Børnebørn

Så kom de endelig. --  det er rigtig dejligt at have besøg af børnebørn. Det er helt utroligt at lille Alberte kan huske hun var her sidste år. Vi gik alle til hotellet den første aften, for at spise. De kom hertil den 19.02 om eftermiddagen. Da vi gik ind af porten til hotellet, var det det første Alberte sagde
 " Sømmepool"  Hun sad i sin klapvogn og kunne derfra ikke se pølen. Men hun kunne huske den var der. Alle vi, var helt benovet.
De har nu været her et par dage. - Og hver dag har Alberte haft travlt med at lege med vand. Hælder vand fra den ene skål til den anden, og så skal alle blomsterne have vand.  Tobias husker jo det hele. Han har jo været her  3 gange. 
Vi er glade for at de er  på besøg. 

Nord Indien.

Der er nu gået en uge siden vi kom hjem fra  Nord Indien. I  16 dage hvor Kirsten, Ramam, Viggo og jeg på en rundtur i nord.
!6 dage med store oplevelser. Vi startede med at flyve til Kolkatta. En by som alle nok forestiller sig, som en stor ubehagelig by. Vi fik os en stor overraskelse. Byen med alle sine millioner, er rar og ren at være i. Selvfølgelig kan man også der finde steder, hvor skridtet flyder. 
Vi fik mange ting at se, som man skal se.! men vi var der mest for at se Serampore. Og det var også en fantastisk oplevelse... 
Vi fik kirken at se, som  Ole Bie havde ladet opføre, vi så Cherfhuset, som var under en kærlig hånd. men ikke færdig. Huset var som så mange andre bygninger, i forfald.  Vi så kirkegården , hvor der kun var 4 grave en indskrift tion, hvoraf det ene gravsted var Ole Bie. Vi kunne faktisk ikke komme ind på kirkegården, da der sad en hængelås. Vi blev straks omringet af flere unge mænd, som gerne ville hjælpe os med at komme ind. Et af foreslagende gik ud på, at de kunne bryde låsen op, en anden prøvede at ringe til en som måske havde en nøgle. Næste foreslag var, at vi da bare kunne kravle over. Da lågen var ret høj, var det ikke lige det nemmeste man kunne gøre.
Inden vi så os om, havde de unge mænd fundet en stige og en stol. De kravlede først over lågen, med stolen, og satte stigen opad lågen, udefra. Så  nu kunne vi bare kravle over. Og det gjorde vi så. Raman og jeg. Vi fik taget nogle billeder at kirkegården, og så samme vej tilbage.
Vi fik også kirken at se. Selvom loftet var faldet delvis ned, hen  over korte. Så  kunne man godt fornemme at det havde været en fin kirke.

Vi kom et tur i Sunderbans. Hvor vi så forskellige dyr og fugle. Vi var dog ikke en af dem der fik en tiger at se. Det er nok som at skulle vinde den million i Lotto. Det var en meget dejlig naturoplevelse.
Efter Kolkatta kom vi til Dajilling, hvor vi en morgen fik set et fanstatisk syn.
Det havde været frostvejr den morgen hvor vi kørte op på Tiger Hill, vi stod op kl.4 for at se solen stå op over bjergene, samtidig med til den anden side, kom solens stråler til at lyse bjergtoppene med sne på op, så bjergene blev hel lyserøde, af solen stråler. Selvom det var  bidende koldt og vi skulle tidlig op, var der ingen af os, som var kede af at skulle op så tidlig i kulden.

Efter at havde set en del i Darjilling  gik turen til  Pilling, Gangtok og kalingpong. Derfter tilbage til Trankebar. Jeg kan ikke skrive om hvert enkelt sted. Men kun at det var en kæmpe oplevelse. At se Indiens forskelligheder, er jo ret så fantastisk. Fra virkelige høje bjerge til et næsten fladt landskab. Det er Indien. Se billeder under foto.


Overskrift 1