Rejsedagbog

Torsdag 26.03.09

Lige hjemkommet fra Merinals skole. Der var dagen for takketaler og elever der skulle have flidspræmie. Der blev danset, sunget, danset og holdt taler. Med højtaler der virkelig kan give lyd fra sig. Styrken er på fuld kraft. - Så vi var helt tomme i hovedet da vi endelig skulle hjem.- Enten hører inderne ikke, at det er skrækkeligt højt, ellers er de døve. Det synger inden i hovedet lang tid efter. I år havde de fået et hold piger fra Kariakal til at danse gamle og nye indiske danse. Virkelig flot. Der var en slangedans, som var så fantastisk at se. De små tynde piger der bare kan bevæge deres hoved,øjne og resten af kroppen , så smukt, så man kan blive helt misundelig.

Dog må jeg sige det var en lang aften, fra kl. 19.00 til 22.00 -

Så kan jeg fortælle at Trankebar stinker af fisk. Det bliver værre og værre. - Der bliver fanget så mange af de fiske der ligner små sild. - De bliver lagt i sandet hele vejen hvor der er plads. Fra nord til syd. Folkene i Poreyai beklager sig over stanken, som trækker ind mod land. - Jeg siger ikke noget. Da gylle stanken i Humble jo heller ikke er til at holde ud, når det står på. -

Så er aviserne fulde af billeder og annoncer omkring den nye lille TaTa bil. Man kan blive skrevet op til et lån i banken. Alle skal have mulighed for at købe den lille smarte bil. Hvordan Indien så vil se ud, når alle har fået drømmen opfyldt. Det er ikke til at tænke på. I forvejen er der ikke til at komme frem for biler i Chennai.- Skal der så være flere biler på vejen. Hvordan skal det dog gå.!!!!

Jeg fik også en dukkert i dag. Havet er som man bare kan ønske sig. Varmt og rigtigt dejligt. Det er dog ikke til at sidde ude i solen, den er for varm. - Så vi holder os i skyggen. Jeg fik vasket gulvet i huset i dag, alt imens sveden høvlede af en. Det var lige ved jeg kunne havde vasket gulvet i al den vand, jeg afleverede. Det hvide hus er ved at blive lukket ned. Køleskabet er næsten tom, hylderne med mad er tomme. Der er blevet vasket tøj, som skal med hjem. - Det tørre lynene hurtigt.!!! Dagen i morgen er sidste dag for denne gang i Trankebar. Jeg skal lige en tur på Fortet selvom de har lukket. Der skal tages fotos. Jeg skal over i Ziegenbalgs hus for at tage fotos efter de har været og ryddet op. (Gadefejerne) Der skal også blive tid til en tur i havet. Og så er dagen jo nok forbi. Vi ses hjemme i DK.  Tak for, at i gad læse hvad jeg havde på hjertet.

Onsdag 25.03.09

Jeg har været rundt i Trankebar for at tage billeder, jeg har nogle gamle billeder fra Leibzig- missionen,  sikkert nok  fra 1906 til 1928. Disse billeder har jeg fundet frem - og stillet mig

det samme sted som fotografen fra dengang har stået. – Derved er der kommet en lille billed-serie frem, fra før og nu.

I den serie fra dengang, er der et billede fra en stue, hvor der bliver afholdt juleaftens/dag. Der er pyntet med juletræ og krybbe. Foran i billedet sidder små indiske piger. Der er 3 fire voksne til stede, hvoraf en kvinde og en mand er ikke -indere.  Jeg har været flere steder for at finde ud af hvor det foto kunne være taget. Været inde i og se i Rehlingens hus. Som i dag er Conventets.

Søsteren derinde på skolen, mente ikke, det kunne være taget og  inde hos dem. Jeg spurgte så,om jeg måtte tage nogle fotos for at sammen ligne billederne. Det måtte jeg da gerne. Bortset fra et vindue, som ikke var der mere, passede det hele sammen. I et midterlokale nedenunder var der stadig nogle aftegninger af de sorte streger, som man kan se på fotoet med juletræet. Så jeg er ikke i tvivl, det er rummet. – Men Conventet overtog først bygningen i 1944, så hvilken skole er det så, der er fotograferet.???  Der var en familie i Porayeir, der havde ejet bygningen, Vangalathu Nagakar. (Det må der graves lidt i.)

 

Det med vinduet i gavlen , som ikke var der mere, generede mig lidt. Jeg måtte ind i Van Theilingens have, - som ejes af Sundar - for at se på muren, om det skulle være muligt at se resterne af et vindue. Der var intet at se. Sundar var med, jeg spurgte ham, om der havde været et vindue. Først misforstod han mit spørgsmål. Han troede, jeg ville sætte et vindue i. – Nej, nej. Sagde han meget bestemt, ingen vindue. – Jeg forklarede ham, at det var et vindue, som havde været der for længe siden. Nej det mente han ikke, da han kom i 1962 fra Porayeir for at bo i huset, var der intet vindue. Der var bygget helt ind til huset. Der havde på hans hus, været 2 søjler mere med en veranda.

Det havde han fået revet ned, for at kunne komme ind i haven med okse, kærre og andre ting. Man kan stadig foran have porten, se resterne af, hvor søjlerne har stået.  De 12 søjler kan man faktisk se på et af de gamle billeder.

Det hele kan så hænge sammen med, at Rehlings hus er bygget først, derefter Van Teilingens. Hvor vinduet er blevet fjernet.

 

 

 

 

 

 

Søndag 22.03.09

Denne uger er som fløjet afsted. - Og nu har vi KUN en uge tilbage. Vi glæder os dog til at komme hjem, selvom vi kan se graderne hjemme ikke kan hamle op med dem vi har her.
I solen i dag 38 grader. -  Det lægger en dæmper på aktivitete. Jeg har i et år nu plaget for at komme ind i Ziegenbalgs bedehus - uden held. Men her forleden fik jeg Alexander til at skifte låsen i huset. En ny lås jeg måtte give ham. Alexander er arkitekt for TELC. -  Endelig kunne jeg komme ind for at se om den sorte tavle der var muret ind i  væggen, var C.C.Ejbyes minde tavle. Og det var den. Først måtte jeg igennem en meget beskidt hal, hvor ting bare er blevet smidt ind. Gammelt byggematriale m.m. For at komme over til det vindue hvor jeg havde set tavlen. - Jo , minsanten det var den omtalte tavle. Der står godt nok ikke andet end C.C. Ejebye på den. Skulle der havde stået mere - kan det ikke læses.

Taget på dette gamle hus fra 1741 er ved at falde ned. Der er lagt tagsten, (munker og nonner) som i tidens løb har  løsnet sig, og aberne har nok også hjulpet til. - Det ville være en stor skam at dette gamle hus vil falde sammen, så vi i Foreningen Trankebar vil gerne sætte det i stand. Vi har fået lov.!!!  Så det er bare at gå i gang.

Til vores store skuffelse, gik vi en tur over i det hus som Ziegenbalg, har bygget til sig selv i 1716. Huset er faktisk lige blevet renoveret, men ikke blevet aflåst. Så geder, flagermus og skolebørn hygger sig i huset. Det ser ikke godt ud. -  Jeg prøvede at finde ud af hvad vi kan gøre, for at huset ikke lige så stille bliver ødelagt endnu mere, hvem der har ansvaret for at vinduer  og døre kan lukkes. TELC havde ingen penge . Intach kunne ikke gøre mere, da de ikke havde fået flere penge fra TELC.
Det eneste der er at gøre, for at sikre bygningen, er at foreningen siger det gør vi. !!!!

Vi må så ud at finde nogle flere penge. Det bliver resultatet.

Vi har desværre kun en uge tilbage.!!!! Måske kan vi arbejde over mailen. !!

onsdag 11.03.09

Tyfonen varede "kun" en dag. De havde ellers sagt 3 dage. I går henad 6 tiden, var den nærmest ude af vores område. - Som afslutning på det hele fik vi en underlig himmel at se. Først var himelen - hele himlen - Lysegrøn, alt blev farvet lysegrøn, derefter fik vi en meget fin lysegul farve. Vores havemur der er hvid, var som blevet farvet med en lysegul farve. - Derefter blev himlen hel rød, ikke kun lige et sted, men også over det hele. (Se på naboens lys.) det var et underligt syn.!!!!
Jeg gik derefter i gang med at vaske trappen i sæbevand, da trappen var blevet helt fedtet af havgusen der var pisket ind. - Der er åbne cement vinduer i trappeopgangen.- Jeg havde lige hældt en spand vand ned af trappen, og skulle derefter havde fat i en gulvskraber, som stod nede på afsatsen. - Jeg gled ned af trappen, og "kørte" alle trindene ned på rumpen. Min arm ramte uheldig på trappen, hvor der var noget cement der lå som en tørret klump. - Derved fik jeg revet en flænge i armen, og en ordentlig stor boldsamling der hvor armen knaldede ned i trappen, så i dag er jeg øm i armen, ballen og benet. Mere skedte der gudskelov ikke. 
Vi var ude at gå en lang tur langs stranden, vi endte turen med en kop kaffe på det fine hotel.

Vel hjemme igen sad vi oppe i "tårnet". Her fik vi en også en sjov ting at se. Solen har hele dagen været på. - Fugten i luften efter regnen er stor.-
Rundt om solen, er godt stykke fra solen, var der en "ring" i alle regnbuens farver. Det har jeg også prøvet at tage et foto af, men man kan ikke se farverne.!!!! Se under foto.



 

10.03.09

Regn, regn,og regn.I går blev der advaret om, at en tyfon var på vej. Vejret var lidt overskyet. Jeg gik over til Dansborg, ville lige aftale med kuratoren om at male døre og vinduer på fortet. Og så ville jeg gerne have det sidste skab låst op. Så vi kunne sætte de ny indkøbte ting ind i skabene.  Kunne det vente til i morgen?? OK, så endnu en dag.Da jeg gik fra fortet ved 12- tide, blev himlen helt sort og mørk.Vinden tog til, og lige pludselig tog "fanden" i vejret. Stormen og regnen kom væltende ind over os. Særlig os her i Posthusgade, som ligger tæt på havet kunne vi mærke det ekstra kraftigt. Det er knapt så slemt i Dronningensgade.
Stormen og regnen blev ved til sen aften.Regnen stilnede lidt af.

Kl. 7 blev vi vækket  af en Indisk dame der skulle holde møde med Viggo. Hun stod ude i regnen hun havde inge paraply med, så hun var fuldstændig gennem blødt.

Indtil nu her kl. 13.35 regner og stormer det stadig.- Det siges det vil vare i 3 dage, derefter vil temperaturen også stige.!!!! Ligenu har vi 25 grader. De danske lune jakker er kommet frem.!!!!
Regnen er ikke konstant kraftig, men mere i ryk.
Bølgerne er vældig kraftig, så der er ingen fiskerer ude.

I går var der fisker ude, inden stormen kom. De fik i deres net, nogle geværer og håndgranater.
De regner med det kommer fra Sti.Lanka.
I dag skulle der være fisket en pakke op, endnu længere ude, af de store kutterer.

7.3.09

Ja, så er der igen gået lang tid siden jeg har skrevet. Der er også sket en del hernede, så tiden bare er løbet af sted.

I Flora har der været gæster siden d. 22.feb. I dag kom så det næste hold.

Jeg har brugt flere dage på at få låst skabene op ovre på Dansborg. Indtil nu er der kun 1 skab, jeg mangler.

Der har været folk fra Natmus hernede, og rejst igen. For øjeblikket vrimler det med turister, så hotellet er helt booket op. 

Viggo og jeg har været til møde med 
Intach og Bestseller. 
Jeg har været til møde i Chennai, overnattede uden for Chennai hos nogle danskere. 7 timers kørsel, puha, det er bare for meget.
Jeg fik også en snak med Direktøren for Tamil Nadus museeum for arkæologi. - Mødte vores hjælper Chellapillai, som hjalp os med Dansborg.

I Chennai skulle jeg fortælle for en kvindegruppe om Trankebar.  

Vel hjemme igen, hvor dagen er brugt til at få vasket tøj og snakket med nogle danskere,  som ikke havde nogen sted at bo, de kom så over i Flora.

På vejen på til Chennai punkterede bilens hjul,  det fik vi så ordnet på tilbagevejen.
Jeg kom så ikke til det bryllup, som vi var blevet inviteret til.- Men det gjorde Viggo.- Han fortalte at det var et kæmpe bryllup, med fler hundrede til spisning. De fik noget godt at spise derefter gik alle hjem.Det var den forhenværende borgmester Saraswathi, hvis søn blev gift. Bare indbydelsen var kæmpestor, så I kan måske forestille jer hvor mange der har været. Masser af gaver. Alt foregår uden spiritus, kun drikkevand til maden. Og bragende høj musik. Det gik jeg desværre glip af.
Til gengæld sad jeg i bilen og ventede på, at dækket blev lappet.
Her fik jeg talt med Tobias over skype, da jeg jo havde min PC med til mødet. Han kunne ikke forstå der var sådan en bytten af biler, da vi talte sammen. Så jeg måtte jo lige fortælle, hvad jeg lavede.

2 dage før sad vi oppe i tårnet og så ud over havet. Pludselig kunne vi se, tæt ved land en kæmpe flok delfiner.
Have vi været ude at bade, kunne vi næsten have svømmet sammen med dem. Fiskerne har nu snart en uge haft travlt med at fange fisk. Det er ikke bare enkelte fisk de fanger, men de nærmest skovler fisk i land. Det ser ret så fantastisk ud. Kvinderne står nede fra stranden i en lang kæde op til auktionshuset og " smider" den ene balje fisk ind efter den anden. Alle fisk kommer på en lastbil og bliver kørt til Kerala.


Fredag 20.2. 09

Jeg  ser, at det snart er en måned siden, jeg skrev sidst på hjemmesiden. Ikke fordi vi er rejst fra Indien, men der har været forskellige ting, som har gjort, at jeg ikke har haft energi til at sætte mig ned og skrive.

Vestfyns efterskole  har været på tur til Indien.
Vi kørte op til Johnson, hvor skolen havde indkvarteret sig. Så Viggo og jeg kørte derop et par dage i forvejen, så vi kunne være på skolen.
Derefter tog vi Poul og Gustav, med til Trankebar. Resten af  skolen blev hos Johnson.

I Trankebar skulle der forberedes til skolen kom herned. Der var bestilt hotel og mad til eleverne hver aften.

Jeg havde opgaven at fortælle om fortet og lave en lille opgave rundt i byen til eleverne.

De rejste hjem den 11. feb.
Eleverne fik kalket alle gravstenene på Nygades kirkegård. Det blev rigtigt pænt.

Så har Viggo og jeg igen haft travlt med at gøre Flora Cottage pæn.-   Der er blevet malet vinduer, døre,"tagrende" og syet myggenet til vinduerne. Jeg har syet gardiner til værelset oppe. Jeg har syet hynder til de nye stol som Jan og Gitte har købt. Der er købt en ny madras til værelset oppe. Så nu har alle sengene dejlige sovemadrasser. Viggo har ordnet haven, så godt det nu kan lade sig gøre...

Vores eget hus har fået et sæt møbler af bambus, som jeg også har syet hynder til. Der er malet trappe, døre, bord og skab.

JEG HAR VÆRET PÅ FORTET FOR AT PRØVE AT LAVE UDSTILLINGEN LIDT PÆNERE. Så vidt det kan lade sig gøre. -  Blev ikke færdig, da man ikke kunne finde nøglerne til skabene. Hvor svært kan det være!!!!    Det viste sig, at de ikke turde låse dem op. Det er kun én mand på fortet der kan give mig tilladelsen.

Jeg har også forsøgt at skrive nye skilte. Men kommer tid kommer råd.!!!!

Jeg har været rundt med billeder, andre har taget af fiskerne m.m. så det har også taget sin tid.

Jeg har også haft tid til at sy et par bukser  med overdel. Jeg købte en billig symaskine i dk, som jeg har taget med herned, det er meget rart.

Så har jeg svaret et utal af mails. Det er det,min sidste måned er gået med. Nu glæder vi os til at drive den af. Der kommer en gruppe, der skal vises rundt den 28. feb. det glæder jeg mig til.

Der har været forskellige danskere, som har været her og snakke. Der er også blevet vist rundt. Linda fra Shetlandsøern.Hun var her i 2006 sammen med Jimmy. Han kunne desværre ikke komme med denne gang, da han var faldet ned af en trappe og havde brækket armen. 

I denne månede (feb.) har der været mange turister.---  I denne måned har der kun været 3 dage, hvor der har været stille vejr, så jeg har kunnet bade.I går måtte vi gå på hotellet for at bade i deres svømmebassin.

 Vi har været på skole besøg i Poreiar, en skole som vi ikke før har set. Den er under TELC, men kører ved en tysk dame ved navn Hildegard Klein. En fantastisk fin skole, den minder lidt om Seva Mandir i Porto Novo.

Vi har været hos en Homøopat, som bare kunne sit kram. Han kunne ved hjælp af at føle nervetrådene i fingrene finde ud af, hvad vi fejlede !!!!  Manden havde en lille tøjbutik, der sad han og klienterne kom for at lade sig behandle. - Han sad ganske stille bag sin disk, og følte på fingerspidserne. - Så kunne han fortælle om der var nervebaner der var ude af balance, om blodtrykket var ok. - Derefter skrev han nogle piller til så og så mange dage. - Og så var det det. Han sad alt  imens  og smilte, så man kunne fristes til at tro, at han smilte ad vores dumhed.

23.01.09

I 3 dage har vi nu haft stille vejr, det har også kunne høres, fiskerne har tøffet derud ad.

Forleden havde vi besøg af DR ’s Korrespondent i Delhi, Günther Adolpsen og hustru.

De kom med et pudsigt spørgsmål , som jeg ikke lige selv havde tænkt over. ” Har de mennesker, der boede i Trankebar, i den Danske kolonitid , kedet sig meget. - ved man noget om det?  Jeg kunne kun svare, at når man læser de gamle beretninger op igennem tiden, så har de ikke haft tid til at kede sig. !-  Jo, vel, de har da håbet på et skib i ny og næ,  men jeg tror ikke, de har kedet sig. –

Det kom selvfølgelig også an på, hvilket lag af samfundet, man hørte til. De fine herrer fra guvernementet, skriverne, dommerne og præsterne har da bestemt hørt til dem , der havde fester, hvor man diskede op med alt muligt.  De, der måske har kedet sig mest, var nok de soldater, der til daglig holdt vagt. I begyndelsen kun på fortet, senere ude på bymuren, som kom i 1651.

 

Kommer man til Trankebar i dag, ind igennem byporten, ned ad Kongensgade over til Fortet, og det ikke lige er en helligdag, hvor inderne har fri, så ser her da også ud til, at folk keder sig. Men kikker man nærmere, ja, så har alle travlt med et eller andet gøremål. De ældre damer er på stranden for at samle muslingskaller, inde på gaden sidder der andre damer og sorterer skallerne. – De skal bruges til kalk, som bliver brændt uden for byen. Fiskerne der kommer hjem fra havet, og lillemor der så skal have afsat fiskene. Andre er i gang med at reparere garnene efter en fisketur. Nej jeg er sikker på, at folk ikke har kedet sig.

 

Dengang i 1640 må der virkelig havde været gang i den. - Bymuren skulle mures op. – Der må ha’ været mange daglejere, som har været i gang med murstens- fabrikation, oksekærrer, som har kørt  ned igennem byen med mursten,  en konstant kørsel. Tømrer, som har været i gang med at lave vinduesrammer og døre. Smedjen, som skulle lave havelåger. Soldater, der skulle grave voldgraven fri for sand. Og så kom tiden, hvor soldaterne har skulle holde fjenden på afstand. Der har været folk i gang med at handle ind til hjemgående skibe. De skulle jo have bomuld og peber med hjem.

 

Når der så endelig kom et skib på rheden, blev der endnu mere trængsel i byen. Så var man selvfølgelig spændt på, hvem der kom, var der post??. Skulle der så være en smuk ung kvinde med på skibet, så var der  endnu mere rend, rygterne render hurtigt, alle de ungersvende der var i miles omkreds ville jo se skønheden. Der var også mange beskyldninger i luften. I kirkebogen er det endda blevet nævnt af Guvernøren op til flere steder. Den madamme, der beskylder den eller den for at være barnefaderen til hendes afkom!  Ja,  og det kan  han på det bestemteste afvise !!! – Nej, jeg tror, de har ind imellem gået hinanden rigtig godt på nerverne, beskyldt hinanden for mange ting. Ikke engang Peter Anker kunne gå fri.

 

Der er virkelig stof i Trankebar.!!!!!

 


13.01.09

 

 

Godmorgen til en ny dejlig  dag.

Der stod i det program, vi havde fået udleveret til bispeindvielsen, at processionen skulle

begynde kl. 8.00.

Viggo og jeg startede med at gå op i Kongensgade kl. 8.00.

Der var ikke rigtig gang i noget, jo gadesælgerne.

Vi fik at vide, at alt skulle begynde oppe ved busstoppestedet.

Så vi begav os derop ad.

 

Rigtig nok, det var her, alle var.

De stod stillet op i grupper, dansegruppe, motorcykelgruppe, små engle,

lærerseminariets med et danse program, hvide heste med bjælder på benene.

Dansegruppe fra Tanjore og så præster fra hele Tamil Nadus Lutherske kirker.

 

Jeg havde stillet mig et højt sted, så jeg kunne både filme og tage billeder

oppe i Basargaden. Endelig kom de i gang. Først nogle vældige kanon brag.

Derefter kom 3 mænd som åbnede hele ballet, med store kanonslag, som de smed

op i luften. Samtidig var der andre, der slap hvide duer løs. Så man

kunne blive helt bange for , at duerne ville blive ramt at et sådant kanonslag.

 

Så kom alle motorcyklerne, stille og rolige. Derefter fulgte gruppe efter gruppe.

Så kom Biskop Aruldoss sammen med konen i en åben jeep. Bagefter dem  kom

den kommende Biskop Martin sammen med den nye sekretær. Martins hustru er

også præst, så derfor var hun med i præste - processionen sammen med alle de andre præster.

Præster fra Tyskland og Sverrig, som var inviteret, stod og ventede ved den opbyggede

scene ved byporten. Det skulle vi også havde siddet, da vi var V.I.P. gæster.

Biskoppen, den snart afgående, og den nye kom med op på scenen for at nyde

de forskellige grupper at dans.

 

Viggo og jeg gik ned i kirken for at finde vores plads. Den var midt på gulvet foran altret.

Der var plads til 476   inde i kirken, plaststole var sat op. Både inde som ude.

De bænke der ellers er inde i kirken , var sat ude bagved kirken, hvor folk bare kunne sætte sig.

På Kongensgade  fra missionen til Zionskirken  var der sat stole med front ind mod kirken.

De der sad uden for kirken, kunne følge  med i hvad der skete inde i kirken, for dem var der sat Tv op.

 

Det var Aruldoss der jo skulle overgive sin stilling til Martin. Så han kørte sammen med præsterne hele showet. Man havde til dagens anledning udvidet ”koret”, så der kunne blive plads til de mange  præster. Der var sat to stole op inde i ”koret” med front mod hinanden. I den ene stol sad Aruldoss helt alene, præsterne stod op. Martin sad uden for ”koret” på første række.

Langt om længe efter flere sange og bøn kom de til indsættelsen.

Aruldoss startede med at give Martin korskæden på, som han havde taget af sig selv. Martin stod uden for ”koret” . Derefter fik han slaget på, bæltet, ringen og til sidst bispehuen. ”Så kom han ind”

Der fik han overrakt bispestaven.  Han takkede Aruldoss og gik så op på prædikestolen og holdt en 7 siders prædiken. Den var oversat til engelsk. Ind imellem var der en sang, som han sang helt alene oppe fra prædikestolen. Det hele sluttede af med nadveren. Som alle i kirken deltog i.

 

I dagen anledning måtte man beholde skoene på i kirken. Det må man jo ellers ikke. Jeg kunne godt havde forestillet, mig hvordan det ville se ud , dersom man skulle finde sin egne sko, mellem 476 andres.

 

Alt i alt en dejlig oplevelse, men meget, meget anderledes end en festlighed derhjemme. Ingen jag, ingen  stress. Lidt, nååå, vi har også glemt det, det finder vi lige ud af.!!!