud som om, at han er på kaprertogt  og ude for at finde proviant..  Så jeg har vist fortalt noget forkert, når jeg har holdt foredrag.

En anden ting, Ove Gedde boede i Trankebar på sit  skib. Han havde ingen boglig i  byen.

Tak til Torben for den fine bog.





 

 

søndag 22

David, som er bror til Flora, hende som Flora Cottage er opkaldt efter,  kom på besøg idag. Han ville gerne besøge huset og os.  Han fortalet om hvad han lavede og ville gerne møde os, for at høre om vores arbejde.
 Så var der jo rig mulighed for at få nogle oplysninger om hans barndom i Trankebar. Han kunne fortælle at, den bygning på billedet til venstre. Det var en missions bygning fra danskertiden, den var en ruin da han var barn. ( født i 1934) Han havde leget sammen med de andre unger i byen,  i ruinen. Der var en overbygning på, så der var gode gemme
steder.
Han kunne også fortælle at lagerhusene på Holmen stod der ca. 1940 endnu.
At Guvernørboligen blev brugt til et salt kontor, men ikke til salt.


Han havde dengang de Danskere der var hernede,  (for at lave optegninger og senere bogen Arkitekttura nr. 9. ) hjulpet dem  meget, fortalte han.
Han arbejde også inden for missionen, i Madurai. Så han ville komme til Trankebar igen, en anden gang. Nu skulle han i kirke.

lørdag

Vi gik som sagt til Hotellet. Inden vi gik tik desserten gik alle mand ud for at fyre krudt af. Kåre havde hele sin pakke med fra Henkel. De unge fyre rendte rundt, og glædede sig over at have noget at fyre af. De kunne ikke forlade Hotellet, fordi de skulle "passe"  deres arbejde.
Det blev en hyggelig aften.
I pakken med  krudt, var der et skyts, hvorpå der var et billede af Adolf Hitler. Hvad meningen med det er, ved jeg ikke. Det virker lidt sært på mig og også de andre.
Se billedet under foto.

Dewali er lysets fest. Det varer i fire dage. Man bytter søde kager med sine kære. det er et af de største festival i Indien.

Dagen før Dewali , starter folk med at dekorere deres hjem, og fremstiller søde sager. Man køber nyt tøj  og guld -smykker.

Det er også tidspunktet hvor man begynder noget nyt. Arbejde, forretninger og andre aftaler.
Der gøres Pujan, gives gaver til Lakshmir  og Ganesh, i form af gå til Templet for at ofre kokos og bananer.

Kl.3 i nat begyndte det store rabalder. Der blev fyret af, til langt ud på morgenstunden. Nogen gange havde man fornemmelse af, at de stod inde i stuen og skød af.

Gad vide om de kristne føler sig "udenfor".  Eller om de sniger sig til at gøre det samme.!  Merinal og Sankar  fejre ikke Dewali.




Fredag d. 13/10 2006

Disse to redskaber er ikke gryde, men redskab til at skrive på Palmeblade. De er 21 cm lange, og lavet i jern. De kan den dag  idag, stadig købes. Man bruger den tykke ende til at skære ned i bladet med. Derefter ridser man med den spidse ende. Hvordan de kan skrive de krussedulle bogstaver med den,er mig en gåde. Men øvelse gør mester.

Puha, de skyder godt nok krudt af. Det føles somom det er nytår.

Viggo går på arbejde hver dag. !!!! Han er arbejdsleder nede i Posthusgade. Det nyder han rigtig.  De har fået en vinkelsliber, Lillebror til Sankar er hel vild. Man skulle  tro han  ikke har lavet andet, end at bruge et sådant instrument.
Så nu laver de hul til vinduer med den også. Det går lidt hurtiger. Alle holdt her kl. 16 for at holde Festival. Så er det skik at arbejdsgiveren giver lidt til festen. så det fik de også. Kåre der er hos Henkel, fik også gaver, en stor æske med alt mulig skyts, + søde sager. Dem fik Sankar nu, de er så søde at man tror hele munden vil snøre sig sammen, for aldrig mere at åbne sig. OG det går jo ikke.

Vi andre går over på hotellet for at spise. En middag koster
45 kr pr. mand. Det skulle vi nok overkomme.

Hvad jeg laver?? Alt mellem himmel og jord. Idag faldt jeg i snak med en anden fra Hope, Shetlandsøerne. Han ville gerne have mere tid til at snakke, så vi fandt et tidspunkt.
Han fortalte også, at de unge mennesker som malede både  forleden, var fra den Amerikanske skole i Delhi.
Han er skal være hernede en månede, for at se om deres penge er brugt fornuftigt..

Formiddagen gik med at vaske gulv i hytten, vaske tøj, og læse aviser og breve. En dag i Indien ryger faktisk hurtiger end en  cigaret. Og så har jeg også lige et barnebarn. Tobias var hos mig idag. Så vi fik en strandtur.





torsdag

Fiskekone  sælger fisk, uden fluer. En meget fin gammel figur. Den fandt jeg forleden dag, desværre ikke i virkeligheden, men i en bog.

Vejret idag har været meget skiftende. det startede med torden, dog uden regn, op af dagen, igen lidt sol, lidt regn,
mest sol.

Alle ungerne fra Grüdlerhostel kom gående ned af Dronningensgade. Og råbte højt om et eller andet som de demonstrede for. Det viste sig at det var om at komme fremad og op. Du skal lære noget for at komme frem.

Der er Devali, hvor alle hinduerne holder festival. De lidt større drenge løber rundt og fyre skyts af. Så jeg bliver helt bange, det er virkelig  krudt der vil noget. Gad vide om der kommer unger til skade, eller de er gode til at passe på.
Det skyts der er rigtig grimt er en lille kegle, når der sættes ild til, så  kan man ikke høre  et pip bagefter. Det er brav der vil noget.
Helt tryg ved det er jeg nu ikke. Vi skal ihvertfald ikke gå tur den aften.



onsdag.

Al ting er ved at gå istå  på grund af Hindufestival og derefter Muslimernes  festival. så mange butikker i Trankebar har lukket.  Vi har som jeg fortalte igår, også folk der ligger med feber. Vaskemanden var væk en hel uge, så vi kunne ikke få vores tøj. Da han blev rask kom han helt ned til Flora med det.
Jeg sendte cyklen op til cykelsmeden i sidste uge, han har stadig sin butik lukket. Så mon han ikke også ligger med feber!!

Igår gik Tobias ned til stranden. Havet er voldsom, så ingen badetur. - Istedet fulgte vi med i, hvad dem fra HOPE  organisationen lavede. De har nu været i Trankebar  i 5 dage. De var igang med at male et par fiskebåde. Igår havde jeg desværre mit apperat med, men I kan da på billedet se at den er blevet lidt anderledes end de både der ligger langs med stranden. Det er forøvrigt Gauris brors, båd.
 Så regnede det her til morgen. Gaderne er igen oversvømmet. Ikke Kongensgade. Paradepladsen er bare en stor vandpyt.

Efter et ordenligt tordenskral,  kom regnen. Det blev ved en time, så var det fint vejr igen.

Der er 27 grade i Flora, selv om blæseren kører. Udenfor er den 2 grade højere.





Tirsdag

Denne udsigt er ikke til at købe. Det er bare så flot.

Jeg sad på hotellet, for at finde ud af hvor hovedepuderne vi havde købt, var blevet af.  De var havnet i Nagapatinam.   Jeg skal alligevel til Nagapatina, så dem skal jeg nok hente. " sagde Sijoe.( Manager på hotellet.) - "Francis siger: du skal hjælpe så meget du kan."  

Irwin har lige været her, han ville vise os en bog hans fader havde bestil fra Halle. Det er en Tysk udgave, meget flot. Det er Heike Liebau der er udgiveren  : GeliebtesEuropa//Ostindische Welt.   Måske har det nogens interesse.

Der fortælles at billederne til bogen, er blevet trykt i store plancher, som skal op i museet i Ziegenbalgs nye museum. Det bliver der hvor Christian og Esther bor.
Jeg kan af fotograferer nogle af billederne.

Præsten fra Zionskirken var også med. Så vi fik en god snak. Præsten og Irwin kender hinanden fra Præstegerningen oppe i junglen.  (Ved stammefolkene)
 
Igår kom der ikke noget ind på hjemmesiden. Ikke fordi vi ikke havde lavet noget, men siden ville ikke lukke sig op.Så kunne det da også være lige meget , når den skulle være så dum.

Det var på et tidspunkt strandtur, igår. Vi  Tina, Tobias og jeg. Vi sad  og så ud over havet. Ude i horisonten var der to steder med regnbyer. Man kunne se regnen som grå striber, det så helt sjovt ud. Men der kom ingen regn til Trankebar, selvom skyerne drev den vej.

Jeg må sige, at vi bruger en del tid ved vandet. Havet er fantasisk, det drager, som hun siger i Matador.

Sultan har lige ligget med feber. Christian ligger med feber.
Hele Merinals familie har ligget med feber. Ikke Merinal.
Det er næsten lige som Dengulfeber. Den skulle komme fra myg. Vi håber vi slipper, det er jo ikke sjovt at være syg, langt fra hjemmet.

Det er stadig fugtig varmt.  Ikke tørt varme som i januar.
Indtil nu har regnen kun været til glæde, det gør at vejene ikke er så støvet.




søndag 15.10.06

Vi  holdt søndag idag, men ikke vores håndværkerer.
 Jeg var alene i kirken, jeg må sige selvom jeg ikke forstår teksten, så er det meget fornøjelig.
Det blev til en læsedag og gåtur ved stranden. På stranden var der nogle unge Indere som var fulde, den ene blev så overvældet af havet, han råbte op som en anden tarzan, løb ud i vandet, råbte igen, tabte skoene men fik den fanget. I det han bøjede sig ned, tabte han sin mobil ud af brystlommen. Den kom aldrig frem igen. Så blev han dybt ulykkelig, han var lige ved at drukne sig selv, fordi han prøvede og kravle rundt ude i bølgerne. Gudskelov havde han en ven med, eller var vi da helt bange for hvad han ville finde på. Han lagde sig på strandbreden og græd.
Alt imedens vennen trystede.

Merinal og Sankar sad og snakkede længe idag, ganske hyggeligt. Nu til aften render de frem og tilbage med ting fra deres lejlighed til deres nye hus. Men de vil ikke have hjælp.

Resten af aftnen bliver driverri.





14.10.06

Lørdag med masse af sol.
Hele familien gik tur til fortet. At sidde oppe på kanten af  Fortet  mærke  den kølige brise, i ansigtet. Nyde synet af en flok pink klædte piger, der skriger op, når vandet rammer dem. Se fiskerne glide ud, ud over brændingen. Se ørnene svæve over ens hovede, det er bare livet. Hvad mere kan man forlange ???
Tømreren har været igang i Flora, dørerne bliver ordnet. Derefter må jeg nok igang med en malerpendsel. Imorgen er det et af vinduernes tur.
Vi har et hold jordegerner, som holder til oppe under taget. I feb. byggede de rede deroppe. Nu tror de de bare skal flytte helt ind.De løber frem og tilbage, dagen lang. Det er helt utrolig, som sådan et lille dyr kan bevæge sig. Søde er de nu.
Vi har ikke set farlige dyr i haven. Det kan jo være der dukker noget op når vi engang for ryddet haven for alt  det der er blevet fyldt ind.
Vi fik besøg af danskere. En bil standsede  ud foran Flora. To søde damer kom ind. " Goddag kan vi leje et værelse for en nat"  Vi har læst i Politikkens " Turen går til Indien" at der kan lejes værelser her.
De blev nu henvist til hotellet, da de var 4 personer ialt. Og for en nat  ville vi nu ikke gøre stor ulejlighed, for at  have dem en nat. 
Det er nu lidt skørt at det står i den bog, at man kan leje sig ind.  Er der nogen der kan gøre noget ved det derhjemme??  Jeg ved godt at der er trykt  et par tusind bøger, men så vi ikke får det i til næste år.

Fredag d. 13/10 2006

Der er kommunevalg, så alle har fri og der kom kun en enkel arbejder. -- Hele byen summer af folk der skal til valg. Valgstedet er på Ziegenbalg skole i Admiralsgade.           Fem patier kan man stemme på. (For dem der ikke kan læse, og dem var der faktisk mange af.) Er der tegn, olie lampen, trommen,vandhanen,opgående sol og bladet. Valglokalet er næsten styret som derhjemme. 
På gaden er der opstreget grænser hvor de forskellige patier, må holde til, og udøve valgkampagne. Derfor denne inddeling. Så kan man få sin valgseddel hos den man vil stemme på , med distrikt, navn alder og adresse. Derefter  gå man hen til valg lokalet, hvor alle står i en pæn række, mænd i den ene kvinder i den anden.
De afleverer deres seddel. og får en stemmeseddel som den på billedet. derefter får de en streg på pegefingeren, så de ikke kan komme og stemme en gang til. Kan de  ikke skrive,  sætter de et tommelaftryk. Dem der kan, sætter underskrift. Derefter skal de sætte deres kryds, det gøres bag en halv papkasse, som står på et bord.
Derefter ned i en lille kasse med hængelås.
Kl. 18 her til aften hentes stemmeboxerne. Det er politiets opgave, sammen med de valgforordnede. Så køres alle stemmesedl. til borgermesterkontoret, og tælles op.
Alle mænd som kvinder, har rigtig brugt dagen til at småsnakke politik alle steder. Man sidder oppe i de sandbunker som damerne fejede sammen forleden.
Jeg lægger nogle billeder ind. Det tager dog alt for lang tid at skrive under hver eneste billede. Så I må selv finde ud af det.
Hvordan er vejret så ???   faktisk meget varmt. Tobias og jeg, brugte en  time ude ved havet.  Nu skal vi finde porcelæn begge to. Tobias fandt mange små fine stykker.
+ pibe rør. Han er blevet rigtig skrap til det.
Der tegnes på liv løs, på badeværelserne. ( Jeg forstod det heller ikke)  det er badeværelser til posthusgade, de skal til at bygge op nu. Viggo, Kåre og Sankar har siddet og lavet skitseforslag. Der skal bygge i højden, men hvordan.




12.10.06

Det så ellers ud til regn idag. Men det kom ikke.  28 grader her til aften i Flora.
Tina har det stadig ikke helt godt. Men det er jo noget vi næsten alle har prøvet. Det er ihverfald ikke sjovt, så længe det står på.
Tobias og jeg fik så en strandtur, så hun kunne slappe af. Viggo var nede i huset og slibe vinduerne for rust. Alle har nydt at strømmen er tilbage.
Imorgen er det valg, så da er der ingen der arbejder. Lad os nu se, der er jo nogen der gerne vil Tjerne penge.
Damerne har godt nok lavet store bunker, på Kongensgade, af det sand der er kommet igennem tiden. ( se billedet imorgen) Med en gravko kunne det jo gå lidt hurtiger. Her er det mere, så mange i arbejde som muligt.
Vi har ikke lavet  noget særligt idag.
Hoveddøren i Flora blev ordnet igår. En hel ny dørkarm blev sat ind, så nu passer døren ikke. Så det skal de have lavet om. 
Ovre i Sankars og Merinals blok, er de ved at lægge kakler på taget, så det ikke bliver så varmt derover. Og at det ikke regner ind. Det har de nu beklaget sig over i mange år. - Nu efter valget flytter de ind i deres nye hus, så de håber på, at smeden  har lagt vandet ind.  Vi andre glæder os til vi kan være alene i haven.

Mandag d. 1/2 2004