Sidste uge.

Vi er begyndt på vores sidste uge her. På fredag er vi på vej hjem. Jeg kan se at graderne er kommet op derhjemme. Det er de også her. 45 i solen 34 i skyggen.
Der er meget stille i Trankebar.  Ingen turister fra udlandet. daglig kommer der busser med indiske skoleklasser. Det er nu de alle skal på udflugt.

Vejen oppe i byen har fået nyt asfalt. Sultan har lavet sin butik om, så man ikke mere kan komme ind i butikken. Jo kun VIP personer,  det er sådan nogen som dig.

Ellers er folk inde i huset eller sidder nede ved havet, de som ikke arbejder. Varmen gør det hele mere langsomt. Viggo har i to dage revet i TMMs baghave. Så den ligner næsten en park. Det var da spørgsmål om man skulle sætte granitbænke op. Så kunne man sidde der og nyde luften!!!

I dag kommer skiltet op på Dronningensgade. Det bliver en hel skilteskov på hjørnet.
På Guvernørboligen er de ved at rette den væg op, som vender ud mod Dronningensgade.. -  Bare så paradepladsen også var færdig . det ville være et godt helheds indtryk, man kunne få.

13.03.11

Den lille familie går rundt og nyder det i Mahabella. Jeg har lige hilst på  dem. De fik sovet lidt i bilen derop. Børnene sov lige til de var der.
"Vi er måske lidt trætte" siger Tina, da vi taler sammen i telefonen. Vi er kommet godt herop, vi skal lige rundt og se lidt på byen. Kl. 20.00 kører vi til lufthavnen.

Viggo og jeg fik sovet lidt da  de var kørt. Det var lidt trist. - Men som Tobias sagde til mig." farmor I kommer jo snart hjem." Og det har han jo ret i.

Vejret i dag er blevet lidt blæsende. Der har ellers været 3 dage med helt stille vejr og næsten havblik. Bølgerne ligner sig selv. Samme størrelse som dem vi kender fra dagligdagen.. - Indbyggerne i Trankebar tænker på, om de måske vil kunne mærke Tsunamien. Men eftersom bølgen ruller øst på, kommer vi nok ikke til at mærke noget. De blev jo lige pludselig mindet om dengang den var her.

I templet her ved siden af hvor vi bor. Er de ved at dekorere de små bedehuse. Det er fantastisk at de kan. De murer bare sådan lige et gudebillede op. Uden nogen form for tegning, bare sådan lige "ud af hovedet"

Det store tempel.

Åh nej. - Så rejser den lille familie hjem, det bliver ikke sjovt. Nu havde vi det lige så hyggeligt. Vi har ( synes jeg) haft det rigtig hyggeligt sammen her i det Hvide Hus,  det kan godt anbefales. Lågen kan lukkes, så børnene ikke kan løbe ud på vejen, og haven mangler måske en sandkasse. Men et badekar kan også gøre det!!!
Tobias har husket mange ting, fra han var her første gang. 2006. Alberte har også taget alt i stiv arm. Hun har gået og fodret geder. Snakket med Gekkoerne. Og jublet når mor, far og Tobias kom tilbage fra en tur, hvor hun ikke var med. Huset har været perfekt til  en familie med børn. Lågen ud til vejen kan låses, så de ikke kan løbe ud på vejen. Det har nu ikke været nødvendigt.

Så bliver der lige 2 uger hvor jeg skal nå det sidste. Skilte i TMM. Få Sankar til at ordne det sidste. - Få ryddet huset, så det er klar til næste omgang. Jeg synes det har været 3 hektiske måneder, vist rundt, sat ting i gang, og rejst 2 småture.
Så nu trænger vi da til at komme hjem på ferie!!!!

Det er ikke sikkert at jeg når at skrive mere på min hjemmeside for denne gang.
Jeg lægger nok nogle billeder ind.
Tak til alle jer der har læst med. -

onsdag 9.3.

Så er der igen gået et par dage.!!! Tiden løber afsted. Jeg har fræset på den nye scooter. Den er bare så fin at køre på, og den starter hver gang. Ikke som den gamle. Det var ikke altid den ville starte. Kåre og Tina med børn, har været rundt på scooteren, Kåre siger den er bedre end den gamle.
Jeg har igen været ude med danskerer. - Jeg må sige jeg nyder det meget. Særlig når der er grupper som virkelig gerne vil vide noget om stedet.
Van Teylingens hus er næsten blevet revet ned. Der bliver meget der skal bygges op igen. Kirkegården er ved at være rigtig flot. Der er blevet ordnet 3 gravsteder nu. De håndværkerer jeg har brugt, til at restaurere gravene, er også dem der var med til den første restaurering af gravstederne.

<kåre med familie er her stadig. Det bliver da næste forfærdeligt når de rejser hjem. -  Alberte er sjov og meget optaget af Gekkoene. Bare hun høre en sige den bestemte lyd de giver fra sig. Så er hun der straks. Hun prøver at sige lige som de gør.Eller puster hun på dem. Tobias husker meget fra den gang han var her i 2006, så det er da helt sjovt.

02.03.11

Godmorgen. I dag blev jeg vækket med sang og flag. Det er min fødselsdag!!! Det er vist første gang siden jeg blev 45, at jeg  har fejret min fødselsdag sammen med vores familie fra danmark. Da vi jo altid er hernede, på den dag.
Tina og Kåre havde i al hemmelighed, købt en gave til mig. Som kom efter morgenmaden. Tina har lavet en rigtig dansk lagkage, som vi skal hygge os med, over middag. Det er helt utroligt. Da morgenmaden var færdig kom Sankar. Han ville bare sige at nu var det klaret. Godt sagde Kåre, og så gik de.  Kåre kom derefter hjem på en næsten ny scooter, "Her er din fødseldagsgave fra os og far." Hold da op.!!!
Det var ikke lige det jeg havde regnet med. At jeg skulle have en ny scooter. Den er bare såååååå flot . Og den kører godt.

Det var en som Merinal brors datter havde købt, for at køre på skole med som ligger i  Poreai. Hun tør dog ikke køre på den, så derfor ville de gerne sælge den. 

Jamen, jamen. Tusind tak.
 I aften spiser vi middag på BOB.

01.03.11

Vi har været på familieudflugt.
En tur til Velangani, herlig tur. Kirkerne er proppet som på Markuspladsen i Rom, en påskedag. Der er så bare den forskel, her er der alt muligt andet at se på. Langsgaderne ud til havet er der på hverside fyldt med boder der sælger alt mellem himmel og jord. Det minder mig om min barndoms Ringriderfest i Sønderborg. Et barns hjerte bliver helt saglig over alle de ting man kan købe for næsten ingen penge. - Banbustøjklemmer ¨med 20 stk, for 5 rupi!!!! Tobias fandt mange mange sjove ting.
Vi var en tur inde i hallen hvor de bliver barberet skallet. Der var godtnok mange hvor håret blev klippet af. Al hår ligger på gulvet, kun ikke kvinder med langt hår. Håret bliver givet til mange formål. Enten givet til kirken som offer, eller solgt til en handler, som videre sælger håret til eks. Danske damefrisør. Sidste nye skrig var, en kasket med hår syet fast  bagpå, så det så ud somom man stadig havde hår!!!! Om det var smart??? Hm.
En anden sjov ting: I kirken køber man en blomsterkrans, og ofrer den til guden, ( en lang blomsterhalskæde) Så bliver blomsterne hængt på en stang med krog, ved siden af Guden. Når krogen med kransene er fyldt op, så kommer den en og nedtager kranserne, og går ud til ham der sælger kransene. på den måde går de i ring. Ind, op,ud, bliver solgt, ind, ud, op, og bliver solgt. Det må være en god forretning.
Det samme sker med lys der bliver tændt. De når aldrig at brænde ned. De kommer lige op på en stander med mange lys, når der så er fyldt op. Bliver lysene nedtaget, nye kommer op.  De brugte lys kommes ned i en stor bøtte, hvor de bliver om smeltet til lys. Der er penge i alt.!!!  Vi havde dog en god tur.  

Jubi

Jeg har fået en ny telefon, med det samme nr. Det er endda en telefon der kan alle Indiske sprog Hindi, Tamil, men bare ikke dansk. den kan så engelsk.
En smart Samsung til 300 kr. og et nyt simkort med samme nr. og de penge der var på. Jo, det var smart. Vi skulle alligevel en tur til Karaikal. Der skulle lige handles lidt ind til  vores børnebørn kommer, med deres mor og far.
Naboens datter skal giftes i dag. Alle er kørt til Tanjore, kun hunden er hjemme. den har hylet lige siden de kørte. Det fortsætter den nok med hele natten.
Jeg skulle gerne i morgen have tid til at sætte nye skilte på de forskellige ting i museet. Måske også nogle fotos, som fortæller hvad de forskellige ting har været brugt til.

Varmen er næsten hævet 2 grader. Så vores soveværelse er meget varm. Jeg må lige få malet terrassen hvid, det vil forhåbentlig hjælpe lidt. I dag har vi haft 32 grader.Dog er flutfugtigheden faldet.

Vores nabo

I dag har været en lang dag for mig. 9.00 - 18.00 på museet for at lave udstilling. Blev næsten færdig.
Jeg går rundt lige som PiPPi:  skælder mig selv ud. ----Jeg mistede min telefon!!! Hvor dum kan man være. .????  .. Jeg havde lagt den på bordet i stedet for i min taske, havde lige talt med Mathan. En taxichauffør. Ja, så kom der lige en skoleklasse ind for at se museet. Om det var dem ved jeg ikke, da det først gik op for mig senere at den var væk.
Da jeg gik hjem blev jeg inviteret over til naboen, de skal have bryllup på søndag.
Det var rigtig hyggeligt, kun for kvinder!!!  Jo, der var skam mænd i huset, men de sad udenfor. SÅDAN.  Jeg lægger nogle billeder ind.
Derefter var vi i Flora for at spise sammen med den anden gruppe danskere der er i huset. Derefter hjem for at skrive. I morgen skal jeg til Karaikal for at købe en ny telefon jeg håber jeg kan få det samme nr.

17.02.11

Dagen idag har været rigtig varm, der har ikke været megen vind. Det er først her kl. 7 vi kan høre bølgerne. Jeg har været på rundtur med turister, først byturen og i dag Fortet. Der var muslimsk helligdag i går, så fortet havde lukke. I stedet for var hele stranden fyldt med kvinder klædt  i sort. Et rigtigt familie opløb, hvor  mange  familier havde mad med til stranden og sad i små grupper og hyggede sig. Fortet var lukket, så først i dag kunne vi komme ind.
Vestfyns efterskole er rejst hjem, så her er pludselig blevet meget stille. Og vi kan nu gå og glæde os til, at vores børnebørn kommer, sammen med deres mor og far.
Jeg har ikke været ude at bade, der var ellers meget stille vejr. Måske kan der blive tid i morgen.

14.02.2011

Ja, så er der igen gået en del tid.  Vi har haft travlt med lidt af hvert. Vestfyns efterskole er kommet til Trankebar i stedet for Egypten. - Jeg har brugt lidt tid på at fortælle på fortet. Vist andre besøgende rundt, og Viggo har gået på rundtur i byen med en gruppe. - Så alt i alt er tiden fløjet af sted. - I dag har jeg så fortalt oppe på fortet, de venner vi besøgte i Coimbatore. Derefter en rundtur i byen. Hvor vi havnede nede i "Pandekagehuset", fik pandekage med kaffe. Derefter ude at bade med et hold der bor i Flora. Det var min første badetur. 
Jeg har været i TMM  og taget imod ting der er blevet flyttet fra Kongensgade museeum, ned til Dronningensgade, hvor foreningens museum nu skal være. Da vi ikke kan være i van Teylingens hus mere. Det bliver meget spændende at se hvordan udstillingen vil komme til at se ud, når vi nu bliver færdig med at flytte tingene. Det er eleverne fra Vestfynsefterskole med til at flytte. Der er også et hold igang med at kalke gravstederne på Nygade kirkegård. da vi kom til Trankebar var kirkegården helt groet til. Nu ser den pæn ud igen. 
I morgen skal det sidste flyttes. Fra museet og resten af gravstenene kalkes.

Fra den 4 feb – 7 feb.

Viggo og jeg har været en tur i Coimbatore.  Det ligger ikke langt fra Nilgiris bjerge, og ikke langt fra grænsen til Kerala. I området hvor byen Coimbatore  ligger, er der  megen industri. Særlig tekstil. På vejen til byen lå der vindmølle fabrikker, om det var den samme fabrik  der lå over hele det store området, ved jeg ikke.  Det var omtrent 50 gange størrelse Vesttas i Rudkøbing. 

Turen til Coimbatore tog vi i bil. Man kunne ellers godt tage toget fra Mayiladuturai. (Mayuram)  Det ville tage 8 timer. Fra kl. 14.00 til 22.00 – men vi valgte en bil, da nabopræsten sagde, ” I kan bare tage min bil, og I betaler bare det som I ved, man betaler for en bil pr. kilometer. ” Ok det gjorde vi så. Dertil skal siges det var en lille god bil, til vi kom derover. Derefter begyndte problemerne.!!!!  Vi dampede af sted fra Trankebar kl. 4 tidlig morgen. – Og var i Coimbatore  kl. 14.00  - i alt  10 timer. Fra Trichy  til en by der hedder Karur, var vejen ikke andet end en stor byggeplads. Huller, Huller og HULLER. Vi kom dog til vores bestemmes  sted, godt mørbanket. Vi blev modtaget med en let frokost, af Kirsten og Raman, som vi kender fra danmark. Vi fik snakket om hvor slem vejen var, og om hvad vi ville bruge søndagen til. Vi blev enige om, at vi ville køre op til noget der hedder Topslip. Det ligger i en nationalpark, hvor toppen er et udflugtssted, med overnatning  og spiselokaler.  I  ”parken”  skulle der være tigre og vilde elefanter, samt mange forskellige fugle og sorte aber med et hvidt hoved. Der kunne man også ride på en elefant og nyde naturen. Et rigtigt smukt område.

Derop til kørte vi igennem det mest fantastiske område med kokos plantager. Med de smukkeste huse. Med store beboelses huse, som vi gættede på, at det måtte være plantageejerens. Der var et elektrisk hegn omkring alle de forskellige ejeres plantager. Vi undrede os over, hvorfor der dog var så meget el-hegn, omkring plantagen. Lige til der var en der fortalte, at de vilde elefanter kommer ned fra bjerget for at ” stjæle” kokos blade. Så man var nød til at indhegne.

 Op til Toppen, var der mange hårnålesving, det kunne bilen ikke klare, så den gik i stå.!!!  Chaufføren fik lavet bilen så den kunne køre igen til vi nåede toppen. – Så kom turen hjemad. Ned af bjerget, ingen motor, bare nedad. Et stykke nede af bjergsiden prøvede chaufføren at reparere bilen igen. Den ville ikke køre. Så vi kørte "uden motor bare nedad, nedad, nedad og nedad. Lige til der kom et lige stykke, så måtte bilen skubbes.  Og nedad og nedad, lige til vi nåede udgangen fra Nationalparken.  Bum, der stod vi. Nu måtte der ske noget, der blev ringet efter en taxi, chaufføren skulle også med, så han kunne hente en mekanikker. – Vi andre kørte hjem.  Næste dag, søndag, holdt vi hviledagen i hu. – Fik snakket en del og ud for at spise.  Mandag skulle vi tilbage til Trankebar.  Chaufføren sagde, at bilen nu skulle være helt i orden. – Jo det gik også fint de første 25 kilometer, så gik bilen i stå. Den blev startet  og kørte de næste 25 km. Sådan blev det ved til den havde gået 15 km, derefter kun 10 km.  Vi kørte ind til en mekanikker, han sagde, at der var en ”dåse” der skulle udskiftes. Det blev den så. Efter 10 km gik den igen i stå. Der blev hældt ny benzin på, og så kørte den som smurt de næste 50 km. Så kunne den kun stoppe , køre, stoppe, køre, stoppe. Så ville den bare ikke mere. Chaufføren gik ud for at finde en mekanikker.    Nej nu stopper vi” Vi vil have en taxi hjem til Trankebar. Der var så ikke lige en Taxi i den landsby vi stoppede. Men en flink mand, med en Tata India, ville godt køre os hjem for nogle Rupis. ” Tak”  det gjorde vi så. -  Vi var startet kl. lidt over 8 fra Coimbatore og var i Trankebar kl. 21.00.  Om vi var ”møre” . Er du gal, mand. Vi kunne næsten ikke rettes ud. – Så skulle vi havde haft den sidste del af turen i præstens bil, så er jeg da bange for at de skulle skære os fri.!!!!!

Alt i alt var det en meget spændende tur. Både på den ene og anden måde.

Udsigten fra Toppen. Nede i dalen er der kokosplantager.

2011

Indien 2011.  Jeg har fået en ny PC. Derfor var alle mine koder "væk" nu er jeg så endelig, med folkene bag hjemmesiden kommet på.
Vi har nu været i Indien siden 6 feb. Nyder godt af solens stråler, og kan jo læse, at det meste af danmarks befolkning ligger under dynen. Det kan vi ikke prale med.!!! Vi har det dejligt varmt, dog meget blæsende. Det har været blæsevejr siden vi kom, med undtagelse af 2 dag, hvor vinden havde lagt sig.
Det er dog dejlig med blæsevej.

Trankebar by har været under belejring af et tv.hold  fra Frankrig og Mombay. Hele byen er omdannet til en kulisseby. Nogen dage er det lidt for meget. De filmer stort set i hele byen. Så alt er nærmest omdannet til en filmby.
Selvfølgelig giver det noget liv, da folk fra de forskellige omliggende byer, skal til Trankebar for at se hvad der foregår. Alle er glade for at der er et oprydningshold for byen, ellers var vi druknet i vanddunker, som alle smider fra sig, hvor de nu havde tømt flasken. Alle hotellerne er optaget af filmfolkene, også i Karikal bor der folk. 

Hvad sker der ellers. Jo, Guvernørboligen er ved at blive færdig. Den ser rigtig fin ud nu. Ikke den grimme ruin, som ihvertfald ikke pyntede på byen. Nu skulle vi så bare havde haft Komandersbygning også, så havde Kongensgade set rigtig fin ud. Vi fik den jo ikke, selvom vi prøvede sidste sommer.  

Jeg skal prøve at skrive lidt fra nu. Da jeg nu er kommet ind.

Huset første "egne" banaber.